Projektet har givet en række konkrete resultater og anvisninger på: Hvad er der brug for på landet:

 

1: lokalområderne har brug for konkrete redskaber til at udvikle deres lokalområder.

Her har projektet dels fungeret som oversætter i forhold til forskningsresultater og offentlige myndigheders krav, dels lavet forskellige tiltag til at samle og formidle disse redskaber  – på konferencer, seminarer og ikke mindst via nyhedsbreve

 

Ligeledes er der behov for at lære mere om ledelse af frivilligt arbejde, men vi tror ikke på, at det skal ske i form af kurser. Flere andre lokalområder i DK har udbudt kurser om dette, og tilslutningen har mange steder været meget spartansk.

 

Anbefalinger:

Projektets resultater kunne godt via et andet projekt udvikles til en fysisk og en elektronisk håndbog i dette – og vi vil rigtig gerne gøre det.

 

2: lokalområderne har brug for hjælp til opbygning af netværk på tværs

– det kan være på tværs af foreninger i lokalområderne – her ville en aktiv indsats lige nu kunne gove stort udbytte!!!

– netværksopbygning på tværs af lokalområder / kommuner / fagområder

Landliv har igennem dette projekt været facilitator på dette.

 

Mange steder evner man at lave netværksdannelse igennem det man kan kalde markedspladser, messer, konferencer, events, hvor man møder andre, så man kan få inspiration i form af viden eller information, man evt. kan anvende, når man kommer hjem.

Vi har set rigtig mange forsøg på at lave sådanne “markedspladser” men planlægningen og ledelsen af det kræver noget, for at det ikke bliver goddav-mand-økseskaft, hvis deltagerne ikke er besiddelse af netværkskompetencer og selvledelse. Der spildes rigtig meget tid og penge på denne form, p.gr.a manglende viden om hvad der skal til.

 

En anden form er praksisnetværk, hvor man mødes i mindre netværk, hvor man udveksler erfaringer fra praksis. Her har Landliv etableret og ledet flere netværk, og mener faktisk, at behovet for facilitering af sådanne netværk, når først det er prøvet af, skulle være til stedet i lokalområderne, men de siger, at de ikke har overskud til dette.

Der kan faktisk være nogen modstand i form af, at man ikke kan forstå udbyttet af denne form for netværk – hvorfor bruge tid på det, men hvis et lokalområde elller foreninger i et lokalområde én gang har oplevet værdien af et sådant netværksmøde er der stor interesse for dette.

Da tid også er en knap ressource i lokalt arbejde, har vi igennem projektet forsøgt at få gang i en virtuel netværksdannelse, men det er helt projekt for sig at lære folk dette (som sagt har Landliv gjort opmærksom på behovet på møde med LAG-koordinatorer og -formænd i Region Sjælland, hvor Lag-gerne ville påtage sig denne opgave)

 

Landliv har sammen med lokal Agenda 21 Reigon Sjælland arrangeret og afviklet ildsjælekonferencen, som har været en blanding af markedsplads og praksisnetværk, og har her igennem afrpøvet metoder, så disse ildsjælekonferencer er blevet det initiativ, som de lokale aktive peger på giver næring til det videre arbejde, deres arbejde bliver sat i perspektiv i forhold til samfundsudviklingen, og der er mulighed for at få adgang til andres kreativitet, erfaringer og viden.

I 2013 blev denne konference ikke prioriteret af REgionen, og flere kommuner laver noget, der ligner, men tilbagemeldingerne som Landliv har modtaget er, at det blvier noget helt andet, når man går over kommunegrænser, samt at der er behov for godt 1 døgn for virkelig at få skabt fremdriften.

 

En tredje for for netværk er innovationsnetværk.

I starten af projektet var vi meget overraskede over, at personer, der var vant til at arbejde med projekter i deres proffessionelle virke ikke magtede dette, når de var i deres fritidssfære.

Det er lykkedes at få netværk til at fortsætte med at arbejde innovativt efter at Landliv har hjulpet dem igennem til deres første tiltag, og i den proces hele tiden har påpeget, hvad der skal til. Ifølge teorierne om netværksledelse er det vigtigt, at der i innovative netværk er en netværksledelse, og helst én, der ikke selv er en del af processen.

 

Anbefalinger:

Tilbyde facilitering og netværksledelse – både lokalt og på tværs af lokalområder, men det er vigtigt at facilitator ikke har aktier i processen/produktet.

At lave workshops-, seminarer på tværs af kommuner, hvor der minimum er godt 1 døgn.

