Bliv din egen pr-medabejder

Kom i avisen (på den gode måde)

Alle store virksomheder har en pr-afdeling, der står for kontakten til offentligheden gennem pressen. Det bør små og endnu mindre virksomheder også have, og det behøver ikke koste en bondegård. Med en smule omtanke og nogle få tricks kan det sandsynligvis blive en overskuds-forretning.

Det vil Jørgen Volt komme ind på mandag den 6. juni på et aftenkursus i UdviklingsHusFuglebjerg. Han er journalist, der nu arbejder freelancer efter mange år i uge- og dagspressen. Hans holdning er, at journalistik ikke er kunst men et håndværk med metode og redskaber, som de fleste kan lære, ikke mindst når man skal skrive en pressemeddelelse.

I løbet af aftenen vil han komme ind på bl.a. disse emner, suppleret med praktiske øvelser ogmateriale til at tage med hjem og bruge:

 Annoncer og artikler. Hvad er hvad. Fordele og ulemper?

 Pressemeddelelsen. Hvad kan den og hvad kan den ikke?

 Se dig selv med andres øjne.

 Skriv så du bliver hørt.

 Verden uden for dine FB-venner.

 Først mail først så menneske – eller omvendt.

 Pas på kvalmepunktet.

 Når Avisen ringer.

 Vejrudsigten lyder på shitstorm.

Vil man som virksomhed eller forening – lille, stor eller multinational – nå ud med sit budskab til så mange som muligt, må man bruge alle de muligheder, der er til rådighed. Pressen – ugeaviser, dagblade og magasiner, radio og tv – bliver ofte anset for lidt støvede medier, som man ikke rigtigt regner med, men det er helt forkert.

Et af verdens mest kendte brands, Coca Cola, ville ikke bruge milliarder på de gode gamle trykte medier, hvis det ikke viser sig i positive tal på bundlinjen.

Pris og tilmelding

Det koster kr. 100 + moms, der betales ved indgangen.

TILMELDING: mona@landliv.dk

Der er 20 pladser – først til mølle!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA