Hjælp med ideer til udendørs mødesteder

Der er brug for at vi kan mødes lokalt – også tilfældigt og uformelt. For at vi få lært hinanden at kende, få udvekslet småt og stort, få ideer til at opstå, få drøftet hverdagens små hændelser og problemer, vedligeholde kontakten osv.

Vi ved at flere af disse muligheder forsvinder i landdistrikterne i disse år: skolen nedlægges, hvor man mødte hinanden på vej til diverse aktiviteter, og brugsen lukker. I landdistrikter er den lokale købmand ikke blot et sted, hvor man køber ind – det er også stedet, hvor man mødes og får snakket.

” Mor, i København går vi ud for at købe ind, her går man ud for at snakke” som det blev sagt af den unge søn, der netop var flyttet til København, da han en dag var ude at købe ind sammen med sin mor.

Derfor er der behov for mødesteder, og der arbejdes mange steder på at få bevare forsamlingshusene (som oprindeligt blev skabt som en modtræk imod af en regering i slutningen i 1800-tallet forbød befolkningen af anvende skolerne til mødesteder), skabe multifunktionshuse m.m, hvilket er vigtigt for at skabe rammer for fællesskabet, men der er samtidig behov for at tænke nyt, så også det tilfældige møde kan ske – derfor er der behov for at udvikle ideer til indretning af “det ydre rum” – nej, der skal ikke flyttes rundt på stjerner og planeter, men hvordan kan vi indrette pladser, små anlæg, legepladser, så de skaber rammerne for at man kan mødes?

Danskere vil meget gerne være udendørs – vi er det land i nordeuropa, der i løbet af de senere årti, har anskaffet os flest havemøbler, og vi forsøger på den ene og den anden måde at forlænge sæsonen, så vi også i oktober kan sidde udendørs. F.eks findes der raketovne, hvor man kan bage pandekager, der udover at give strålevarme også opvarmer den murede bænk.

I Faksinge, som består af ganske få huse, har en tilflytter skabt rammerne for at man kan mødes. Der hørte en miniskov til den ejendom han købte for et par år siden – han fældede lidt træer, så den blev mere åben, og satte en bænk op, og gik om søndagen op og sætte sig på bænken med en kande kaffe og et par ekstra krus. I dag mødes især mændende hver søndag formiddag kl. 9.30 medbringende kaffe og ekstra krus, og nu er man gået sammen om at investere i en fælles vinmark, og de kommende vinproducenter glæder sig.

Der skal nytænkning til

Find inspiration

Hvor får vi ideer fra, så vi kan komme få drøftet hos os, hvad vi gerne vil hos os? er Landliv blevet spurgt om, og nedenfor nævnes en række ideer samt steder, hvor der kan ledes efter ideer og inspiration.

Har du ideer til:  steder, hvor man kan hente inspiration, billeder eller erfaringer, gode historier, så tryk på Kontakt, og send det hertil,  og det vil blive lagt  ind her – på den måde får vi skabt et idekatalog.

  • Udendørs motionsredskaber
  • Open gardening
  • Mulighed for bevægelse – det forlænger sæsonen
  • Rammer for leg/ spil for både børn og voksne
  • Fælles spiseplads / caféarrangementer
  • Grill-muligheder – raketovne
  • Udendørs forestillinger / biograf / ..
  • Google: “lommeparker” – skriv gerne andre ord, som man kan google på – jeg forsøgte med “det ydre rum” – det duede ikke!
  • Landskabsarkitekternes fagblad
Fra DGI, der også har en afdeling, der hedder Huse og Haller, der arbejder med udvikling af faciliteter, er der kommet følgende link til at udendørs træningsfaciliteter
Hvad vil vi?
Derefter skal man lokalt definere, hvad man gerne vil,
og få beskrevet konteksten, så landskabsarkitekten eller kunstnere, der evt skal bistå jer, kan få udtrykt det særlige ved stedet
Hvordan får man skabt et centrum “Her sker noget”
Jo flere der er med i processen, jo flere “fædre” får anlægget/parken / tingstedet / legepladsen, og dermed også flere, der bruger stedet.
Det kan være en god ide at invitere kunstnere med til at udvikle stedet – så det bliver noget særligt, og som kan få sin egen identitet – find evt. kunstnere på www.ukk.dk og tjek hvad det kan koste på www.bkf.dk
Til planlægningsfasen  hører også, hvordan området bliver vedligeholdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.