Jeg bliver hyret til en del foredrag i denne tid, hvilket jeg er glad for, og det giver også anledning til nogle refleksioner
“Skræmmende så præcist du slår ned i de problemstillinger, som vi har hos os”
Dette var én af tilbagemeldingerne efter mit foredrag i aftes for nogle lokalområder, som jeg slet ikke kender, har ikke engang hørt rygter om dem.
På en gang er lokalområder meget forskellige og samtidig er der nogle udfordringer og problemstillinger, der er meget ens, når man gerne vil udvikle sit lokalområde, og ikke ønsker, at sidste mands lukker og slukker.
Jeg oplever, at der spildes meget god tid i lokalt arbejde, fordi I alle sammen stort set skal drage de samme erfaringer, og ikke har mulighed for at stå på hinandens skuldre og inspireres af hinandens erfaringer.
Oplever også, at mange kører sur eller træt i det lokale arbejde, fordi de ikke har mulighed for / råd til / ved ikke, hvor de kan hente sparring.
Som én skrev til mig i dag, som afslutning på sin mail om nogle af alle de benspænd, der var i hans lokalområde: “Du skal ikke svare på dette, det hjælper på mine tanker bare at skrive.” Han vidste, at jeg havde indsigt i de problemer, som han skrev om, og bare det at forklare det til en neutral person, som har indsigt, kan være en hjælp.
Ildsjælekonferencerne og sidst Landlivs seminar om ”Hvad er der brug for på landet?” er steder, hvor I kunne mødes og inspirere hinanden, hvor der er lavet noget forarbejde og skabt en udviklende ramme om dagens drøftelser. Tilbagemeldingerne er meget tydelige: de har givet inspiration og ny energi til mange.
Vi ved
1. at der er brug for erfaringsudveksling på tværs
2. at der er brug for processtøtte ind imellem
3. at I godt kan selv, men vejen kan gøres nemmere, hvis de to første ting var til rådighed.
Nu er det mig, der har brug for hjælp til nytænkning – hvordan kan vi skaffe ressourcerne til dette, og hvordan kan det gøres? S.U.