Magten er samlet i Københavnsområdet

Gårsdagens indlæg handlede om centralisering, og hvordan staten centraliserede de statslige arbejdspladser i København, og de bor der sørme også.

I fredags udkom bogen “Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” – dette er ikke politikere, men de, der har størst indflydelse på danske erhverv og kulturliv.  Hvor tror du disse mennesker bor?

På nær 7 bor de alle i Københavns området (især i den nordlige del).

Vi har altså et land, hvor magthavere, uanset om de er fra erhvervslivet eller de statslige embedsmænd bor i et meget lille priviligeret område af DK, og mange af dem har ingen fornemmelse for den virkelighed af dejlige, lokalområder med saft og kraft og udfordringer, der er i provinsen.

Derfor er det vigtigt, at du hjælper med at få sat landdistrikterne og et Danmark i balacne på valgets dagsorden, få en dialog med kandidaterne osv.

 

 

 

Her er lige lidt mere om bogen:

 

Jyllandsposten skriver

“Magteliten er en klub for ens mennesker

Medlemmer af erhvervslivets inderkreds bor i samme områder, kommer fra samme sociale lag ….”

Beskrivelse af bogen på Saxo.com

I daglig tale kalder vi Danmark et demokrati, men man må ikke se bort fra, at der i høj grad findes en magtelite i landet. ”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” afdækker hvem den består af og hvordan dette foregår.

Magteliten i Danmark består af blot 432 mennesker, der tager de store beslutninger i alt fra politik til erhverv og kulturliv. Sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard har, i samarbejde med journalist Markus Bernsen, kortlagt hvem den inderste kreds af magteliten består af og det giver os et unikt indblik i vores samfund.

”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” indfører dig i et magtspil, du ikke troede eksisterede i vores lille land.                                                                                                                                    Kilde: Saxo.com

og jeg tager lige hul på morgendagens indlæg, der også er inspireret af en artikel i Jyllands Posten

“Valgkampens 5 største udkantsmyter”

Den københavnske medie- og økonomelite er de seneste uger kommet på banen i centraliseringsdebatten, for at sikre, at de også i fremtiden kan fastholde deres indflydelse over samfundsudviklingen. Men der er flere politiske myter som risikerer at bide sig fast. Her er de fem største. 

af Kaare Dybvad

Du kan læse hele artiklen her http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/kaaredybvad/ECE7748440/Valgkampens+5+st%C3%B8rste+udkantsmyter/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *