Vil du være med til at trække flere til Nordøst-Falster?

 

Der er mange måder at få flere tilflyttere og turister på, men fælles for dem alle er: De skal vide, at vi er der, og hvor skønt et område vi bor i.

Stiftet er i samarbejde med menighedsrådene på Nordøst-Falster i gang at lave vandre- og cykelruter til borgere og gæster, hvor de

  • ser den smukke natur
  • oplever roen
  • ser vores kirker og kan få en guidet tur om kirken som videoer, der kan ses på telefonen
  • spiser madpakker på de små rastpladser
  • eller spiser maden og får en kop kaffe på cafeer, restauranter eller ..
  • besøger gårdbutikker, gallerier, museer etc.
  • fornemmer stemningen
  • bruges områdets muligheder for aktiviteter eller bare opdager, at her er også en golfbane, en …
  • og gæsterne overnatter måske til næste dag – der er masser af overnatningsmuligheder.

Ruterne skal planlægges, og hvad skal med af tilbud om aktiviteter, seværdigheder, spise- og overnatningssteder, for ikke at glemme cykelsmeden.

 

Har du gode ideer, eller vil bidrage til at få lavet ruterne og de tilbud, der kan være i forbindelse med dem, så inviterer menighedsrådene til møde den 16. maj kl. 19 i Horbelev Præstegård.

Tilmelding til menighedsrådsformand Evelin Møller  evelin@live.dk eller tlf 30 28 55 75 senest den 13. maj  – hvis vi bliver rigtig mange flytter vi mødet, men så får I besked.

Kirkeruterne har været længe undervejs, men nu rykker vi, og vi satser fortsat på at ruterne kan indvies den 7.september, så det er ikke noget med arbejdsgrupper, der skal sidde i rundkreds i flere måneder eller år.

Vil du høre mere om projektet, kontakt menighedsrådsformanden eller Mona Hvid, Landliv mona@landliv.dk  tlf  21 26 65 66

 

Fakta boks:

Kirkeruter er et samarbejde mellem Lolland-Falster Stiftsråd og menighedsrådene i Falkerslev, Horbelev, Maglebrænde og Stubbekøbing. Mona Hvid, Landliv a/s er konsulent, der hjælper os igennem på den halve tid, og Erik Thorsen Web-Vision laver video om kirkerne.

Projektet har fået tilskud fra Guldborgsund Kommunes landdistriktspulje samt LAG-Guldborgsund.

LAG_foelgelogoer_1_dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *