I vores samfund er det uperfekte truet, og kravet om perfektion kan både være lammende og ødelæggende. Vi har vænnet os til at alting har en perfekt og færdig form.
Dette har også sneget sig ind i foreningslivet, hvor man ikke tør byde op til dans, før man sikker på, at man kan gøre det rigtigt. Det er dræbende for foreningerne, og mange gode ideer får ikke en chance – ja, vi vil gå så vidt, at det kan være medvirkende til, at nogle ikke melder sig eller kommer. Og i forhold til at få nye bestyrelsesmedlemmer, så går det ofte helt galt.
Det er noget af det, som ligger bag vores tanker om fornyelse af foreningslivet i debatbogen: “Kulturmoteren – et bud på et nyt ForeningsDanmark” (bogen er ganske gratis, så længe lager haves).
Derfor droppede vi også at få en grafiker til at rentegne modellen og lavede bevidst et omslag, der er uperfekt.
Vi tænkte ikke på, at nogen ville få den tanke, at bogen er useriøs, når omslaget er bevidst uperfekt.
Bogen er absolut et seriøst indspark i vejen til fornyelse af foreninger, selvom omslaget ikke er perfekt.
Det væsentlige opstår ofte i det uperfekte
