Bosætning – en udfordring både for lokalområderne og kommunerne

Alle kommuner taler om bosætning, alle lokalområder taler om bosætning, og der er også nogle lokalområder, der gør noget ved det.
Vi lokale er faktisk alfa og omega for at få flere bosættere! Næ-næ, vil mange nok indvende: det er kommunen, der bestemmer. Hvis de lukker vores skoler, ikke reparerer de dårlige veje, og der er elendig bredbåndsadgang, så kan vi godt glemme alt om at få flere til at have lyst til at bo her.
Det kan ikke sættes op sådan, som jeg lige har gjort det, for verden er ikke sort-hvid. Det ville ellers være nemmere! Når vi let kan blive overbevist om, at det er de kommunale rammer, der er vigtigst, skyldes det, dels at hele det politiske arbejde foregår på den åbne scene i medierne, dels er det også nemmere for os –  så slipper vi selv for at påtage os et ansvar. Hvor mange gange skal man høre, at det er umuligt at få tilflyttere til et lokalområde, hvor skolen er lukket, før det bliver en sandhed??
Jeg vil påstå igen: at det er myndighederne, der skaber de overordnede rammer, men det er os, der har ansvaret for at give dem liv (samtidig har vi også en opgave i at påvirke myndighederne til at lave de bedst tænkelige rammer, hvad det så end er)
Vi vil gerne lave et tema om de frivilliges muligheder for at styrke bosætningen eller det modsatte, og denne uges nyhedsbrev handler om:

Vores muligheder for at styrke salget

 

Nej, nu rabler det da for konen, er der nok nogen, der tænker. Boligmarkedet er nærmest gået i sort, og ejendomsmæglerne gør alt, hvad de kan, og så skulle vi også kunne gøre noget?
Bårse-Beldringe, Lundby og Vestmøn lokalråd har i godt 1 år arbejdet på dette, og det er ved at give resultater (sammen med de andre tiltag, der sker). “Vi har fået 14 børn og så venter vi to”  Jørn Pedersen, Formand for Vestmøn Lokalråd.

1. Skab et godt image om dit lokalområde.

Hvilken selvopfattelse har I som lokalområde? Her er dødens pølse, og som udviklingen går, er det nok, den sidste, der lukker og slukker eller …?
Hordan plejer du at tale om dit lokalområde, når du møder andre nede hos købmanden eller på bænken? Og hvordan taler du om det på arbejde, til fester osv.?
 
Vi er dem, der skaber vores lokalområdes image!
Er det alt det negative, der hives frem? – hvilket der er 3 grunde til:

1. vores hjerne er bygget til at registrere farer, en nødvendighed for at stenaldermennesket kunne overleve, og hjernen er ikke blevet væsentligt bygget om siden. Derfor fanger vores hjerne meget hurtigere og lægger meget mere vægt på det negative end det positive)

2. der er mest underholdning i det negative – bare kig på nyhederne. Alle historier er bygget op om en konflikt, men denne kan ende som en helterejse eller en negativ historie

3. det er det nemmeste

3 gode argumenter, som vi hele tiden er oppe imod, derfor kræver det, at vi er bevidste om, hvad vi går og siger i det daglige – for det gør en forskel
På VestMøn besluttede lokalrådet sig for: “Vi må se, hvad vi har” –  lavede først en liste over alle virksomheder (uanset størrrelsen), foreninger og institutioner. Bare denne liste gjorde en forskel – har vi så meget her!!! Derefter blev alle inviteret til VestMøn Messe en lørdag på den lokale skole, hvor virksomheder, foreninger og institutioner kunne få en gratis stand. Om formiddagen kom mange lokale forbi og om eftermiddagen var da færre besøgende, men så var der tid til at besøge hinanden på standene – og opdage, hvor MEGET Vestmøn har at byde på, og der blev knyttet kontakter og indgået aftaler.
“Det vigtigste var nok at lige pludselig kunne vi se, hvor mangfoldigt og hvor meget, der sker i lokalområdet” Eva Vestergaard, Koordinator af Vestmøn-messen

VestMøn gjorde det på denne måde, Bagenkop har gjort det ved at skrive en bog om det kæmpe arbejde, som man har lavet sammen for at byen, der mildest talt ligger langt udenfor alfervej skulle dø, . I Guldborgsund har man lavet landsbyfortællinger.
Del gerne med os andre dine erfaringer / forslag til: hvordan man kan skabe et godt fælles image (skriv kommentar nedenfor)

 

2. Hjælp ejendomsmægleren

– Ikke ved at komme farende, når ejendomsmægleren kommer og viser huset frem
– ej heller ved at fortælle personer, der kommer for at se på huset om alt det dårlige og negativ snak om huset – og om lokalområdet. I bosætningsprojektet i Vordingborg Kommune har vi samarbejde med ejendomsmæglerne, og vi har hørt de mest utrolige historier om, hvad naboerne fortæller til potentielle købere
– ikke ved at tale dårligt indbyrdes om det hus, der skal sælges “Den pris får han da aldrig for det hus. Der er da …….” Vi har i bosætningsprojektet grinet meget af, hvad vi selv har sagt af negativt om huse, der er til salg, da vi lige pludselig blev opmærksom på, at vi medvirker til at tale husene ned.

 

Men det vil være en hjælp:

• hvis du klipper hækken
• ikke har for meget rod i forhaven
• får området til at se attraktivt ud
• ved at signalere, at I er nogle gode naboer
• evt sige til ejendomsmægleren, at hvis der er noget, som du kan være behjælpelig med, så kan købere bare komme ind og få en kop kaffe.

Har endnu ikke hørt om naboer, der besluttede at de i fællesskab ville få området til at se attraktivt ud, så huset/-ene kunne blive solgt, men det er der sikkert eksempler på (vi vil gerne høre det , skriv gerne en kommentar nedenfor)
Men bl.a. i bosætningsprojektet har vi hørt om gode resultater ved, at man i stedet har brugt sit netværk til at fortælle om huset, virksomheden, der er sat til salg – både ved snakkemetoden, men også f.eks. på Facebook efterlyse din nye nabo. Fejø er et rigtigt godt eksempel på dette, hvor Kirsten Sydendal har indgået en aftale med en ejendomsmægler om at vise huse frem på øen, men hun laver samtidig et stort indirekte salgsarbejde via Facebook og andre netværk.
I de kommende uger vil der blive skrevet mere om dette emne:

• Er der overhovedet nogen, der vil flytte på landet? og hvem er det? og hvorfor flytter ca 1/4 igen efter 1-2 år?
• Bosætningsambassadører
• Få skabt de gode historier om at blive taget godt imod
• Det er ikke nok at blive taget imod, der skal også ske en integration
• herefter kommer nyhedsbreve om samspillet mellem tilflytterne og “de gamle” i det lokale arbejde.

Er der andet, som du gerne vil høre om eller bidrage med, så skriv nedenfor.

 

Det gode spørgsmål:

Hvordan taler du om dit lokalområde?