Ildsjælekonference 2010
Den bæredygtige Landsby
var temaet på ildsjælekonference i 2010, som Lokal Aganda 21, Region Sjælland var vært for den 18. -19.september 2010 på Klinten i Rødvig.
Bæredygtig er mange ting, og udgangspunktet for konferencen var at se landsbyen som en blomst med fire blade, der på hver sin måde bidrager til at skabe bæredygtighed:
- Mennesket; Livskvalitet, samspil, familie, sundhed
- Økonomi; Virksomheder, job, innovation
- Miljø; Naturen, ressourcer, forurening, klima
- Kultur; Fælles værdier, Identitet, Foreninger, arrangementer
Konferencen varierede mellem oplæg, og arbejde i mindre grupper, så der blev tid til erfaringsudveksling og finde sparringspartnere til det videre arbejde blandt de ca 60 deltagere i konferencen.
Konferencen var præget af meget forskellige og spændende oplæg, en høj intensitet og lyst til at udveksle erfaringer, samt ikke mindst komme videre, så landdistrikterne får skabt rammer til en fortsat udvikling.
Nedenfor er konferencens protokol, hvor der til nogle af punkterne er link til materialer (tryk med musen/ enter på de markerede ord/sætninger)
Velkomst v/Bjarne Rasmussen, Koordinator af Bæredygtig Region Sjælland
Her blev ordet ”ud – kant” udsat for tankevækkende tolkninger, så vi fremover til tænke anderledes, når der bliver sagt ”udkant”
se UD – KANT – ILDSJÆLE_Bjarne Rasmussen
Introduktion til konferencens tema v. Mona Hvid og Gitte Olin Larsen, Landliv A/S
”En ildsjælekultur er målet” var indenrigsministerens budskab på gårdsdagens Landdistriktskonference, og der blæser mange positive vinde om begrebet ildsjæle.
Det kan hænge sammen med, at vi som samfund står overfor et en stor udfordring, at velfærdssamfundet ikke kan overleve alene i kraft af de offentlige og erhvervslivets indsats, men ildsjælene kan ikke klare tingene alene. Historisk har udviklingen været at staten gik ind og overtog en hel del af civilsamfundets opgaver, da kvinderne skulle på arbejdsmarkedet. Siden har man forsøgt at flytte opgaver fra det offentlige til markedet (udlicitering) men fortsat med offentlig finansiering, og arbejdes der på at flytte opgaverne til civilsamfundet – hvor man kan arbejde på at styrke det frivillige arbejde i organisationer, hvor man gør noget for andre, eller det lokale arbejde, hvor man gør noget sammen med andre.
Bæredygtig defineres på denne konference meget bredt – med 6 dimensioner:
- Klima
- Økonomi
- Kultur
- Demokrati
- Samspil
- Miljø
”Udkantsudvikling – hvordan gør man i praksis? v. Carl Madsenhttp://www.onsevig.info/ 
Onsevig ved at klimaforandringerne kommer til at betyde meget for den lille landsby: Onsevig vil blive oversvømmet.Det har ”kostet tønder af kaffe” og megen snak at komme frem til en landsbyplan, hvor man vender truslen til fordele.I samspil med Lolland Kommune er der blevet bygget algebassiner, der fungerer som diger, og som rummer mange muligheder for miljøløsninger, fiskeopdræt m.m.Vigtige metoder /gode råd:
Klods Hans metoden – brug Klods Hans tankegang og logik, når man støder på et problem f.eks. når det tager et par år at få planer godkendt til et dige, men det kan gøres hurtigere, hvis man flytter digerne 1 m ud i vandet og kalder dem noget andet.
Undersøge sociale og kulturelle arv og brug det – borgerne i Onsevig glad for vindmøller, da de oprindeligt skulle have et atomkraftværk, håndtere fiskene på Langø, hvor man er vant til det, mens borgerne i Onsevig vil synes, at det lugter.
Man skal ikke have kaosangst og nogen, der vil trække i arbejdstøjet og tør tage ansvar.
”Omstillings-initiativer” – hvad er det og hvad kan det?
v. Lars Keller, Friland
http://transitiondenmark.ning.com/, http://energi-miljo.dk/pdf/artikel.pdf,http://www.transitionnetwork.org/Omstillings-initiativer kommer af det engelske “Transition Inititatives”, og er endnu i sin spæde vorden i Danmark. Omstillings-initiativer bidrager bl.a. med at samle fokus i lokalområde på alle de gode ting, der er i gang indenfor bæredygtighed, vedvarende energi, lokalt erhverv osv.
