Nyhedsbrev: Idékatalog til at holde ild i ildsjælene

Idekatalog til at bevare ilden / gejsten / engagementet

Der findes to slags ildsjæle
A Idemagerne – entreprenørerne, som får energien ved at sætte nyt i gang, få det til at spire evt. vokse, og så videre til det næste. Denne gruppe får kikket og energien ved at sætte tingene i gang, hvis bare noget af det lykkes.

B. Skubberne – der laver de lange seje træk – her skal noget andet til, hvor der er flere, der kan gøre aktivt noget:

  • Mig selv
  • Vi, der arbejder sammen om det frivillige arbejde
  • Dem i landsbyen
  • Kommunen

Hvordan kan jeg selv gøre noget:

  • Sørge for at få tilført viden
  • Bruge netværk
  • Kende mine svage og stærke sider
  • Kunne slippe ejerskabet –  der er ildsjæle, der ”ejer” projektet / aktiviteten så meget, at det er svært for dem at uddelegere.
  • “Multiplicer” dig selv – du skal ikke være alene, så få flere med – evt. til delopgaver. Vi skal blive rigtig gode til at tage imod de nye.
  • Vær opmærksom på, hvad du siger og tænker: Du er dit eget heppekor og buhh-kor.Tænker du: “Det nytter heller ikke noget?” “Det er altid de samme, der trækker læsset” eller “Det var dog dejligt, at der er 3, der har lyst til at være med”. “Rart med den opbakkende kommentar, jeg fik i Brugsen”  eller “Ja, de snakker og snakker, men gøre noget!!” Ser du hullerne eller ser du osten?

At starte med en sang!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi, der arbejder sammen om det frivillige arbejde

  • Er vi gode nok til at rose hinanden og bakke op, når noget lykkes?” Vi skal blive bedre til at rose hinanden og give anerkendelse for de gode ting, vi gør – både i det daglige og f.eks. har QLF (Quinder på Lolland-Falster en Linked-In, hvor der skrives fredagspral – dette er et forsøg på, at vi bliver bedre til at fortælle de gode ting, som vi går og laver)”Det er jo når noget lykkes, og folk kan se det, at man får energien til de næste opgaver – det er vel nærmest lidt som ildsjælenes narkotika”
  • Det kunne være, at vi skulle lære anerkendende ”pædagogik” – anerkende hinanden for det vi er på godt og ondt, og turde sige det
  • Involvere og ”opdrage” de nærmeste, så de støtter aktivt op – mange tror, at når man nu er lokalrådsformand eller ?, så behøver man ikke ros, anerkendelse og opbakning, fortæl dem, som du arbejder sammen med, hvad der giver dig energi.
  • Drøfte, hvordan vi bedst kan bruge ressourcerne, og vise, hvis jeg spilder kræfterne på uhensigtsmæssigheder (men det skal gøres kærligt og forsigtigt)
  • Dette vil reducere risikoen for udbrænding
  • Og være villig til at tage over, hvis der er signaler på metaltræthed – ofte kan man klare endnu mere, hvis man ved, at der er nogen, der vil give en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt.

Dem i landsbyen / lokalområdet

  • Giv en hånd
  • Giv et skulderklap
  • Omgivelserne skal acceptere, at vi ind imellem laver fejl
  • Kan vi skabe en relation til de andre i lokalområdet? Vi har jo tit så travlt med at tale med de andre aktive, at vi ikke altid “ser” de, der ikke er med.
  • Kan vi få opbakning fra virksomhederne? Ikke blot som sponsorgaver til sommerfesten, men som et mere aktivt samspil. Kunne vi f.eks. bruge deres lokaler? Eller få hjælp til teknik eller kopiering? Hvordan kan vi som lokalsamfund være med til at bakke de lokale virksomheder op?
  • At være aktiv er mange ting:
    • at deltage i arrangementer / aktiviteter
    • give opbakning og anerkendelse til de, der laver det store arbejde
    • påtage sig mindre ad-hoc- opgaver
  • Være opmærksom på, at mange ikke har lyst til at deltage i det strategiske arbejde (bestyrelse, planlægning), men gerne vil løse konkrete opgaver eller i en konkret sag. De kaldes hverdagsmagere, der har lyst til at medvirke til noget konkret, ad hoc, fordi det er sjovt eller nødvendigt, og har måske ikke lyst til at være medlem af en forening eller anden organisering.
  • De, der ikke deltager, kan rumme mange muligheder, men det kræver noget arbejde at få skabt en relation til dem – (se næste uges nyhedsbrev)
  • Gør det let at være aktiv. Der er mange, der er i tvivl om de kan, og de vil ikke binde sig osv.

Kommunen

  • Det offentlige skal respektere og anerkende og værdsætte arbejdet i lokalområderne – det er et gratis og meget værdifuldt arbejde, der laves.
  • Minus top-down! Dog må vi acceptere, at kommunen har nogle myndighedsopgaver, som er Top-Down
  • Hurtig sagsbehandling
  • Help-desk – kun ÉN indgang
  • Brug for at få tilbagemeldinger på de input, som vi giver kommunen – også hvis de ikke bliver brugt, men med en begrundelse, så vi kan forstå det.
  • PAS På – digitalisering skaber afstand, hvordan kan vi arbejde sammen for at undgå dette?
  • Kunne vi ikke lave DE TI BUD om samspillet med det offentlige – om hvilke behov, der skal opfyldes? Hvis der er nogen, der har lyst til at bidrage til dette, så sig til, og Landliv vil lave en debatside om dette

Forslag fra en deltager: Vi har en anden opfattelse af tid end de kommunale, et forslag ville være at der var en kr. 5000 pulje, der kan udløses på 1 uge. Det, der slider / barrierer:

  • Lovgivningen
  • Andre regler
  • Forstå det officielle sprog
  • Økonomien
  • Administration og dokumentation:
    • Hvilken administration er strengt nødvendig?
    • Man oplever, at man skal ”lave noget andet” end det man troede – hvem melder sig ikke for at lave papirarbejde til kommunen?
    • Vi har brug for hjælp til at komme over den formelle hurdel
    • Det bliver sværere og sværere at komme i gang. Der kommer flere og flere regler, som ikke følges op.

Nogle af barrierne er rammevilkår, men vi må blive ved med at arbejde på at mindske det, der slider, og styrke det, der giver liv og engagement.
Kom med dine tilføjelser og kommentarer – der er plads til dine ideer og kommentarer lige her nedenunder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.