Informationsmængden er enorm, så vi alle er nødt til at sortere. Informationskanalerne ændrer sig – nye medier kommer til.
Så hvordan får I lokalt sikret informationen til de øvrige i lokalområdet?
Med udgangspunkt i en konkret situation vil vi gerne rejse dette spørgsmål – for det er et problem i mange lokalområder.
Landliv har netop medvirket ved afvikling af konferencen: Transport på landet. kan vi gøre det anderledes og bedre? og der mødte kun 18 op (det viste sig i løbet af dagen at være en rigtig god størrelse til en konferencen i den form), men vi startede med at reflektere over, hvorfor ikke flere var kommet, hvor vi her kun tager fat i informationsdelen:
– informationer om konferencen var ikke kommet tilstrækkeligt ud.
Der er sendt pressemeddelelser ud til 21 medier – men kun få har bragt det. Der har derudover været telefonisk kontakt til de større aviser – uden det store resultat.
Der er sendt invitationer til alle lokalrådsformænd i de kommuner, der er direkte med i projektet, men mange har ikke videresendt beskeden til de øvrige medlemmer og på anden måde fået formidlet budskabet lokalt. Formændene bliver mange steder bombarderet med information, og har I fundet metoder, så formanden ikke bliver en stopklods i forhold til information?
At sikre den lokale information er en svær opgave, som der burde udvikles mere på.
Bårse mobiliserede i sidste uge en meget stor del af landsbyen på få dage, da deres skole blev lukningstruet – hvilke metoder brugte de?
Kunne vi i fællesskab få en debat og samlet de gode ideer, så vi kan blive bedre til information i lokalsamfundet?
Måske kan vi det ende med et idekatalog?
Kom med forslag, kommentarer ved at trykke på ikonet for Kontakt – øverst til højre på siden