Bosætning – en udfordring både for lokalområderne og kommunerne

Alle kommuner taler om bosætning, alle lokalområder taler om bosætning, og der er også nogle lokalområder, der gør noget ved det.
Vi lokale er faktisk alfa og omega for at få flere bosættere! Næ-næ, vil mange nok indvende: det er kommunen, der bestemmer. Hvis de lukker vores skoler, ikke reparerer de dårlige veje, og der er elendig bredbåndsadgang, så kan vi godt glemme alt om at få flere til at have lyst til at bo her.
Det kan ikke sættes op sådan, som jeg lige har gjort det, for verden er ikke sort-hvid. Det ville ellers være nemmere! Når vi let kan blive overbevist om, at det er de kommunale rammer, der er vigtigst, skyldes det, dels at hele det politiske arbejde foregår på den åbne scene i medierne, dels er det også nemmere for os –  så slipper vi selv for at påtage os et ansvar. Hvor mange gange skal man høre, at det er umuligt at få tilflyttere til et lokalområde, hvor skolen er lukket, før det bliver en sandhed??
Jeg vil påstå igen: at det er myndighederne, der skaber de overordnede rammer, men det er os, der har ansvaret for at give dem liv (samtidig har vi også en opgave i at påvirke myndighederne til at lave de bedst tænkelige rammer, hvad det så end er)
Vi vil gerne lave et tema om de frivilliges muligheder for at styrke bosætningen eller det modsatte, og denne uges nyhedsbrev handler om:

Vores muligheder for at styrke salget

Nej, nu rabler det da for konen, er der nok nogen, der tænker. Boligmarkedet er nærmest gået i sort, og ejendomsmæglerne gør alt, hvad de kan, og så skulle vi også kunne gøre noget?
Bårse-Beldringe, Lundby og Vestmøn lokalråd har i godt 1 år arbejdet på dette, og det er ved at give resultater (sammen med de andre tiltag, der sker). “Vi har fået 14 børn og så venter vi to”  Jørn Pedersen, Formand for Vestmøn Lokalråd.

1. Skab et godt image om dit lokalområde.

Hvilken selvopfattelse har I som lokalområde? Her er dødens pølse, og som udviklingen går, er det nok, den sidste, der lukker og slukker eller …?
Hordan plejer du at tale om dit lokalområde, når du møder andre nede hos købmanden eller på bænken? Og hvordan taler du om det på arbejde, til fester osv.?
 
Vi er dem, der skaber vores lokalområdes image!
Er det alt det negative, der hives frem? – hvilket der er 3 grunde til:

1. vores hjerne er bygget til at registrere farer, en nødvendighed for at stenaldermennesket kunne overleve, og hjernen er ikke blevet væsentligt bygget om siden. Derfor fanger vores hjerne meget hurtigere og lægger meget mere vægt på det negative end det positive)

2. der er mest underholdning i det negative – bare kig på nyhederne. Alle historier er bygget op om en konflikt, men denne kan ende som en helterejse eller en negativ historie

3. det er det nemmeste

3 gode argumenter, som vi hele tiden er oppe imod, derfor kræver det, at vi er bevidste om, hvad vi går og siger i det daglige – for det gør en forskel
På VestMøn besluttede lokalrådet sig for: “Vi må se, hvad vi har” –  lavede først en liste over alle virksomheder (uanset størrrelsen), foreninger og institutioner. Bare denne liste gjorde en forskel – har vi så meget her!!! Derefter blev alle inviteret til VestMøn Messe en lørdag på den lokale skole, hvor virksomheder, foreninger og institutioner kunne få en gratis stand. Om formiddagen kom mange lokale forbi og om eftermiddagen var da færre besøgende, men så var der tid til at besøge hinanden på standene – og opdage, hvor MEGET Vestmøn har at byde på, og der blev knyttet kontakter og indgået aftaler.
“Det vigtigste var nok at lige pludselig kunne vi se, hvor mangfoldigt og hvor meget, der sker i lokalområdet” Eva Vestergaard, Koordinator af Vestmøn-messen

