1. Opgaver kan fordeles

Ved at se på hvilke opgaver, der skal løses, og dernæst se på, hvilke kompetencer, der er brug for, kan opgaverne opdeles i mindre dele. Derved bliver det tydeligt, at man ikke altid bruger den rette mand til den rette opgave, og at opgaverne kan opdeles i mindre enheder, som kan uddelegeres!

 

2 til hvem?

Det er jo Tordenskjolds soldater, der altid påtager sig opgaven, vil I sige – med rette, men prøv at se, hvad der er af ressourcer i jeres lokalområde

Ofte leder vi efter nogen,  der ligner os selv eller kan nogenlunde det samme som os – tilhører det samme sociale lag (de eksisterer fortsat, selvom grænserne er udvisket). Det er vist ren biologi eller også er det almen psykologi – det er nemmest at være sammen med nogen, der ligner os selv, og det er endnu nemmere at spotte deres ressourcer, for dem kender jeg jo fra mig selv.

Der er mange andre ressourcer i et lokalområde – men de skal inviteres indenfor.

Fra mit skrivebord har jeg udsigt til en hundelufte-sti, og her går så mange ressourcer forbi den ene gang efter den anden. Har talt med flere af dem, de ville aldrig selv henvende sig for at give en hånd med, og de vil måske også slå sig lidt i tøjret, hvis de blev spurgt – men med støtte i starten, så de kan klare opgaven (mange henvender sig ikke, fordi de er i tvivl om de kan klare opgaverne til ug med kryds og slange) kombineret med anerkendelse og nærvær, så er her masser af ressourcer.

Tænker på, at de taler med så mange mennesker  på deres ruter – de kunne jo være nogle gode budbringere.

 

De fleste vil gerne hjælpe og være en del af et fællesskab  

Fanny, min elskelige nabo på 92 år, kom dagen efter at hendes søster var død, og sagde: “Vil du godt sige til, hvis jeg kan hænge vasketøj op for dig, tage opvasken, eller du en dag har brug for at jeg laver maden eller …?”  Hun vidste jo godt, at jeg tit løb med tungen ud af munden, som alenemor og et spændende og krævende job – og hun havde brug for stadig at kunne bruges og være til nytte – fælleskabet var opbygget.

En af vores samfunds svøber er, at vi fortsat lever med værdien: hvis du har travlt, så er det nok fordi  du er betydningsfuld. Derfor har alle mennesker travlt, og hvis de ikke har det, så skal de nok få overbevist sig selv og omverdenen om det – og ting tager den tid, man har. Efter 14 dages ferie, så kan man næsten ikke nå andet end at spise morgenmad og læse avisen, før man skal have frokost …

Men hvis der er noget, som man gerne vil, så kan de fleste få det presset ind. Fru Risager, min venindes mor sagde til mig, da jeg var barn: “Mona, hvis du vil have noget gjort, så spørg dem, der har travlt”

 

Satspuljen havde sat mange penge af til projekter, der kunne inddrage førtidspensionister i aktiviteter. Et lokalområde udviklede et projekt, hvor man inddrog flre førtidspensionister i det lokale arbejde – der er så jo masser af  uløste opgaver.

De fik afslag – man kan ikke have et projekt, hvor man ikke indberetter cpr.nr., og så kan resultaterne ikke måles!

men alligevel fik lokalområdet gavn af projektet, fordi den lille arbejdsgruppe, der havde været med til at lave projektet, havde talt med flere om det, og man var blevet mere bevidst om det store potentiale, der lå. Der var allerede flere førtidspensionister i det lokale arbejde, men der kom flere.

 

De ”skæve” eksistenser og de besværlige unge har også masser af kræfter, der kan bruges til noget.

Her kunne skrives en lang stribe af historier – men vi vil hellere høre jeres, der selvfølgelig skal være anonymiseret, hvis de frivillige ikke vil stå frem.

  • I et lokalområde boede en meget indelukket ungkarl – han hilste kort,  men ikke mere – passede sit arbejde og sig selv. Men han kunne køre med store maskiner, så nogen spurgte om han ville hjælpe, når der skulle laves noget i landsbylauget. Selvfølgelig ville han det, deltog også stille i den efterfølgende frokost – og nu indgår han som en selvfølgelig del i lokalområdets aktiviteter, også når borgere beder om hjælp. Han er tøet meget op, men er ikke den, som man behøver at dæmpe sig.
  • Christian  medio 40-erne, dybt alkoholisteret, brugte ikke sin tid på at gå i bad og vaske sig. Nogen havde registreret, at han havde et overblik over, hvordan man bedst kan bruge pladsen, og han blev spurgt om han ville stå for at dirigere bilerne på plads til den årlige byfest – skal lige hilse at sige, at der var mange, der var bekymrede. Christian mødte 2 dage før- nyvasket og ædru for at tage bestik af pladsen, være med til at drøfte, hvordan man skulle inddele marken, så den blev mest funktionel som parkeringsplads.  Christian løste opgaven, så folk takkede for den gode service, og drak først dagen efter byfesten.  Nu bliver han ikke blot brugt i sit lokalområde, men også naboområderne trækker på ham: ædru, nyvasket, høflig.
  • her må gerne stå en historie fra jeres lokalomåde
  • og her

Hvad kan man gøre?

Brug den naturlige nysgerrighed og interesse for andre, skab realitioner, spot muligheder, og giv et tilbud (igen med støtte). Ind imellem må man vove det ene øje, og hvis det går galt, så går verden jo ikke under af den grund.

Hører meget gerne om hvad I har gjort for at inddrage nye og andre, end dem, som I plejer

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *