Vil du hjælpe med at udbrede kendskabet til intelligent samkørsel?

På konferencen om “Det gode seniorliv i landsbyen” på Christiansborg den 3. november – blev intelligent samkørsel nævnt flere gange, som én af mulighederne for at styrke landdistrikterne. Mange ved ikke, hvad intelligent samkørsel er, og derfor foreslog jeg om vi ikke skulle forsøge i fællesskab at udbrede kendskabet til intelligent samkørsel. Mange ville være med og siden da har jeg haft kontakt med flere andre grupperinger i mit netværk f.eks. deltagerne på Landsbyhøjskolen, deltagerne i Udviklingsagent- uddannelsen, og der lyder positive toner. For at gøre det nemmest for mig at sende til så mange, så får i Landlivs Nyhedsbrev, som I kan afmelde, hvornår I vil – se nederst: tryk på afmeld eller unsubscribe. I de kommende 3 uger får du en mail i slutningen af ugen med materialer, som du kan anvende flere steder, så flere får øjnene op for  muligheder. Du behøver ikke selv at benytte intelligent samkørsel, men udbred budskabet, tag nogle snakke, og send alle spørgsmålene, der opstår til mig mona@landliv.dk, så vil jeg forsøge at svare på dem i næste uges nyhedsbrev. Spændende, hvor langt vi kan i fællesskab kan gøre intelligent samkørsel kendt (- jeg sender det til 3077 personer, og hvis hver af dem deler det med 10, der deler det med…) hilsen Mona Hvid Ses vi til mødet om intelligent samkørsel i Voldum? på mandag den 24.11 kl. 17.45 , så kan I tilmelde jer i dag fredag til mjt@lag-favrskov.dk   Spændende oplæg og lidt at spise læs mere: http://lag-favrskov.dk/ Samkørsel til mødet https://gomore.dk/events/1371-moede-om-intelligent-samkoersel# Hvad er intelligent samkørsel? Det er bare samkørsel, som vi i forvejen bruger meget på landet. Det intelligente er, at man bruger en hjemmeside eller en app f.eks. gomore.dk til at finde dem, som jeg skal køre sammen med. Så behøver jeg ikke maile, ringe eller sms for at koordinere. Læs mere her: http://www.landliv.dk/?p=2405 Hvordan gør man? Man tilmelder sig f.eks. www.gomore. dk (der er den mest udbredte portal). Dette er gratis  – i næste uge fortæller jeg om  app, som man kan få lavet til en landsby, som i de fleste tilfælde koster noget. Du bruger din mailadresse og så skal du lave en kode. Hvis du vil bruge din telefon fremover til at lede efter et lift, når du skal et sted hen eller fra – så download gomore app til din telefon. Jeg synes jo, at det er nemt og overskueligt, for jeg har gjort det i flere år, men er der noget på din vej, der gør, at det er for besværligt, så skriv fluks en mail til mona@landliv.dk, så vil jeg forsøge at gøre det tydeligere.  Hvordan kan I gøre intelligent samkørsel kendt?kan gøre flere ting:

  1. Snak, snak, snak – drøft muligheder – og send gerne barrierne du hører til mig
  2. Du kan videresende mailen med din kommentar til andre
  3. Sprede budskabet via hjemmesider
  4. Del opslag på Facebook og andre sociale medier
  5. Sæt plakater op
  6. Prøv det

Der kommer flere muligheder i næste uges nyhedsbrev Hjemmeside Du kan kopiere http://www.landliv.dk/?p=2405  og sætte på din / jeres lokalområde – foreninger – ?s hjemmeside. Facebook Hvis du er på Facebook, så kan du gå til Landliv.dk og dele vores opslag og opfordre til, at det bliver det. og du kan kopiere Landlivs opslag og sætte det på jeres lokalområde, foreningers, dine netværks FB-sider/profiler https://www.facebook.com/Landliv.dk Der kommer nyt opslag i dag, mandag og onsdag, Du behøver ikke at dele dem alle, men gør det, når du er alligevel er på. I næste uge:

  • vise, hvordan man kan styrke intelligent samkørsel uden selv at bruge det
  • svare på nogle af de spørgsmål, der er kommet og gode historier, som I har fortalt
  • fortælle om mulighederne for lokalområder/ arbejdspladsers muligheder for at få lavet deres egen samkørsels-app
  • en plakat
  • lave en skabelon, så I kan lave et læserbrev eller lignende lokalt for at få sat intelligent samkørsel på dagsordenen

LAG Favrskov gennemfører projektet: ”Intelligent Samkørsel som en mulig løsning af landdistrikternes persontransportudfordringer” i samarbejde med lokalområdet Voldum i Favrskov Kommune og lokalområderne Sandved-Tornemark og Fuglebjerg i Næstved Kommune i samarbejde med Landliv og Aalborg Universitet. Vil du læse mere om projektet: http://lag-favrskov.dk/er-intelligent-samkorsel-vejen-frem-pa-landet/

Projekter gennemføres med tilskud fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Vi ses i din mailboks næste fredag, hvis du ikke har valgt at afmelde nyhedsbrevet – se nedenfor. God weekend og kom godt frem Hilsen Mona Hvid, Landliv Om dette nyhedsbrev Efter disse 3 uger, hvor vi forhåbentligt får sat intelligent samkørsel på dagsordenen, så forventes nyhedsbrevet at udkomme en gang om måneden – send gerne indlæg eller spørgsmål til mona@landliv.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.