VestMøn gjorde det på denne måde, Bagenkop har gjort det ved at skrive en bog om det kæmpe arbejde, som man har lavet sammen for at byen, der mildest talt ligger langt udenfor alfervej skulle dø, . I Guldborgsund har man lavet landsbyfortællinger.
Del gerne med os andre dine erfaringer / forslag til: hvordan man kan skabe et godt fælles image (skriv kommentar nedenfor)

2. Hjælp ejendomsmægleren

– Ikke ved at komme farende, når ejendomsmægleren kommer og viser huset frem
– ej heller ved at fortælle personer, der kommer for at se på huset om alt det dårlige og negativ snak om huset – og om lokalområdet. I bosætningsprojektet i Vordingborg Kommune har vi samarbejde med ejendomsmæglerne, og vi har hørt de mest utrolige historier om, hvad naboerne fortæller til potentielle købere
– ikke ved at tale dårligt indbyrdes om det hus, der skal sælges “Den pris får han da aldrig for det hus. Der er da …….” Vi har i bosætningsprojektet grinet meget af, hvad vi selv har sagt af negativt om huse, der er til salg, da vi lige pludselig blev opmærksom på, at vi medvirker til at tale husene ned.

Men det vil være en hjælp:

• hvis du klipper hækken
• ikke har for meget rod i forhaven
• får området til at se attraktivt ud
• ved at signalere, at I er nogle gode naboer
• evt sige til ejendomsmægleren, at hvis der er noget, som du kan være behjælpelig med, så kan købere bare komme ind og få en kop kaffe.

Har endnu ikke hørt om naboer, der besluttede at de i fællesskab ville få området til at se attraktivt ud, så huset/-ene kunne blive solgt, men det er der sikkert eksempler på (vi vil gerne høre det , skriv gerne en kommentar nedenfor)
Men bl.a. i bosætningsprojektet har vi hørt om gode resultater ved, at man i stedet har brugt sit netværk til at fortælle om huset, virksomheden, der er sat til salg – både ved snakkemetoden, men også f.eks. på Facebook efterlyse din nye nabo. Fejø er et rigtigt godt eksempel på dette, hvor Kirsten Sydendal har indgået en aftale med en ejendomsmægler om at vise huse frem på øen, men hun laver samtidig et stort indirekte salgsarbejde via Facebook og andre netværk.
I de kommende uger vil der blive skrevet mere om dette emne:

• Er der overhovedet nogen, der vil flytte på landet? og hvem er det? og hvorfor flytter ca 1/4 igen efter 1-2 år?
• Bosætningsambassadører
• Få skabt de gode historier om at blive taget godt imod
• Det er ikke nok at blive taget imod, der skal også ske en integration
• herefter kommer nyhedsbreve om samspillet mellem tilflytterne og “de gamle” i det lokale arbejde.

Er der andet, som du gerne vil høre om eller bidrage med, så skriv nedenfor.

Det gode spørgsmål:

Hvordan taler du om dit lokalområde?

Flere udenfor arbejdsmarkedet end indenfor!!

Det er nu kun i tre kommuner andelen af borgere i arbejde er større end dem uden arbejde  – viser en undersøgelse fra Kora, lavet for DR.
Hold da op med menneskelige ressourcer, der er, som ikke skal bruge 8 timer om dagen på at arbejde!!!
Lad os da få flere med til at skabe den sociale kapital, sammenhængskraften, der er fundamentet for udviklingen i vores lokalområder.

 
Jeg nyder at se Matador igen-igen, og hygger mig med at reflektere over, hvordan vi stadig er præget af Matador-kulturen. “Dem omgås vi ikke” som Laura sagde det Hånden på hjertet: er der også nogen i dit lokalområde som “dem omgås jeg ikke”? Sådan har vi de fleste det nok, men tiden er nok inde til at få set på disse fordomme og i stedet se på, hvad de, som vi ikke omgås, rummer af kvaliteter, værdier og ressourcer.
Flere lokalområder fortæller om, at der er grupperinger, som absolut ikke vil være med – og nogle gange modarbejder. En gruppe kunne være “dem nede i skuret”
Men har I inviteret dem? og til hvad?’ Det er ikke sikkert, at man har skal starte med at spørge om “deres visioner for lokalområdet og deraf følgende strategiske overvejelser” (fis, men I forstår, hvad jeg mener)

 
Spot de menneskeligge ressourcer i lokalområdet og inddrag dem
Ofte leder vi efter nogen, der ligner os selv eller kan nogenlunde det samme som os – tilhører det samme sociale lag (Matador eksisterer fortsat, selvom grænserne er udvisket). Det er vist ren biologi eller også er det almen psykologi – det er nemmest at være sammen med nogen, der ligner os selv, og det er endnu nemmere at spotte deres ressourcer, for dem kender jeg jo fra mig selv.

