“Engang havde jeg en leder, der tog ansvaret, hvis noget gik galt. Nu skal jeg bruge så stor en del af min tid på at dokumentere, fordi det er mig, der skal tage skraldet, hvis det går galt.
Jeg forstår ikke, hvorfor ledere i det offentlige får højere og højere løn, for der er ingen af dem, der tager ansvaret.
….Der er ligesom ikke plads til mennesker mere”
Dette er fra en samtale i dag med en sygeplejerske, som ligesom mange andre i den offentlige sektor er frustreret over, at så meget af tiden går med at sikre sig i ved at dokumentere – en dyrebar tid, der kunne have været anvendt bedre på fagligt arbejde og en bedre pleje af borgerne.
Den offentlige sektor er storleverandør af stressramte
Ikke at have tid til at give omsorg eller på anden måde passe sin faglighed, men kun nå det, der skal dokumenteres, er bl.a. med til at den offentlige sektor udklækker så mange stressramte og andre lidelser, som kan være stressrelaterede.
Derudover kommer de mange, der får stress, mens de er på den indirekte lønningsliste hos os = samfundet: personer på overførselsindkomster – dagpenge, kontanthjælp og sygemeldte. Hvor vores system er indrettet til at skulle stresse folk, så de tager sig sammen og ser og finder sig et arbejde.
Og det er endnu mere bekymrende, at man gør det at være ramt at stress til et individuelt problem, og de føler, at det er dem, der er noget galt med. Men måske skulle vi vende fokus.
Robusthed – resiliens
Det sidste skud på stammen af individualisering er de, der forsøger at gøre robusthed til et spørgsmål om du er robust eller ej. Robusthed er det ord, som vi bruger i Danmark for resiliens, som kommer fra latin og betyder robusthed, ukuelighed, evnen til at rejse sig og ryste tingene af sig.
Selvfølgelig er vi forskellige men det er i samspillet med andre – i fællesskabet hvor vi styrker vores resiliens, det gælder både på arbejdspladsen og i landdistrikterne.
Hvad kan vi gøre?
“At der ikke længere er ret meget plads til mennesket er farligt” sagde en anden til mig i går ” prøv at se, hvordan højrekræfterne breder sig i Europa, og hvis vi ikke får menneskeligheden tilbage, så sker det også her – det er jo begyndt i det små”
Dette og så meget andet gør, at flere og flere siger, at nu må vi gøre noget – systemtræthed breder sig. Vi ved godt, at den offentlige sektor arbejder på at tænke anderledes og gøre noget, men måske skal hjælpen komme udefra – f.eks. fra civilsamfundet.
Derfor arbejder vi på at lave sommerhøjskole for SamfundsNybyggere sammen med borgerne i Gjerrild – læs mere her https://www.landliv.dk/?p=2950
#samfundsnybygger