Aldrig før har et af Landlivs nyhedsbreve givet så mange tilbagemeldinger, som sidste uges, hvor jeg skrev om hvor galt det kan gå, når samspillet mellem tilflyttere og fastboende løber af sporet, men dem får I først i næste uge, da jeg ved, at der er flere indlæg på vej.
I denne uge vil jeg forsøge at remse nogle af de fordele, som der kan være ved tilflyttere deltager i det lokale arbejde, udover at husene ikke står tomme, der sikres fortsat liv og omsætning i lokalområdet.
Tilflytterne kender ikke de uskrevne regler og tabuer.
Tilfyttere tør / eller kommer til at sige det, som de fastboende ikke tør sige. De kan være bange for at venskab og relationer tager skade – og i værste fald blive sat udenfor det gode selskab.
Det er ikke sjældent, at jeg bliver kontaktet før et møde i et lokalområde og bliver spurgt, om jeg ikke kan foreslå eller gøre opmærksom på det ene eller det andet – f.eks. at det vil være en god ide, hvis der blev plantet vejtræer eller gøre opmærksom på at én skal have al opmærksomheden. Årsagen til, at vedkommende ikke selv siger det: ”Jeg vil ikke være uvenner med nogen” – eller ” Mine naboer er måske ikke interesserede”
Tilflytterne siger det, for de er ikke en del af forhistorien og aner ikke, hvilket spinatbed eller hvepsebo de kommer til at træde i – og har måske heller ikke så meget at miste.
Har lige snuppet et par overskrifter fra Laura Tolnov Clausens præsentation på Ildsjælekonferencen 2011 af lidt af hendes ph.d “At gribe muligheden for forandring – en analyse af ikke-deltagelse …”
- Drømme og ønsker …eksisterer, men at udtale dem offentligt indebærer risikoen for at blive uvenner med folk
- Frygten for ikke at forblive en del af fællesskabet
- Manglende tro på egne kompetencers gennemslagskraft
Tilflytterne er ikke blevet hjemmeblinde
Men især er tilflytterne ikke blevet hjemmeblinde – vi kender det alle: har knoklet med at tapetsere gangen, fået malet dørkarme og endda også dørene og gulvet har fået en omgang. Der mangler lige loftlisterne – men det når vi en anden dag. Hvor lang tid går der, før du ikke længere lægger mærke til det? (Synet kan dog godt holdes klart i mange år, hvis det er en del af kampen med ægtefællen, der heller aldrig gør det, som han/hun lover, men det er helt en anden historie).
Tilflyttere kommer med andre billeder af virkeligheden
Vi har jo alle vores billede af virkeligheden, som er forskellig, men vi forsøger jo ofte som gruppe at tilpasse os hinandens billede af den – tilpasser os i en vis grad for så er vi en del af ”stammen” / flokken.
Tilflytterne kommer fra andre ”stammer” med en anden bagage og ser derfor på vores lokalområde og dets muligheder med andre øjne.
Bag mange af de spændende projekter, der sker rundt omkring i de danske landdistrikter står oftest tilflyttere – og successen kommer lettere i hus, hvis det sker i et samspil mellem de nye og de gamle.
Deltagelse i det lokale arbejde
er den hurtigste og mest effektive måde hurtigt at blive integreret i lokalsamfundet – fortælles der igen og igen.
Er der flere fordele, som jeg har overset?
2 vigtige spørgsmål
- Tør vi lytte til tilflytterne eller går vi straks i gang med enten at forsvare det eksisterende – for meget af det, er rigtig godt – eller skyder de nye tanker ned – alle ideer kan ikke blive til virkelighed
- Hvordan evner du som tilflytter at formidle det, som du ser med respekt og anerkendelse af det, der er?
Med ønsket om en rigtig god grundlovsdag – det er i sandhed en dag, der bør fejres, da vi har en grundlov, der giver ret til ytringsfrihed, ligeværd og medansvar.
Mona