 
Satspuljen havde sat mange penge af til projekter, der kunne inddrage førtidspensionister i aktiviteter. Et lokalområde udviklede et projekt, hvor man inddrog flere førtidspensionister i det lokale arbejde – der er så jo masser af uløste opgaver. De fik afslag – man kan ikke have et projekt, hvor man ikke indberetter cpr.nummer, og så kan resultaterne ikke måles! men alligevel fik lokalområdet gavn af projektet, fordi den lille arbejdsgruppe, der havde været med til at lave projektet, havde talt med flere om det, og man var blevet mere bevidst om det store potentiale, der lå. Der var allerede flere aktive førtidspensionister i det lokale arbejde, men der kom flere.

 
De “skæve eksistenser” og de besværlige unge har også masser af kræfter, der kan bruges til noget.
Her kunne skrives en lang stribe af historier – vil gerne høre nogle flere fra jer, for der er brug for disse historier:

• I et lokalområde boede en meget indelukket ungkarl – han hilste kort, men ikke mere – passede sit arbejde og sig selv. Men han kunne køre med store maskiner. En dag spurgte en fra landsbylauget, om han ville hjælpe. Selvfølgelig ville han det, deltog også stille i den efterfølgende frokost – og nu indgår han som en selvfølgelig del i lokalområdets aktiviteter, også når det er borgere, som beder om hjælp. Han er tøet meget op, men er ikke den, som behøver at dæmpe sig.
• Christian medio 40-erne, dybt alkoholisteret, brugte ikke tiden på at gå i bad og vaske sig. Nogen havde registreret, at han havde et overblik over, hvordan man bedst kan bruge pladsen, og han blev spurgt, om han ville stå for at dirigere bilerne på plads til den årlige byfest – skal lige hilse at sige, at der var mange, der var bekymrede. Christian mødte 2 dage før – nyvasket og ædru for at tage bestik af pladsen, være med til at drøfte, hvordan man skulle inddele marken, så den blev mest funktionel som parkeringsplads. Christian løste opgaven, så folk takkede for den gode service, og Christian drak først dagen efter byfesten. Nu bliver han ikke blot brugt i sit lokalområde, men også naboområderne trækker på ham: ædru, nyvasket, høflig, når der er opgaver, der skal løses.
• eller man kan gøre som Ruds Vedby Idrætsforenings fodboldsafdeling, der tager inklusion helt alvorligt. Citat fra Sjællandske den 15.januar 2013: Brian Dahlin, formand for fodboldafdelingen fortæller: ” En af de drenge, der har være til at lave hærværket (en gruppe unge havde raseret  og stjålet i klubhuset for mindst kr. 300.000) bankede på min dør derhjemme. Han stod der sammen med sin mor og far og sagde undskyld. Han spurgte om der var noget kan kunne gøre. “Du kan begynde at spille fodbold i klubben ” var svaret og sådan er det blevet.

Hvad kan man gøre? Brug den naturlige nysgerrighed og interesse for andre, skab relationer, spot muligheder, og giv et tilbud (med mulighed for støtte). Ind imellem må man vove det ene øje, og hvis det går galt, så går verden jo ikke under af den grund.
Har I andre gode ideer til, så modtages de gerne.

Held og lykke med at udvide tropperne så der bliver flere af Tordenskjolds soldater!

Hvem er de frivillige?

Det har aldrig tidligere været så populært at være frivillig i DK som nu! og interessen er fortsat stigende: For 20 år siden var hver 4. frivillige, sidste år påtog 53 % sig frivilligt arbejde.
Hvis du ikke gider læse hele indlægget, så er pointerne her:
1) Hvordan kan vi ændre vores overbevisning om,  at vi mangler frivillige og flere medlemmer?

