Turister er en vigtig del af arbejdet med at tiltrække tilflyttere.

Det sted, som man vælger at flytte til, har man enten oplevet eller hørt noget godt om – derfor er det vigtigt, hvordan vi tager imod turister.

Åbenhed – imødekommenhed – hjælpe dem på vej, fortælle de gode historier

En historie, der kan blive sand

“Der er sms-kæde blandt de, der Bed & Breakfast, og tænk, hvis de kunne få en kontaktperson i hver landsby, således at der altid vil kunne findes et sted at overnatte for vores gæster” sagde Merethe Kepp til mig i telefonen

Flere har pladsen, men har ikke lyst til at have alt bøvlet med at leje ud, men for en enkel nat eller to, vil man måske gerne have nogen boende. Og det vil være den bedste reklame for vores landsdel – turister vil gerne have kontakt med de, der bor i det område, de besøger.

Kan I høre deres fortælling, når de kommer hjem på arbejde, fortæller deres naboer, venner og familie:

” Vi forsøgte at finde et Bed & Breakfast, men alt var optaget – først sms de til andre B&B, og da de ikke havde ledige pladser, så spurgte de om vi ville bo privat, og det ville vi jo gerne, hvis vi ikke kom til ulejlighed. Så spurgte de om vi helst ville bo i Nysted, Toreby eller nogle andre steder, som vi ikke kan huske navnene på.

Vi kom til at bo hos et ægtepar i slutningen af 60-erne. De havde et stort gæsteværelse, og så spurgte de om vi havde lyst til at få en kop kaffe. Så spurgte vi, hvad vi gerne ville opleve – og så kan det nok være, at der kom mange muligheder. De viste os et naturområde med en vandrersti, som ikke ret mange mennesker kender – og her gik vi aftentur og duftede til alle de mange dufte, hørte fuglene og følte, at vi var verdens mest heldige.

Der var jo så meget, som vi skulle opleve. Næste morgen sagde vores venlige værtspar, at vi da gerne måtte blive et par dage – og hvis vi havde lyst så skulle de om aftenen have en egnsret: Mælkeærter med stegt røget flæst. Det kunne vi ikke sige nej til. Nøj, hvor det smagte godt, men min mand kunne ikke rigtigt lide det. “Så lad være med at spise det – jeg har et par frikadeller fra i går, så får du en rugbrødsmad.”

Aftenen gik med, at vi hørte om egnen, kampen imod Lollands dårlige image, om alle de mange kulturelle tiltag og meget meget mere. Ja, vi fik faktisk også fortalt en del om vores lokalområde, og fik gode ideer til, hvad vi måske kan gøre hjemme på vores villavej.

Vi har lavet en aftale med dem, at vi en anden gang igen gerne vil leje deres gæsteværelse, og hvis det ikke passer dem, så er der jo andre, som vi kan bo hos – men tilbage skal vi.

Det var noget helt særligt. I skal bare prøve det ”

Man skal først betale skat m.m, når man har udlejet dele af sin bolig for mere end kr. 24.000 om året.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1615284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *