eller vil du selv bare gerne vide mere om det?
Du skal ikke ud i det mørke efterårsvejr, men kan sidde ved din egen pc, MAC, tablet eller Smartphone og være med til at udbrede kendskabet til intelligent samkørsel, samtidig med, at du måske også får mere viden!
På konferencen om “Det gode seniorliv i landsbyen” på Christiansborg blev intelligent samkørsel nævnt den ene gang efter den anden, som én af måderne, der kan gøre det lettere at blive boende på landet, når man bliver ældre.
Men mange ved slet ikke, hvad intelligent samkørsel er – derfor er der brug for at vi er flere, der hjælper hinanden med at fortælle, hvad intelligent samkørsel er, og hvordan det kan bruges. Og netværk er den bedste måde at få det spredt på.
Hvis du vil være med, så send en mail til mona@landliv.dk med emnet: Samkørsel og du vil i uge 47, 48 og 49 få tilsendt en mail, hvori der er link, så du nemt kan sprede budskabet – enten pr mail, hjemmesider eller Facebook og meget gerne ved at snakke om det med naboer, venner, arbejdspladsen eller i foreningen.
Der er penge at spare, og vi vil gavne både vores lokalsamfund, miljøet – også vores pengepung.