2) Sats på de unge og de ældre (dem over 40, men mest over  – her er størst tilgang af frivillige

3) Be´ om hjælp og til noget konkret 4) Spørg også nogen, der ikke ligner dig selv.

1) At mangle frivillige er det et grundvilkår, som vi kan ændre?

På minikonferencen i for Frivillige i Vordingborg jan 2013 fortalte professor Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund spændende om udviklingen af frivillige. Bjarne Ibsen sagde bl.a. “Det er et grundvilkår, at det er svært at få frivillige til bestyrelser og få nye medlemmer. En undersøgelse viste det samme i 30-erne!”
Inde i mit lille hoved foregår denne konversation: Hvad er det for nogle overbevisninger, vi hele tiden går og bekræfter hinanden i, så det til sidst bliver en sandhed? Hvordan kan vi tænke og tale anderledes, så vi kan få de frivillige, som vi har brug for, og det antal medlemmer, som er nødvendigt for, at vores foreningen trives?
Er det igen fortidens vækstbegreb med jo flere/større – jo bedre, der giver os en kamp mod vindmøller?
Kan vi istedet for at se på kvaliteten – den værdi, der bliver skabt for de, der deltager på den ene eller anden måde, og den mening, som det skaber. Ved godt, at det er sværere at måle kvalitet end at tælle!

2) Sats på de unge og de ældre!

og få dem gerne til at arbejde sammen på tværs af aldre – det kan give udvikling! Alle jer, der sukker efter at få småbørnsforældrene til at være mere aktive, kan af statestikkerne se, at det er blandt de 30-39-årige, at tilgangen til at være frivillig er mindst, mens der er størst stigning blandt de unge 18-29 årige, og stigningen starter igen, når man har passeret de 40. Men det skal selvfølgelig ikke fratage jer lysten til fortsat at prøve for ca. hver 3. af de 30-39 årige er frivillig.

3) Be´ om hjælp til noget konkret.

Mange af os er lidt forfængelige eller måske er vi bare usikker på, om vi kan bruges – ligegyldigt hvad, så er der mange flere, der vil være med, hvis de bliver spurgt direkte, end hvis der kommer et opslag i Brugsen eller på hjemmesiden.
Fra mit skrivebord har jeg udsigt til en hundelufte-sti, og her går så mange ressourcer, forbi den ene gang efter den anden. Har talt med flere af dem, de ville aldrig selv henvende sig for at give en hånd med, og de vil måske også slå sig lidt i tøjret, hvis de blev spurgt, men hvis opgaven er den rette, så.. Tænker på, at de taler med så mange mennesker på deres hundelufte- ruter – de kunne jo være nogle gode budbringere, om hvad sker af spændende i lokalområdet, og der er nogen, der har brug for hjælp til ditten, og andre vil gerne have mere viden om datten.
Fanny, min forhenværende elskelige nabo på 92 år, kom dagen efter, at hendes søster var død, og sagde: “Vil du godt sige til, hvis jeg kan hænge vasketøj op for dig, tage opvasken, eller du en dag har brug for, at jeg laver maden eller …?” Hun vidste jo godt, at jeg tit løb med tungen ud af munden, som alenemor og et spændende og krævende job – og hun havde brug for stadig at kunne bruges og være til nytte – fælleskabet var allerede opbygget.
Der er meget stor forskel på at blive spurgt om “vil du være frivillig?”, eller “vil du bage en lagkage til byfesten?” eller “har du tid til at hænge plakater op?”  eller … Mange vil gerne hjælpe, men det skal være overskueligt og konkret.
En af vores samfunds svøber er, at vi fortsat lever med værdien: Hvis du har travlt, så er du nok betydningsfuld. Derfor har vi så travlt – så travlt, nogle endda ligesom kaninen i Troldmanden fra Oz, og hvis vi ikke har det, så skal vi nok finde på noget, så vi kan overbevise  os selv og omverdenen om det – og ting tager den tid, man har. Efter 14 dages ferie, så kan man næsten ikke nå andet end at spise morgenmad og læse avisen, før man skal have frokost …
Men hvis der er noget, som man gerne vil, så kan de fleste få det presset ind. En venindes mor sagde til mig, da jeg var barn: “Mona, hvis du vil have noget gjort, så spørg dem, der har travlt” Så selvom de erhvervsaktive og efterlønnere og pensionister har travlt, så vil de fleste gerne give en hånd med til overskuelige opgaver.

