Nyhedsbrev / Blog

Hvordan bevares ilden i ildsjæle?

Vil du hjælpe?
– hvad kan medvirke til at slukke dit / andres engagement og lyst til det lokale arbejde?
– og hvad der skal til for at forebygge det?

 

Uddrag af Landlivs nyhedsbrev juli 2012

“Hvor var det godt at få denne snak – det er så ensomt” var en af slutkommentarerne forleden, da jeg besøgte bestyrelsen i en borgerforening, hvor snakken blandt andet havde gået på, hvordan bevarer man gnisten og gejsten.
Ved godt, at det er sommer, men det kunne være, at du lige havde tid at skrive lidt, hvis der kom en enkelt regnbyge forbi.

Landliv er ved at bearbejde de mange data og erfaringer fra projektet: Hvad er der brug for på landet?
og det ville være så herligt, hvis vi i de kommende måneder kunne spille ping-pong om nogle af de faktorer, som projektet viser er vigtige – og på den måde forbedre resultaterne endnu mere! Det vil være dejligt, hvis vi i fællesskab kunne lave nogle anbefalinger både til jer i lokalområderne, men også til kommuner, region og stat.
Resultaterne vil senere blive skrevet i artikler, der offentliggøres (hvor er ikke besluttet, gode forslag modtages gerne), samt på Landlivs hjemmeside m.m.
Resultaterne vil ligeledes blive drøftet / præsenteret på et seminar sidst på året med deltagelse af lokale aktive, politikere og embedsmænd – I hører nærmere, hvornår det bliver.

Det skal ikke være fine og forkrommede kommentarer, men blot jeres spontane reaktioner, som I meget gerne må skrive på https://www.landliv.dk/kontakt/
Hvis der seneres citeres fra jeres kommentarer, så gøres det anonymiseret – så ingen kan genkende, medmindre I har skrevet, at vi gerne må citere jer med nævnekse af navn/ sted

 

1 emne: Hvordan bevares ilden hos ildsjæle?
(Hvis du ikke kan lide ordet ildsjæl, så læs istedet “de lokale aktive”)

Spørgsmål 1: Årsager til at gejtsten kan forsvinde.
Der kan være mange årsager til, at gejsten forsvinder.
Landliv har fået mange henvendelser i projektperioden fra lokale aktive, der er ved at miste pusten, eller hører om de, der er stoppet.
“Jeg er ved at opgive det lokale arbejde, og overveje at bruge min tid på noget andet. Har du tid til en snak inden jeg træffer min beslutning?”
Skriv dine kommentarer om, hvad der kan være årsag til, at ilden brænder ud? – gerne fortalt igennem små historier. (så er det lettere at forstå)
skriv ved at trykke her: https://www.landliv.dk/kontakt/

Spørgsmål 2: Hvordan kan det forebygges?
Kan arbejdsfordeling og ansvarsfordeling ændres? Kan kompetencerne udnyttes bedre? Kan det lokale arbejde organiseres anderledes? kan …? …?.. ?
også gerne anbefalinger til myndighederne
skriv ad Karsten Bælg https://www.landliv.dk/kontakt/

hvorfor siger man så det: Karsten Bælg (1878-1913) blev kendt som journalist ved Aarhus Stiftstidende, hvor han arbejdede fra 1907 til sin alt for tidlige død. Han blev kendt for sin ihærdighed mere end for sine skriverier. Der var nemlig ingen grænser for, hvad han ville gøre for at få en historie hjem, uanset om det drejede sig om politiske rævekager, alvorlige ulykker, eller den årlige katteudstilling. Han blev hurtigt brugt af chefredaktøren som et et forbillede for de andre journalister, men kollegerne så ham dog ikke som et forbillede, men derimod som en stræberisk skruebrækker. Og han blev hurtigt brugt som skældsord, så når andre arbejdede for hårdt, sagde man, de skrev ad Karsten Bælg til.

Transport på landets møde med Movia

Hvordan bliver kollektive trafik til i samspillet mellem Movia, kommuner og borgerne?

Kom til denne inspirationsaften, hvor vi sammen med Movia drøfter, hvordan kollektiv trafik bliver til og hvordan vi kan påvirke processen
Og kom med gode ideer til, hvordan vi kan supplere den kollektive trafik.

Kan den kollektive trafik forbedres uden at det koster flere penge?
Kan vi tænke på i andre løsninger f.eks. samkørsel?

Med oliepriser i himmelflugt og hensynet til miljøet, så må selv bilejere tænke fremad og overveje andre muligheder.

Sandved-Tornemark lokalråd har sammen med lokale aktive fra Vordingborg, Holbæk og Lolland kommune set på de udfordringer, der er med transport på landet.

