Der var engang…..et forsamlingshus.

2 artikler om forsamlingshuse

 

Forsamlingshusenes historie i Danmark går tilbage til anden halvdel af 1800-tallet. De første forsamlingshuse blev rejst i tilknytning til skytteforeninger, grundtvigske højskoler og friskoler. Og da Estrups styre forbød at holde møder på offentlige skoler tog byggeri af forsamlingshuse fart, som bred venstrepolitisk folkebevægelse. Det ’folkelige og parlamentariske samfund’ var under udvikling. Husene fik funktion som hele sognets storstue og omkring 1920 var der bygget mere end 1600 forsamlingshuse. Et livligt socialt liv har udfoldet sig der. Møder, foredrag, ’suppe steg og is-fester’, dåb, konfirmation, bryllup, dilletant teater, skytte- og gymnastikforeninger, banko, dans og fællessang.  Ikke mindst kan forsamlingshusenes funktion knyttes sammen med andelsbevægelsen og landbrugets udvikling i Danmark.

Forsamlingshusene har siden -70’erne været et symbol på landsbysamfundenes overlevelse og siden 1986 har Landsforeningen af Forsamlingshuse varetaget husenes fællesinteresser. Men det er en kendt sag, at forsamlingshusene i Danmark har svære vilkår, derfor har Ministeriet for by, bolig og landdistrikter givet kommunerne mulighed for at støtte renovering af de ofte nedslidte huse. Forsamlingshusene er ofte kernen i de stærke og nære fællesskaber i de små landsbysamfund og det er netop fællesskaberne, der gør landsbyen attraktiv, ikke mindst for bosætning. Men forsamlingshusene udfordres af øget globalisering og det individualiserede samfund. Så spørgsmålet rejser sig, ’har forsamlingshusene udspillet deres rolle’?

Det spørgsmål har professor i kulturvidenskab, institutleder cand. phil. Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet beskæftiget sig indgående med sammen med arkivar Johnny Wøllekær. Det er der kommet en interessant bog ud af. ’Forsamlingshuse er dansk kulturarv: status og historie’ udgivet på Syddansk Universitetsforlag.

»Historien om dansk landbrug og den kultur, der er rundet af det, er vores store, fælles fortælling i Danmark. Den har været væsentlig – også for hele vores velfærdssamfund – og det er den sådan set stadigvæk. Fortegnet er bare lidt anderledes«, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

 

Der er stadig ….forsamlingshuse i Danmark

 

Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Syddansk Universitet lidt om forsamlingshusenes historie. De første huse blev rejst i anden halvdel af 1800-tallet og omkring 1920 var der mere end 1600 forsamlingshuse. Det blev næsten til ’hvert sogn sit forsamlingshus’. Gennem generationer var forsamlingshuset landsbyens naturlige mødested, hvor et utal af forskellige aktiviteter foldede sig ud. Husene blev rammen om et lokalt kultur- og folkeliv og  mangfoldigheden var stor. For det danske landbosamfund så karakteristiske og specielle blanding af møde- teater- og foredragssal, fester i anledning af dåb, konfirmation, bryllup, ungdomsballer, vælgermøder og de nye højskoleprægede interesser: foredrag, gymnastik og folkedans.

Meget har ændret sig siden. I efterkrigsårene ’tabte landkulturen til bykulturen’ som Johannes N Frandsen siger.  Landbrugskulturen var truet og bondesamfundets fællesskaber kom under pres og de samfundsmæssige forandringer førte til opløsning af det traditionelle bondesamfund. Landbruget blev mekaniseret, mere end 60.000 landbrug blev nedlagt og landbruget var ikke længere landets største erhverv. Udviklingen førte til afvandring og byerne lokkede med bedre løn kortere arbejdstid og andre attraktioner.

Forsamlingshusene mærkede forandringerne. Festerne flyttede fra forsamlingshuset til kro eller hotel og nye skoler kunne rumme gymnastik og teatersale og idrætshaller blev de nye mødesteder. Bosætningsmønstre og kulturvaner havde ændret sig og forsamlingshusene, der ofte savnede vedligeholdelse, sygnede hen.

I 70’erne nedsatte kulturminister Niels Matthisen et særligt undersøgelsesudvalg ’Forsamlingshusudvalget’ med højskolemanden Niels Højlund som formand. Konklusionen var bl.a., at det var nødvendigt med offentlig støtte. Der kom igen gang i debatten om forsamlingshusene og der blev dannet en landsforening, der kunne varetage de fælles interesser  sætligt overfor centrale myndigheder, ministerier og styrelser. I forbindelse med kommunalreformen i -70 kom en bevægelse mod reformens centraliseringen, som betød, at forsamlingshusene igen fik betydning som den ’truede landsbys samlingssted’. Beboer-, borgerforeninger og bylav blev dannet og nye aktiviteter fandt vej til husene så som legesture, filmklubber, folkedans lokalhistoriske arkiver. Nogle huse blev overdraget til kommunen og andre blev købt af foreninger, som drev husene videre på foreningsbasis.

I mange danske landsbyer er forsamlingshuset ’fællesskabets sidste bastion’. Men de står overfor store udfordringer. I Johs. N. Frandsen og Johnny Wøllekærs bog Forsamlingshuse er dansk kulturarv peges på nogle væsentlige forudsætninger: De fysiske rammer skal være i orden. Lokal opbakning og en velfungerende bestyrelse er en forudsætning. Sidst men ikke mindst er udvikling af forsamlingshusets indhold vigtig.

Se i øvrigt på nettet dokumentarfilmen fra Filmcentralen ’Vi mødes i forsamlingshuset’

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.