4) Spørg også nogen, der ikke ligner jer selv

Vi har en tendens til ligesom dyrene at vælge dem, der ligner os selv på den ene eller den anden måde: værdier, livsstil osv. selvom vi godt ved, at der hvor der virkelig sker udvikling, er når vi er sammen med nogen, der tænker anderledes end os selv
Et eksempel: Se bare hvordan nogle af medlemmerne fra bosætningsprojektets styregruppe matcher hinanden!      

Søren Vissing  Nielsen -Landsbyforum Vordingborg, Eva Vestergaard – Vestmøn og Erik Vang Hansen – Gismale (Bårse-Beldringe lokalråd) på Frivillighedskonference i Vordingborg.

Hvis du vil se de nyeste tal og anden ny viden om frivillige, så kan de ses på  http://frivillig.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=21325, Oplæg fra konference, Bjarne Ibsens oplæg planche 13- 14 (jeg kan ikke finde ud af at sætte dem ind her, og det er ikke fordi jeg ikke har prøvet!!!)

Det er sammenhængskraften, der skal være med til at skabe udviklingen

Der er masser af ressourcer i landdistrikterne, men der er brug for inspiration og hjælp til at få skabt en sociale kapital, der kan noget andet end den hidtidige.

For at skabe vækst i landdistrikter er der behov for at skabe et fundament, så fællesskabet / den sociale kapital kan være støtten og styrken, der kan bakke ideerne op, hjælpe over forhindringer osv. Vores lokalområder er organiseret efter samme tankegang som resten af samfundet: industritankegangen, der har været fortræffelig igennem de sidste par århundreder til at skabe vækst, men det duer ikke mere.

Et af resultaterne af industrisamfundet er silotænkning, som kommunerne i disse år kæmper en kamp for at komme ud af, så de kan matche udviklingen. Landdistrikterne er også organiseret efter samme model, hvor foreninger, virksomheder og andre grupperinger fungerer efter siloprincippet. De fleste ved godt, at det ikke duer længere, men når man skal bryde en over hundrede år gammel organiseringsform ned, så har man brug for hjælp udefra. Der er så meget vanetænkning, der skal gøres bevidst, så mange landsby- / foreningskonger, der skal være villige til at abdicere, og så mange borgere, der skal opdage, at der nu er ved at blive skabt nye organisering af lokalsamfundet, som gør, at de også kan være med.

At skabe dette fundament kommer ikke bare af sig selv, og der er brug for sparring udefra. Derfor er det problematisk, hvis fokus i puljetildelinger nu får endnu en kraftigere drejning hen imod “vi skal kunne se resultaterne” – i betydning fysiske resultater. Fundamentet – det usynlige: den sociale kapital skal ombygges først eller samtidigt.

Der er mange grupperinger i vores samfund, der i dag betragtes og endda betegnes ressourcesvage. Det kan godt være at personer ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet har, men det ses ofte at de har nogle ressourcer, der kan bruges i andre sammenhænge (og være med til at hjælpe dem ud af den stigmatesering, som vores sprog og værdier medvirker til).

Landsbyforum i Vordingborg Kommune søgte satspuljemidler til førtidspensionister livskvalitet i 2011, hvor man ville inddrage flere førtidspensionister i det lokale frivillige arbejde. Her stødte de bl.a. ind i den forhindringen at resultaterne skulle måles på cpr.nr. Forarbejdet til ansøgningen resulterede dog i, at et par lokalområder blev mere bevidste om, at der er mange ressourcer i personer på overførselsindkomster, men der skal et mere langvarigt vedholdende træk til, for at denne bevidsthed overskygger betragtningen af “de ressourcesvage” .