Mange borgere har opgivet den kollektive trafik, for det er ikke til at finde ud af, og alle historierne om besværlighederne har efterhånden skabt den kollektive trafik på landet et image om at det stort set kun fungerer for skolebørn – “og vi andre må ikke tage med skolebussen”

Borgerne kender ikke mulighederne – og det var en øjenåbner, da en lokal buschauffør holdt møde med et lokalråd – at der var så mange muligheder. Derefter gik lokalrådene ud og spurgte ind til folks viden om muligheder, og de kendte heller ikke mulighederne eller havde opgivet at finde ud af det.

Samtidig opleves en form for magtesløshed, for hvor skal man henvende sig, og hvordan kan man blive hørt, kan ikke forstå logikken ved omlægning af ruter og kan slet ikke forstå, hvorfor ruter bliver nedlagt.

Derfor inviteres alle til møde med Movia den 24. april 2012 kl. 19 i Borup Ris Skolen, Grønbrovej 1, 4262 Sandved. Stedet er næsten i midten af Region Sjælland.

Områdechef Lars Richter, Movia vil deltage i denne dialogaften, hvor vi kan få svar på, hvordan kollektiv trafik bliver til, hvordan informationsssystemerne virker m.m. Aftenen er tænkt som en inspirationsaften, hvor inspirationen går begge veje.

Der kan være spørgsmål, som Lars Richter ikke kan svare på med det samme, men han vil undersøge det, og alle vil få tilsendt svaret efterfølgende.

Deltagelse er gratis – det er ikke nødvendigt med tilmelding, men arrangørene vil blive glade, hvis du vil gå ind på hjemmesiden Transportpaalandet.dk, og trykke på kontakt, og skrive at du kommer – så der bliver brygget nok kaffe.

Samkørsel

I løbet af aftenen vil der også blive introduceret til hvordan vi kan udvikle samkørsel, som et godt supplement til selv altid at køre i egen bil eller tage bussen.

Vil vi allerede denne aften spare på brændstoffet?
så prøv gomore.dk – mødet er oprettet som en event, så meld dig som bilist eller efterlys en lift.

Mona Hvid, Landliv vil være mødeleder: “Hvis vores landdistrikter skal udvikle sig, så skal vi have fundet flere veje til at løse transporten på – så dette møde er ikke alene for de, der nu er afhængige af den kollektive trafik – men kom og lad os inspirere hinanden til at gå nye veje”

Du er meget velkommen til at printe plakaten ud og sætte den op lokalt – ja, vi vil faktisk være meget taknemmelig hvis du gør det.

Plakat m. gomore.dk 2

Hjælp med ideer til udendørs mødesteder

Der er brug for at vi kan mødes lokalt – også tilfældigt og uformelt. For at vi få lært hinanden at kende, få udvekslet småt og stort, få ideer til at opstå, få drøftet hverdagens små hændelser og problemer, vedligeholde kontakten osv.

Vi ved at flere af disse muligheder forsvinder i landdistrikterne i disse år: skolen nedlægges, hvor man mødte hinanden på vej til diverse aktiviteter, og brugsen lukker. I landdistrikter er den lokale købmand ikke blot et sted, hvor man køber ind – det er også stedet, hvor man mødes og får snakket.

” Mor, i København går vi ud for at købe ind, her går man ud for at snakke” som det blev sagt af den unge søn, der netop var flyttet til København, da han en dag var ude at købe ind sammen med sin mor.

Derfor er der behov for mødesteder, og der arbejdes mange steder på at få bevare forsamlingshusene (som oprindeligt blev skabt som en modtræk imod af en regering i slutningen i 1800-tallet forbød befolkningen af anvende skolerne til mødesteder), skabe multifunktionshuse m.m, hvilket er vigtigt for at skabe rammer for fællesskabet, men der er samtidig behov for at tænke nyt, så også det tilfældige møde kan ske – derfor er der behov for at udvikle ideer til indretning af “det ydre rum” – nej, der skal ikke flyttes rundt på stjerner og planeter, men hvordan kan vi indrette pladser, små anlæg, legepladser, så de skaber rammerne for at man kan mødes?

Danskere vil meget gerne være udendørs – vi er det land i nordeuropa, der i løbet af de senere årti, har anskaffet os flest havemøbler, og vi forsøger på den ene og den anden måde at forlænge sæsonen, så vi også i oktober kan sidde udendørs. F.eks findes der raketovne, hvor man kan bage pandekager, der udover at give strålevarme også opvarmer den murede bænk.

