Præsentations SILK-modellen for den gode start omkring et projekt

Vi er mange iderige kreative mennesker, som er superdygtige til at finde på ting, som vi af hele vort hjerte mener, bare er DET, der vil skabe lige nøjagtig den udvikling, som vi ønsker for vores forening eller lokalområde eller virksomhed eller??

Vi griber nemt meget hurtigt til at finde løsninger på de problemer, som vi står overfor.

 

Men vi vil anbefale jer at overveje at bruge SILK-modellen, som vi har anvendt en del gange med succes. Prøv at se dig omkring eller tænk på de mange geniale ideer, der kostede mange kræfter at få gennemført, men som derefter står ubrugt hen – uanset om det er noget fysisk eller noget mere mentalt.

 

I SILK-modellen starter vi med mennesker – ser, hvad der er af mennesker ikke bare i foreningen, men har øje for, om der kan være andre, end dem vi plejer.

Dernæst ser vi på mulighederne, for derefter at teste i mindre skala, før vi definerer løsningen.

 

Det kræver, at man lige tør bryde vanetænkning og handlemønstre. Det kan godt give lidt frustrationer, især hos handle-typerne, og det kan også virke besværligt at tænke anderledes, men vores erfaringer er, at det giver et bedre fundament og meget bedre beslutningsgrundlag.

 

Når man læser det følgende, kan man tro, at det vil tage oceaner af tid – det behøver det ikke at gøre. Det ved vi af erfaring.

 

 

Fase 1: Mennesker

Mennesker er årsagen til, at projekter bliver en succes, men samtidig også den største årsag til, at projekter mislykkes.

Derfor er det helt afgørende for ethvert projekt som det første vigtige skridt at forholde sig til den menneskelige faktor.

Hvem har vi med som en ressource, som forbruger / kunde og som benspænder?

 

De mennesker, vi har med os, er ikke kun dem, der er helt tæt på udviklingsarbejdet f.eks. selve bestyrelsen.

Det er en meget bred skare af mennesker, interesser, brugere og samarbejdspartnere.

 

Vi taler om mennesker, der ved noget om dagligdagen og praktikken. Ikke nødvendigvis eksperter, men eksperter i det virkelige liv – dem, som skal være en del af realiseringen.

Men også dem, der står udenfor, fordi de tilhører en anden forening, erhvervslivet, de, der er anderledes – også de ”skæve eksistenser” og dem, ”vi ikke vil lege med.”

I det hele taget få inspiration og måske hjælp fra ”nye øjne.”

 

Det er helt afgørende at få involveret mennesker, der kan give os indsigt og forståelse i det, vi vil skabe og bygge op.

 

Fase 2: Muligheder – om at forstå og opnå indsigt

Det sker aktiv involvering af en bred skare af mennesker i udvikling af projektet.

 

Vi skal tænke det umulige og se, hvem vi kan lege sammen med.

 

Kunsten er at holde døren åben i processen uden at gå til den endelig løsning!!!

 

Sammenhængen mellem fase 1 og 2 er meget stor. Har du ikke fået samlet en tilstrækkelig bredde, dybde eller mangfoldighed af mennesker omkring projektet (fase 1), så vil det sætte tydelige spor i det, der kommer ud af fase 2.

 

Manglende teknisk indsigt kan påvirkeløsningen. Manglende inddragelse af erhvervet kan påvirke finansieringsmuligheder og manglende inddragelse af brugergrupper kan påvirke i retning af en mindre robust, mindre spændende og dermed også mindre bæredygtig løsning (bæredygtig betyder her mere end miljømæssig eller social bæredygtighed – men at løsningen kan bære).

 

Vi skal huske ikke blot at bygge fysiske rammer, men have fokus på det liv, vi ønsker i og omkring projektet.

 

Fase 3 Teste – prøve af og blive klogere

Denne fase handler i virkeligheden om at finde ind til det, der reelt virker (for de mennesker, som vores tiltag skal fungere for).

 

Vi skal finde bevis for det, der fungerer i praksis – i hverdagen.

 

Vi tester de tanker og idéer af, der er kommet frem i fase 2. I testfasen er det vigtigt at holde fast og blive ved, indtil man finder ind til det, der virker, så en endelig model er mulig at definere.

 

Testfasen er vigtig, både for at finde vejen til den facon og form på projektet, så det fungerer i praksis.

Det er samtidig vigtigt at se test-fasen som en første del af selve projektrealiseringen, idet vi her for alvor går ud og konfrontere den virkelighed, som projektet skal leve i med konkrete tanker og ideer.

 

Vi opbygger appetit og forventning.

Endelig er denne fase en helt afgørende kilde til ny energi og dermed fremdrift i projektet.

 

Det er så vigtigt, at det bøjes i neon, så omgivelserne ved, at dette er noget, vi prøver af, for at se om det virker, og vi er åbne for forbedringer. Her bliver det ikke svært at få den lokale presse til at følge med – og være med til at skabe nysgerrighed.

 

Hvad vil give mening at få testet?

Hvad vil vi gerne have ud af testfasen?

Hvem er vigtige at få prøvet testen af overfor?

Hvordan samler vi op på resultaterne af vores test – og hvordan formidler vi dem?

 

Det fantastiske er, at her er ikke fejl – men resultater af at teste, som vi er blevet klogere af, så måske skal vi lave endnu en test.

 

Fase 4 Definere løsningen

Når vi har vist at vores tilgang virker i praksis, så giver det mening at definere det som en løsning (eller en model eller en metode).

 

Det er faktisk først her i fase 4, at vi danner den endelige plan for projektet, og hvordan det skal gennemføres – på grundlag af vores arbejde i fase 1-3.

 

Defineringen af projektet er en form for kulmination ovenpå en lang række processer, drøftelser, analyser, diskussioner m.m.

Det er på et og samme tidspunkt et bagudrettet og et fremadrettet kig i glaskuglen, På den ene side skal kigge bagud og samle erfaringer og viden sammen fra de tre første processer. På den anden side skal vi samtidig se fremad, hvor realiseringen ofte sætter nye krav.

 

Vigtigt at understrege, at tidligere løsninger ikke var forkerte, men situationen er en anden nu, og derfor er der brug for at gøre noget andet.