“Oversætteren”

Landliv bruger mange ressourcer på at være oversætter/katalysator mellem forskellige kulturer f.eks. det offentlige og lokalområderne, men ikke mindst mellem tilfytterne og “de gamle” borgere i landdistrikterne.

Gang på gang dræbes gode initiativer i kampe, der oftest bunder i forskellige virkeligheder, hvor der er behov for en neutral udefra til at få skabt tid og rum til at få set på de andres billede af situationen, men det er meget nemmere at gøre hinanden til “idedræberne” og “fantasterne, der vil lave alting om” Vi er på vej væk fra ego-samfundet til samskabelse, og mange har nu lyst til at gøre en forskel, men der er som sagt behov for at få skabt en ny social kapital.

F.eks. hvis et lokalområde virkelig besluttede, at alle skal være beskæftigede i her, så ville det kunne lade sig gøre, da den vigtigste vej til et nyt job er netværk. Igennem det lokale arbejde vil man kunne træne de sociale kompetencer, der ofte er forhindringen for at få et arbejde. Ikke dermed sagt, at der er nok jobs, men hvis man bliver anbefalet, så kommer man foran i køen.

Iværksætteri

Det er også den sociale kapital, der kan være med til at støtte iværksætterne. Hvor der i dag fra iværksættere ofte høres: “Du skal regne med, at der går op til 5 år før de lokale bakker dig op”.

I en landsby starter et lille webbaseret firma på at sælge meget flotte smykker i den overkommelige ende af prisskalaen. De kan slet ikke forestille sig, at de ville kunne få landsbyen til at medvirke til at markedsføre deres produkt. Der er et kæmpe-potentiale i at iværksættere og lokalbefolkningen oplever en fælles opgave. Ofte ved man ikke i lokalsamfundet, at der er flere mikrovirksomheder i deres område.

Næring til ildsjælene

De lokale ildsjæle skal tilføres næring bl.a. i form af viden, men denne skal serveres på en meget involverende måde, hovr der er plads til at forholde den viden, der præsenteres til sit eget lokalområde. F.eks har Region Sjælland Lokal Agenda 21 -strategien i samspil med Landliv afholdt Ildsjælekonferencer, hvor den nyeste viden fra forskningen præsenteres og efterfølgende drøftes om, hvordan det kan omsættes til praksis lokalt.

Der er masser af ressourcer i landdistrikterne

Der er masser af ressourcer i landdistrikter, men det kræver en styrkelse af det usynlige: den sociale kapital, og det kræver i mange tilfælde processtøtte. (Kommunerne kan have svært ved at yde denne støtte, da kommunale medarbejdere forsat bliver betragtet “som kommunen” og dermed opfattet som myndighed og stedet, hvor man skal hente penge.)

Såfremt der er noget, som jeg skal uddybe, så hører jeg gerne fra jer. ligesom vi gerne vil stille op i den videre debat eller andet, hvor vores erfaringer fra det praktiske arbejde i landdistrikterne kan bidrage. Landliv er en socialøkonomisk virksomhed – et regionalt udviklingspartnerskab for landdistrikterne på Sjælland og øerne. På jeres hjemmeside er der en beskrivelse af et af de projekter, som vi har medvirket til http://www.livogland.dk/vidensbase/projekter/brug-paa-landet

Med venlig hilsen

Mona Hvid

Direktør

Nyhedsbrev uge 3 2013
Alle efterlyser flere frivillige – det er Tordenskjolds soldater, der laver arbejdet.
Dette er nærmest et fast indslag, når jeg taler med frivillige. Fuldt forståeligt og det er en side af virkeligheden, men jeg ser, at der er så mange flere, der måske gerne vil være frivillig, hvis de får det rette tilbud.
Min påstand er: Der er masser af frivillige – men I skal spotte dem!

