Det bliver svært at følge med – brug for nyt mindset

”Jeg bliver helt forpustet, når jeg læser alt det, du skriver om fremtiden. Jeg kommer til at føle mig som en på over 90. Jeg bliver helt forvirret og vil slet ikke turde alt det nye. Jeg ville aldrig turde sætte mig ind i en selvkørende bil ….” lød det i min telefon for en halv time siden fra en spændende, sprudlende kvinde, der ellers plejer at kaste sig ud i livet med stor appetit.

Ja, det bliver vildt svært at følge med – så lad være med at bruge tid på at presse dig selv til at kunne leve op til at følge med. For det kan du ikke, og jeg kan heller ikke, selvom jeg bruger meget tid på det.

For et år siden grinede folk, når der blev sagt, at den førerløse bil vil være tilgængelig for dig og mig om 7 år. Jeg skrev i forgårs i en rapport, at de førerløse busser vil køre i DK i 2017, og i går læste jeg i avisen, at de førerløse biler er på gaden i Vesthimmerland den 1.september. (Ganske vist med fører, fordi Slotsholmen ikke har fået set på regelsættet endnu, selvom der er blevet presset på fra flere sider igennem 1,5 år – og de kunne skele til nogle af de lande, der allerede har førerløse biler f.eks. Sverige.)

Vi bevæger os ind i noget, der ikke kan planlægges, fordi forandringshastigheden hele tiden fordobles, især den teknologiske udvikling vil gå så stærkt, at selv nørder ikke kan følge med.

Hvad gør vi så?

Når verden er af lave, så kan der altid hentes hjælp i myter og gamle folkeeventyr. Jeg vil anbefale at lære af Klods Hans (som er H.C. Andersens fortolkning af det gamle folkeeventyr Askeladen).

Klods Hans rider fornøjet afsted på sin ged. Han bruger ikke tiden til at planlægge, som hans to kloge brødre (eksperterne, som ikke kan bruge deres planlægning til en dyt).
Klods Hans er nysgerrig på, hvad der dukker op på hans vej – en flækket træsko, en død krage eller mudder.

Sådan tror jeg også, at vi skal træne vores evne til at være nysgerrig – for det kræver en dynamisk nysgerrighed at bevæge os ind i landskaber, som vi aldrig har været i før.

Hvad tror I, at der skal til?

Jeg sidder nu og skriver på bogen: “Mobilitet mellem ørerne”  – hvor jeg vil fortælle om nogle af alle de mærkelige ting, der vil ske i fremtiden (= i morgen?), og vil rigtig gerne høre jeres bud på, hvad skal til for, at vi som mennesker kan klare de store omvæltninger?

Skriv gerne en kommentar eller en mail til mona@monahvid.dk