I Faksinge, som består af ganske få huse, har en tilflytter skabt rammerne for at man kan mødes. Der hørte en miniskov til den ejendom han købte for et par år siden – han fældede lidt træer, så den blev mere åben, og satte en bænk op, og gik om søndagen op og sætte sig på bænken med en kande kaffe og et par ekstra krus. I dag mødes især mændende hver søndag formiddag kl. 9.30 medbringende kaffe og ekstra krus, og nu er man gået sammen om at investere i en fælles vinmark, og de kommende vinproducenter glæder sig.

Der skal nytænkning til

Find inspiration

Hvor får vi ideer fra, så vi kan komme få drøftet hos os, hvad vi gerne vil hos os? er Landliv blevet spurgt om, og nedenfor nævnes en række ideer samt steder, hvor der kan ledes efter ideer og inspiration.

Har du ideer til:  steder, hvor man kan hente inspiration, billeder eller erfaringer, gode historier, så tryk på Kontakt, og send det hertil,  og det vil blive lagt  ind her – på den måde får vi skabt et idekatalog.

  • Udendørs motionsredskaber
  • Open gardening
  • Mulighed for bevægelse – det forlænger sæsonen
  • Rammer for leg/ spil for både børn og voksne
  • Fælles spiseplads / caféarrangementer
  • Grill-muligheder – raketovne
  • Udendørs forestillinger / biograf / ..
  • Google: “lommeparker” – skriv gerne andre ord, som man kan google på – jeg forsøgte med “det ydre rum” – det duede ikke!
  • Landskabsarkitekternes fagblad
Fra DGI, der også har en afdeling, der hedder Huse og Haller, der arbejder med udvikling af faciliteter, er der kommet følgende link til at udendørs træningsfaciliteter
Hvad vil vi?
Derefter skal man lokalt definere, hvad man gerne vil,
og få beskrevet konteksten, så landskabsarkitekten eller kunstnere, der evt skal bistå jer, kan få udtrykt det særlige ved stedet
Hvordan får man skabt et centrum “Her sker noget”
Jo flere der er med i processen, jo flere “fædre” får anlægget/parken / tingstedet / legepladsen, og dermed også flere, der bruger stedet.
Det kan være en god ide at invitere kunstnere med til at udvikle stedet – så det bliver noget særligt, og som kan få sin egen identitet – find evt. kunstnere på www.ukk.dk og tjek hvad det kan koste på www.bkf.dk
Til planlægningsfasen  hører også, hvordan området bliver vedligeholdt.

Hvordan informerer vi i vores lokalsamfund?

Informationsmængden er enorm, så vi alle er nødt til at sortere. Informationskanalerne ændrer sig – nye medier kommer til.

Så hvordan får I lokalt sikret informationen til de øvrige i lokalområdet?

Med udgangspunkt i en konkret situation vil vi gerne rejse dette spørgsmål  – for det er et problem i mange lokalområder.

Landliv har netop medvirket ved afvikling af konferencen: Transport på landet. kan vi gøre det anderledes og bedre? og der mødte kun 18 op (det viste sig i løbet af dagen at være en rigtig god størrelse til en konferencen i den form), men vi startede med at reflektere over, hvorfor ikke flere var kommet, hvor vi her kun tager fat i informationsdelen:

– informationer om konferencen var ikke kommet tilstrækkeligt ud. 

Der er sendt pressemeddelelser ud til 21 medier – men kun få har bragt det. Der har derudover været telefonisk kontakt til de større aviser – uden det store resultat.

Der er sendt invitationer til alle lokalrådsformænd i de kommuner, der er direkte med i projektet, men mange har ikke videresendt beskeden til de øvrige medlemmer og på anden måde fået formidlet budskabet lokalt. Formændene bliver mange steder bombarderet med information, og har I fundet metoder, så formanden ikke bliver en stopklods i forhold til information?

At sikre den lokale information er en svær opgave, som der burde udvikles mere på.

Bårse mobiliserede i sidste uge en meget stor del af landsbyen på få dage, da deres skole blev lukningstruet – hvilke metoder brugte de?

 

Kunne vi i fællesskab få en debat og samlet de gode ideer, så vi kan blive bedre til information i lokalsamfundet?

Måske kan vi det ende med et idekatalog?

Kom med forslag, kommentarer ved at trykke på ikonet for Kontakt  – øverst til højre på siden

 

 

 

”Hvordan skaffer vi den første million”?

Som så ofte er spørgsmålet ikke så interessant som svaret.

Oplæg

Erfaringen fra alt arbejde viser, at startkapital er nødvendig. I frivilligt arbejde kan man ofte opnå støtte fra fonde og offentlige midler, hvis blot man selv har en indskudskapital. Det er altså ”den første million” der er sværest at skaffe.

læs hele indlægget