I de næste par uger vil jeg stille nogle spørgsmål, som kan være en hjælp til at få flere aktive:

• Hvad er  det, som I mangler hjælp til?
• Forskellige typer af frivillige – inviter indenfor
• Spot ressourcerne i jeres lokalområde

Hvad er det, som I mangler hænder og hoveder til?
Der er forskellige metoder til dette, og her vil jeg starte med forslag, og vil meget gerne høre jeres måder at gøre det på, så der kan komme mere inspiration
En start kunne være en drøftelse af, hvilke opgaver skal løses i en forening / lokalråd:

• tænke strategisk og træffe beslutninger
• have kontakten til beslutningstagere
• det administratiive
• skabe trivsel og motivation blandt de frivillige
• skabe interesse hos borgerne – snak, skriftlig information (lokalaviser / opslag / hjermmeside / Facebook ….)
• organisere arrangementerne
• udføre alt det praktiske

Hold da op er der så meget vi skal lave, tænker du måske, så kan jeg godt forstå, at vi ind imellem er ved at køre sur i det.
Ja, der kan være mange opgaver, måske har I ikke alle dem, som jeg har nævnt og måske er der nogle, som jeg har glemt.

Derfor er det vigtigt, at det ikke er bestyrelsen, der skal lave alt arbejdet. I aftes var jeg sammen med et lokalråd, hvor det var formanden, der udover fuldtidsjob, et par små børn, og mange møder, også var den, der skulle ud at sætte plakater op om det næste arrangement.
Det er en meget stor misforståelse, for foreningslivet lider under, at der ikke er så mange, der har lyst til bestyrelsesarbejdet: tænke i planer, træffe beslutninger og sørge for at der bliver holdt styr på økonomien.
Skriv jeres opgaver op

Jeg vil foreslå, at I skriver mere konkret op, hvilke opgaver, der er i jeres forening – med plads til bagefter at skrive, hvad det kræves for at løse opgaven, og til sidst, hvem I kender i lokalområdet, der kunne løse den. Når jeg skriver kender, så er det for at I ikke kun tager dem, som allerede er aktive.
3 lokalråd prøvede det af

For et par år siden havde vi en aften i Landliv, hvor 3 lokalområder hver især arbejdede med, hvilke opgaver, som de havde. Dernæst blev der tilføjet på plancherne, hvad den enkelte opgave krævede – hvilke kompetencer. Lokalområderne udfordrede derefter hinanden – så vanetænkningen blev brudt. Det gjorde, at flere opgaver blev delt op i mindre dele, som kunne uddelegeres. Og aftenen sluttede med at hvert lokalråd lavede øvelsen om, hvilke opgaver kunne uddelegeres, og til hvem. Køreturen hjem blev til drøftelse om det vanskelige ved at give en opgave fra sig: bliver den så løst på den måde, som jeg ville have gjort det?
Et nyhedsbrev om uddelegering?

Hvis I gerne vil have et nyhedsbrev om uddelegering, så det som en kommentar, så kommer der ét om det senere.
Hvordan har I arbejdet med at bestyrelsen ikke skal klare det hele? Skriv endelig, så vi kan inspirere hinanden.

Idekatalog til at bevare ilden / gejsten / engagementet

Der findes to slags ildsjæle
A Idemagerne – entreprenørerne, som får energien ved at sætte nyt i gang, få det til at spire evt. vokse, og så videre til det næste. Denne gruppe får kikket og energien ved at sætte tingene i gang, hvis bare noget af det lykkes.

B. Skubberne – der laver de lange seje træk – her skal noget andet til, hvor der er flere, der kan gøre aktivt noget:

• Mig selv
• Vi, der arbejder sammen om det frivillige arbejde
• Dem i landsbyen
• Kommunen

Hvordan kan jeg selv gøre noget:

• Sørge for at få tilført viden
• Bruge netværk
• Kende mine svage og stærke sider
• Kunne slippe ejerskabet –  der er ildsjæle, der ”ejer” projektet / aktiviteten så meget, at det er svært for dem at uddelegere.
• “Multiplicer” dig selv – du skal ikke være alene, så få flere med – evt. til delopgaver. Vi skal blive rigtig gode til at tage imod de nye.
• Vær opmærksom på, hvad du siger og tænker: Du er dit eget heppekor og buhh-kor.Tænker du: “Det nytter heller ikke noget?” “Det er altid de samme, der trækker læsset” eller “Det var dog dejligt, at der er 3, der har lyst til at være med”. “Rart med den opbakkende kommentar, jeg fik i Brugsen”  eller “Ja, de snakker og snakker, men gøre noget!!” Ser du hullerne eller ser du osten?