Lars Keller fortalte bl.a. om at vi har brug for en ”energi-nedtrapningsplan”, da vi er alt for energi-afhængige, og man kan ”lukke” et samfund på 3 dage, hvis man lukker for energitilførslen. Dette skal ses i sammenhæng med, at hvis vi fortsætter med at bruge olie og kul, som nu, er lagrene tømt indenfor en meget kort årrække.
Og det kan ikke løses af nogle få, men gå sammen på tværs af alder / partiskel og andre skel og få skabt nogle positive visioner ikke bare indenfor miljø, men i uddannelsessystem og alt andet.
Lars fortalte også om, hvordan de ved at have bygget på Friland, hvor kravet er at man er uafhængigt af lån, og indrettet deres tilværelse uden at mangle nogle goder – kunne de leve i en familie med en samlet årlig indkomst på kr. 180.000, hvilket gav en utrolig frihed og mange muligheder.
”Hvordan man kan skabe et blomstrende erhvervsliv i en lille landsby” v. Allan
Skovlund
Skovlund – en landsby på ca. 500 indbyggere – er kendt for at være en by for iværksættere og har derfor mange små virksomheder Nogle stykker gik sammen for 20 år siden for at skabe kapital og en erhvervsudvikling – lavede et investeringsselskab. Der solgte aktier på kr. 1000 til lokalbefolkningen og erhvervslivet – 3 gange i løbet af de 20 år har man været ude at tegne aktier for at skaffe den fornødne kapital, og der er ikke nogen udbytteudbetaling. Modellen er at investeringsselskabet køber bygningerne, lejer dem ud, og lejerne køber det så snart de har råd. Har også opkøbt huse, der stod og forfaldt, satte dem i stand med lokale håndværkere, solgte husene, nogle gange med tab.Samtidig sikrer samarbejdet mellem erhvervsliv og lokalbefolkningen også, at der bakkes op om tingene, og man skaber fælles et image f.eks. valgte Beuavias Skovlunde frem for Fredericia, fordi området har ry for stor arbejdskraftstabilitet og her er billiger at bygge.
Men man skal være parat til skuffelser, og have stædighed – det var først 6 gang, at det lykkedes at skabe et kulturhus.Billed præsentation Skovlund Invest
Energilandsbyen Horslunde v. Ole Bruun
www.lolland.dk/energilandsbyhttp://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/-1/2008/12/Lolland-Energilandsbyen-Horslunde/www.horslundebageri.dk– her kan ses billeder fra kåringen af tv2øst-regionens bedste landsby 2009søg :Ugeavisen Extra Posten (horslunde sider)søg : årets landsby / landsforeningen landsbyerne i Danmark.Horslunde er ikke stedet, hvor de fancy ting dur, men via snak og samarbejde er det lykkedes at få skabt en landsby, som man er stolt af at bo i, og hvor den sociale kapital vokser – med mange uformelle netværk, der hele tiden skal vedligeholdes og knyttes bånd på tværs af netværk.
Og det er sket på får år: i 2006 var borgerforeningen ved at lukke, men nye kræfter trådte til, og der er brugt mange kræfter for at finde ressourcerne i den enkelte borger og virksomhed, og få skabt fælles oplevelser fra børneteaterfestival, til den årlige høstfest, der blev afviklet denne lørdag.
Ole Bruun fortalte om, hvordan man har brugt snakke-metoden i dagligdagen, hvor det er hos købmanden eller bagerne, at ideerne bliver prøvet af, og barriererne bliver nedbrudt, og der er tid til at få snakket om deres modstand.
Derudover er der arbejdet med enkel kommunikation: en A4 side udformet som en spiseseddel, hvor de vigtige informationer bliver trykt. Lige så simpelt et nyhedsbrev er lavet.
Man har aktivt anvendt medierne – og gør det fortsat, for at få fortalt om alle de små aktiviteter.
Nu arbejdes med energilandsby, hvor både private og virksomheder, det offentlige vil arbejde med energibesparelse – Vi er velkommen til energimesse den 16. og 17. oktober i Horslunde.
Der vil blive arbejdet flere steder i regionen med energilandsbyer – viden om dette vil blive formidlet gennem www.energiklyngecenter.dk – tilmeld evt. til deres nyhedsbrev.
Brainstorm på emner, der kan ideudvikles på.
Der er mange ressourcer – viden og erfaringer i lokalet – men hvem kan hvad?
