At se på organiseringen af det lokale arbejde med nye øjne er svært, men vores erfaringer er, at hvis I har samme tålmodighed som guldgravere, så vil mange lokalområder finde guld.

Den traditionelle måde at organisere det frivillige arbejde i lokalområderne afspejler det øvrige samfunds måde at organisere sig i et industrisamfund: de gule brikker på et samlebånd og de blå på et andet. Foreningerne er bygget op efter interesser m.m., og det fungerede godt tidligere, hvor gymnastikforeningen sagtens kunne leve uden det store samarbejde med de lokale forretninger udover at de sponsorerede gaver til gymnastikforeningens bankospil.

Der tales meget om siloerne, som den offentlige sektor er opbygget af, og hvor svært det kan være at finde rundt og få embedsmænd til at samarbejde, hvis der er opgaver, der skal løses på tværs.

Sådan er det også i mange lokalområder!!! Foreninger lever hver deres eget liv, parallelt med de øvrige.

Konsekvensen af dette er mange steder:

  • For få til at besætte bestyrelsespladserne
  • For få sekretærer og for mange referatet
  • For få kasserer og revisorer
  • For meget arbejde med alt det administrative – en arbejdsopgave, der bliver større og større, med samfundets krav om dokumentation og samspillet med storkommunerne.
  • Træde hinanden over tæerne, ved at lave arrangementer den samme dag for de samme mennesker
  • For få ressourcer til at løfte opgaverne
  • og Tordenskjolds soldater kører trætte og bliver slidt ned til sokkeholderne!

Et eksempel fra dagens Danmark : et lokalsamfund, der består at 43 personer, har 14 foreninger!!!

Tiden er løbet fra industrisamfundet, det har gjort sin gavn, og nu er vi inde i en ny tid, og så må vi også ændre vores måde at organisere os på.

 

Der er mange modeller, som vi håber, at I fra lokalområderne vil byde ind med, så der kan blive et idekatalog til inspiration, men man kan ikke bare overtage en model!

Forarbejdet er det svære, for der er mange traditioner og hellige køer og måske også en enkelt bykonge, der skal tages i ed.

Vil meget gerne have historier fra det virkelige liv om, hvordan I har gjort det hos jer,  med dets pludser og minusser.