I dag er jeg lidt doven – nej, det skyldes, at når Kaare Dybvad har skrevet det godt, så behøver jeg ikke lave det om.
Myte nr. 1 – “Udkantspolitik er sognerådspolitik”. Argumentet er en trumf i kredsene omkring de samfundsvidenskabelige fredagsbarer og politiske nichemedier i hovedstaden…..
Myte nr. 2 – “Provinsen er en dårlig forretning”. Myten blev senest smidt på banen af de såkaldte vismænd i Det Økonomiske Råds Sekretariat, der påstod, at investeringer i provinsen er spildte penge. En ting er, at DØRS mener sig klogere på den engelske udflytning af statslige arbejdspladser end man er på London School of Economics, der for nylig sendte en forsker til en høring i Folketinget. Hun fastslog det stik modsatte – at 100 statslige arbejdspladser i provinsen skaber 54 nye, private arbejdspladser…..
Myte nr. 3 – “Danmark er for lille til en udkant”. Det er principielt rigtigt, men argumentet bruges næsten altid til at fastslå, at vi ikke skal gøre noget ved den skævvridning, vores land er udsat for…..
Myte nr. 4 – “Udkantsdanmark må selv gøre noget i stedet for at regne med bistand”. Det gør man faktisk. I Lolland Kommune bruger man fx fire gange så mange penge på erhvervsudvikling som landsgennemsnittet……
Myte nr. 5 – “Flytningen ind til byerne er en global tendens, vi ikke kan gøre noget ved”. Ja, det er sandt, at man i Asien og Afrika flytter ind til byerne i de her år. Men ikke i den vestlige verden og Latinamerika. Her er det primært politiske beslutninger, der gør forskellen,
Håber, at I nu er bedre klædt på til at gennemskue, hvordan disse myter bliver pakket ind i valgflæsk – så I kan konfrontere folketingskandidaterne og få dem til at arbejde for et Danmark i balance
Tak til Kaare Dybvad og JP – hele artiklen læses her:
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/kaaredybvad/ECE7748440/Valgkampens+5+st%C3%B8rste+udkantsmyter/