“Lad os hylde tilflytterne som helte” var slutreplikken i sidste uges nyhedsbrev.
Den bemærkning er der kommet en del reaktioner på:
- Hvad mener du med det? Det glæder jeg mig til at høre nærmere om
- Det skal du ikke sige, når min mand hører det – han er ikke positiv overfor tilfytterne og al deres gode ideer
- Jeg har gået et par dage og tænkt på, hvad du skrev: Du har jo ret, de er jo helte på en måde
Hvad mener jeg så med det: At vi skal tage rigtigt godt imod tilflyttere – det gælder både personer og virksomheder.
Som jeg skrev i sidste uges nyhedsbrev er der et potentiale for tilflytning: 30 % vil gerne flytte til landdistrikterne, hvis de kunne vælge frit.
Det betyder, at for nogle er det er rigtigt stort skridt at flytte “ind” på landet, så de har overskredet nogle grænser og bevæget sig ud i noget helt nyt.
Derfor er det vigtigt, at blive taget godt imod – også for virksomheder (Der kommer senere et nyhedsbrev om bosætningsambassadører)
At tage imod nye virksomheder
Jeg hører fra den ene lokale virksomhed efter den anden forskellige udgaver af dette budskab: ” Det tager 5 år før de lokale begynder at bakke op om en ny virksomhed”
Hvordan tager du imod nye virksomheder i jeres område:
- Venter du på, at de går konkurs eller flytter?
- Byder dem velkommen og hører om, hvad de laver, og hvad de gerne vil?
- eller venter på at nogle andre byder dem velkomme?
- Byder dem velkommen og spørger interesseret til, hvad I som lokalområde kan gøre for at hjælpe dem på vej?
- Køber deres produkter / serviceydelser?
- og fortæller andre om den nye virksomhed og hvad de kan få i denne?
Den personlige markedsføring er altid god – og hvis et lokalområde beslutter sig for at hjælpe en virksomhed på vej, så er deres chancer for at overleve mange-mange-doblet. – og dermed kan vi også blive en af hverdagens små helte.
Vi kan alle blive helte i vores eget liv, hvis vi tør flytte os – fysisk eller tankemæssigt – og indtage nyt land. Hvis vi ikke havde nogle gode udfordringer, problemer, så havde vi ikke en chance for at blive en helt!
Eventyrmodellen om helterejsen
Vi kan lære meget af eventyrmodellen om helterejsen – også når vi laver udviklingsarbejde i landdistrikterne.
Vores helt er ligesom alle de andre i landsbyen, på mange måder tilfreds, men kan også se, at der trænger til at ske noget andet. Sådan har vi det vist alle Vi går og vender skråen lidt, men tænker: “Nå ja, når de andre er tilfredse eller bare hygger sig med at gå og brokke sig, så er det vel sådan det er.”
For nogle bliver “kaldet” for stort – der sker forskellige ting, så man ikke bare kan slå sig til tåls, og beslutter sig for at gøre noget ved det, og passerer “tærsklen” og vil forandringen.
I eventyrerne møder man på rejsen hjælpere / allierede og farer/ “fjender” – ofte 3 af hver slags.
Hvem er dine hjælpere og “fjender” i den udvikling / forandring, som du / I er i gang med lige nu? At tænke en udviklingsproces et eventyr, kan faktisk være en rigtig god “øjenåbner” – for her må man se sig om, som man gør i eventyrerne ved at bruge sin intuition, og vide, at alt ikke er, som det ser ud på overfladen. Hold godt øje med, hvor man kan få hjælp – også fra uventede kanter, og holde øje med faldgrubberne.
Når man så har overvundet alle kampene og har fundet eleksiren / de vise sten, så er eventyret ikke slut, så skal man hjem til landsbyen med det, og få dem til at erkende, at det kan bruges, og få dem til at gøre det.
Her behøver jeg vist ikke “oversætte” – vi alle oplever den ene gang efter den anden, at nu har vi fået …., og så bliver det ikke brugt.
Dette er den ultrakorte version af helterejsen. Der kan hentes mere inspiration i Anders Stahlschmidts bog ” Tag ordet – Grib forsamlingen ” side 58-79 