Det resulterede i en væg med mange kompetencer, der er omskrevet til et dokument med mange ressorucepersoner. Hvem ved – kan hvad
”At bruge konceptet Den blomstrende landsby til at skabe større bæredygtighed” v. Ole Olsen
Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer mulighed for at udmærke sig og synliggøre, hvilke ressourcer og udviklingsmuligheder landsbyen har. Det er et arbejde, hvor borgerne i fællesskab forholder sig til, hvordan det er at bo og leve i deres landsby og mulighed for at sætte kursen og farten i deres lokalsamfund. ppt blomstrende landsby 15.3.2010
Fra ide til handleplan
Afskrift fra vægavisen fra arbejdsgrupperne – mange af forslagene arbejdes videre med lokalt, ligesom der blev nedsat arbejdsgrupper, der fortsætter arbejdet på tværs af lokalområder
- Motivation
- Multihus
- Partnerskab om pasning af grønne områder
- Positivt samarbejde
- Skabe samarbejde mellem virksomheder, foreninger, forretninger
- Stisystemer
3 Arbejdsgrupper ville fortsætte arbejdet på tværs af lokalområder efter konferencen:
- IT-dating (afventer hvorvidt der bliver et forskningsprojekt om, hvordan man kan bruge de sociale medier til lokalt udviklingsarbejde, eller til der er en, der har ressourcerne til at sparke det igang)
- Hvordan tjener vi den første mio? (der var mange forhindringer, så arbejdsgruppen nåede ikke at mødes, men der er lavet et oplæg, som ligger på Landlivs debatside, hvor alle kan bidrage)
- Lokalråd (kun en enkelt fra gruppen meldte tilbage, da der blev indkaldt til møde – de truende skolelukninger tog al energi)
Søndagen
”Causeri om den bæredygtige landsby” v. Bjarne Rasmussen, Regionen
Bjarne ledte os igennem de sidste 20-30 års arbejde for at skabe mere bæredygtighed – og præsenterede deForskeskellige koncepter, der er blevet udarbejdet, Lokal Aganda 21, Slow Food osv.Der er meget viden og inspiration i disse koncepter for at kunne arbejde med nogle af temaer, hvor der skal handl
- Vedvarende energi og energibesparelser
- Lokale fødevarer – en overset kilde til lokal udvikling?
- Anden lokal produktion – nye former for virksomhed?
- Forbrug, livsstil, sundhed
- Miljørigtige og sunde bygninger
- Naturkvalitet – biodiversitet og oplevelser
- Kultur, kommunikation og fællesskab
- Social ”nærservice” – lokalt ansvar på nye måder?
- … og mange andre temaer
Mange forskellige behov og løsninger
se: Den bæredygtige landsby_Bjarne Rasmussen
Hovedtaler var John Andersen. Professor på den nye uddannelse Plan, By og Proces på RUC og har blandt andet arbejdet med borgerstyrede strategier i udsatte byområder. Som Vollsmose, Gellerupparken og Sydhavnen, hvor han selv bor i en helårshaveforening – er oprindelig nordjyde fra Skivum i Himmerland. Har desuden arbejdet med blandt andet landdistriktsudvikling i EU’s tredjefattigdomsprogram.
John Andersen er formentlig den i Danmark, der ved mest om empowerment – at sætte folk til at handle selv. John Andersen vil i søndagens oplæg bl.a opfordre os til at vurdere, hvorvidt vi kan lære af borgerstyret udvikling i udsatte byområder.
”Bæredygtig landsbyudvikling – hvordan? v.John Andersen – sociolog og professor ved RUC 
Hvad kan vi lære af forskellige erfaringer?Både på tværs f.eks. er Norge langt fremme med decentraliseringspolitik,Og hvordan kan vi bruge de unge, der er læser på RUC, få dem til at lave noget for lokalområdet selvom de er flyttet væk.John gjorde også opmærksom på, at ildsjælene er blevet en ”ny elite”, der skal passe på ikke at glemme resten.
John talte om empowerment – både den horisontale, hvor det handler om at få nedbrudt fjendebilleder indadtil, og få udviklet evnen til at mobilisere for forandring. Og om at skabe synlighed og troværdighed i forhold til de ikke-aktive grupper i lokalsamfundet. Og den vertikale, der handler om egnen til at få gennemslagskraft udadtil og til f.eks. kommunen.
Videnskabsbutikken på RUC kan kontaktes, hvis der er noget, som man gerne vil have hjælp til at undersøge.
Igen en meget spændende og vidtfavnende oplæg og debat!
Se: John A_Klinten