 

3: Ny organisering af foreningsliv, samspil med myndigheder i lokalområderne

Tre fastelavnsarrangementer på samme tid i samme landsby – det sker også i 2013.

Planlægning af tilbud til borgerne på samme dag – selv på en ø med 43 indbyggere, ja det sker også.

Alle råber efter flere frivillige, samtidig med at flere går og laver det samme arbejde.

 

Anbefaling:

Der er brug for at udfordre eksisterende organisering, samt give støtte til at løse konflikterne, når kongerne skal detroniseres.

Landliv ville meget gerne hjælpe i denne proces, men lokalområderne har ikke midler til at betale dette. I det hele taget opleves at behovet for processtøtte er enormt, og det er her fundamentet skabes til at udviklingen kan bære.

Godt, hvis erfaringer fra et par steder blev samlet og lavet som TV-udsendelser.

 

4: Fundraising og økonomisk støtte

Det er de lokalområder, der kan lave fundraising eller finde nogen, der kan hjælpe dem med det, der får udviklingen. En udvalgsformand beskrev et lokalområde som ressourcesvagt – indbyggerne var håndværkere og entreprenører, men de havde ingen til at organisere og fundraise.

 

Den nuværende finansieringsform, der kræver stor likviditet, er måske en skjult beslutning om at udskillelsesløbet imellem landsbyer går hurtigere. LAG og flere andre puljers krav om mellemfinansiering gør at mange lokalområder er afskåret fra at søge midler.

 

Samtidig efterlyses flere og flere store projekter, men det kræver at man har mange penge på bogen til at klare mellemfinanseringen. Dette behov øges, når ministeriet har så lang en sagsbehandlingstid på rate- og slutudbetalinger. Der verserer rygter i lokale kredse om, at det kan tage over et år, før man får pengene udbetalt, hvilket gør, at mange opgiver deres gode projekter.

 

Anbefaling:

Overvej nye måder at klare udbetaling og mellemfiansiering – ellers dør mange områder.

 

4: Nytænkning af landdistrikter

Der ganske langsomt ved at ske en nytænkning af landdistrikter – nogle steder hersker fortsat en center-periferi tankegang, ikke mindst i den kommunale planlægning, hvor centraliseringen fortsat er højt på dagsordenen. Men modsætningsforholdet mellem land og by er ved at blive minimeret, og erstattes af “hinandens forudsætninger” – hvilket ikke mindst MBBL gør meget for at få frem.

Urbaniseringen bliver markedsført i medierne, men der er en modbevægelse, hvor landdistrikterne ikke længere føler sig som underhund.

 

Anbefalinger:

Få en debat på nationalt og kommunalt plan om overbevisninger og fordomme og erstatte disse med en dialog om muligheder i mangfoldigheden.

Få flere til at beskrive mulighederne i alle mulige sammenhænge.

 

5: Erhvervsudvikling i landdistrikterne

Det store potentiale for udvikling af mikrovirksomheder og deltidsvirksomheder i landdistrikterne er  så småt ved at blive erkendt. Erhvervsudviklingen har i flere år været fokuseret på vækst i traditionel betydning – større og større, flere og flere ansatte.

Mens der ligger et stort potentiale ved at understøtte udviklingen af mikrovirksomheder på landet.

 

Anbefalinger:

Nationalt: gøre mere ved at syngliggøre dette, og understøtte initiativer.

Kommunalt: som nationalt, men også medvirke til at skabe fora, hvor disse virksomheder mødes med de større virksomheder. De fleste erhvervsforeninger har som mål at servicere deres medlemmer, og mange iværksættere føler sig ikke velkomne og taget imod i foreningerne.

 

 

6. Nye informations- og kommunikationsveje

De lokale aviser herunder gratisaviserne bliver læst af færre og færre. Som tilflytter opleves avisen ikke som interessant, da man ikke kan forstå meget af det, fordi der tales om personer, som man slet ikke kender – og der skrives som om man kender dem.

Mens de sociale medier tordner frem

 

Anbefaling:

her er ikke blot brug for at lære om at bruge Facebook,men også mange andre elektroniske medier kan introduceres – hvor biblioteker kunne være et sted, hvor man kunne hjælp, når man ikke kan finde rundt – måske bare et par timer om ugen.

 

Projektet har undersøttet LAG-Lolland udviklingsstrategis 2 formål om at skabe vækst gennem bredt funderede borgerprojekter, – hvor dette projekt dels har gjort det i praksis, men også videreformidlet erfaringer og redskaber til at gøre dette, og har understøttet at ideer bliver til projekter. Projektet har bedt LAG-Lolland om at medvirke til  at formidle mulighederne i dette projekt til lokalområderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *