Landdistrikter er både boliger og erhverv
I skal vide, at I kommer til at leve tæt op af et erhverv, som i perioder lugter, sviner, støjer og larmer – nemlig landbruget. Der kommer ind imellem store lastbiler, og I skal regne med lidt ekstra køretid i nogle af årets måneder, fordi der kører store landbrugsmaskiner rundt på vejene. Og de er så store, at de kan være svære at komme udenom.
Det gode råd er: snak med landmanden. Det er lidt ærgerligt at have inviteret til den store fest i haven, og så høster naboen – og det kan støve så man nærmest ikke kan være udenfor. Eller hvad med konfirmationsfesten og naboen kører gylle ud. De fleste landmænd vil gerne tage hensyn, og som en ung landmand sagde: Vi kan jo ikke samarbejde, hvis vi ikke kender hinanden.
Der er også andre erhverv på landet. her gælder det samme. Men forvent ikke, at erhvervene skal indrette sig helt og aldeles efter jer.
Fra anonymitet til at blive talt om
“For mig var det grænseoverskridende, at flytte fra Københavns anonymitet, og til en lille by, hvor alle vidste noget om mig, før jeg var flyttet ind”
Ja, nogen steder går snakken meget, nogle vil kalde det sladder, andre vil kalde det kittet, der kan være med til at skabe sammenhæng og fællesskab. Sladder kan både være interesse for hinanden og en “kæren” om, men den hører også med til underholdningen.
Vores hjerne er sådan, at den vil skabe sammenhæng og struktur, og hvis der er nogle brikker den mangler, så finder den selv på nogle f.eks. der står en kvinder udenfor rådhuset med en buket blomster og ser bekymret på uret. Har din hjerne også fortalt en historie nu?
Så fif-et er at “tale med”, hvis du har lyst, så bliver der ikke så meget at “tale om”
Stik fingeren i jorden – tempoet er anderledes – men I kan give vigtige bidrag til fornyelse
Tempoet er anderledes i landdistrikterne – det er vores styrke, og det er sikkert også derfor du har valgt at flytte til.
Det betyder også, at man ikke er så hurtig til at “blive venner”, og man falder heller ikke altid af hesten den dag, den blev skudt – sagt med andre ord, ting skal have tid til at modnes.
Skab relationerne, før du vil revolutionere det hele. Måske er det en god ide at lave sig en fil eller en lille notesbog med alle de gode ideer, som du får for området eller foreningen, og så mærk efter, hvornår relationen kan bære.
Og nedgør ALDRIG det, som man tidligere har lavet. Det har været godt nok, da det blev lavet, og hav respekt for det, men nu kan det være tid til fornyelse.
For I har noget vigtigt at bidrage med – I ser tingene med andre øjne, og de projekter, der virkelig fører til udvikling rundt om i landdistrikterne har (næsten) altid tilflyttere involveret.
Hvordan kan jeg komme med i fællesskabet?
Hvis du har børn, så plejer det at gå ret nemt, da der er nogle naturlige sammenhænge, hvor du får kontakt med de “indfødte” og kan indgå i de fællesskaber der er i daginstitutioner og skoler.
“Hvis du ikke har børn, så anskaf en hund” – er der nogle, der siger – man kommer altid i snak med de andre hundeluftere.
Men den mest effektive måde er nok at deltage i aktiviteter i det lokale arbejde, i foreningerne etc. Alt frivilligt arbejde har haft som mantra siden 1930-erne, at de mangler frivillige. Nogle siger det bare, men ønsker reelt ikke, at nogen kommer og forstyrrer deres måde at tænke på.
Lyt dig frem. Spørg, hvordan man nemmest kommer ind i fællesskabet her f.eks. er det sådan i en landsby i Jylland, at den eneste chance du har for at komme ind i fællesskabet er ved at melde dig ind i den lokale idrætsforening. Alt socialt liv i den by har den forening som omdrejningspunkt, og gider du ikke svede ved selv at dyrke idræt, så tilbyd at være frivillig til et arrangement.