Vi, der arbejder sammen om det frivillige arbejde

• ”Er vi gode nok til at rose hinanden og bakke op, når noget lykkes?” Vi skal blive bedre til at rose hinanden og give anerkendelse for de gode ting, vi gør – både i det daglige og f.eks. har QLF (Quinder på Lolland-Falster en Linked-In, hvor der skrives fredagspral – dette er et forsøg på, at vi bliver bedre til at fortælle de gode ting, som vi går og laver)”Det er jo når noget lykkes, og folk kan se det, at man får energien til de næste opgaver – det er vel nærmest lidt som ildsjælenes narkotika”
• Det kunne være, at vi skulle lære anerkendende ”pædagogik” – anerkende hinanden for det vi er på godt og ondt, og turde sige det
• Involvere og ”opdrage” de nærmeste, så de støtter aktivt op – mange tror, at når man nu er lokalrådsformand eller ?, så behøver man ikke ros, anerkendelse og opbakning, fortæl dem, som du arbejder sammen med, hvad der giver dig energi.
• Drøfte, hvordan vi bedst kan bruge ressourcerne, og vise, hvis jeg spilder kræfterne på uhensigtsmæssigheder (men det skal gøres kærligt og forsigtigt)
• Dette vil reducere risikoen for udbrænding
• Og være villig til at tage over, hvis der er signaler på metaltræthed – ofte kan man klare endnu mere, hvis man ved, at der er nogen, der vil give en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt.

Dem i landsbyen / lokalområdet

• Giv en hånd
• Giv et skulderklap
• Omgivelserne skal acceptere, at vi ind imellem laver fejl
• Kan vi skabe en relation til de andre i lokalområdet? Vi har jo tit så travlt med at tale med de andre aktive, at vi ikke altid “ser” de, der ikke er med.
• Kan vi få opbakning fra virksomhederne? Ikke blot som sponsorgaver til sommerfesten, men som et mere aktivt samspil. Kunne vi f.eks. bruge deres lokaler? Eller få hjælp til teknik eller kopiering? Hvordan kan vi som lokalsamfund være med til at bakke de lokale virksomheder op?
• At være aktiv er mange ting:
  • at deltage i arrangementer / aktiviteter
  • give opbakning og anerkendelse til de, der laver det store arbejde
  • påtage sig mindre ad-hoc- opgaver
• Være opmærksom på, at mange ikke har lyst til at deltage i det strategiske arbejde (bestyrelse, planlægning), men gerne vil løse konkrete opgaver eller i en konkret sag. De kaldes hverdagsmagere, der har lyst til at medvirke til noget konkret, ad hoc, fordi det er sjovt eller nødvendigt, og har måske ikke lyst til at være medlem af en forening eller anden organisering.
• De, der ikke deltager, kan rumme mange muligheder, men det kræver noget arbejde at få skabt en relation til dem – (se næste uges nyhedsbrev)
• Gør det let at være aktiv. Der er mange, der er i tvivl om de kan, og de vil ikke binde sig osv.

Kommunen

• Det offentlige skal respektere og anerkende og værdsætte arbejdet i lokalområderne – det er et gratis og meget værdifuldt arbejde, der laves.
• Minus top-down! Dog må vi acceptere, at kommunen har nogle myndighedsopgaver, som er Top-Down
• Hurtig sagsbehandling
• Help-desk – kun ÉN indgang
• Brug for at få tilbagemeldinger på de input, som vi giver kommunen – også hvis de ikke bliver brugt, men med en begrundelse, så vi kan forstå det.
• PAS På – digitalisering skaber afstand, hvordan kan vi arbejde sammen for at undgå dette?
• Kunne vi ikke lave DE TI BUD om samspillet med det offentlige – om hvilke behov, der skal opfyldes? Hvis der er nogen, der har lyst til at bidrage til dette, så sig til, og Landliv vil lave en debatside om dette

Forslag fra en deltager: Vi har en anden opfattelse af tid end de kommunale, et forslag ville være at der var en kr. 5000 pulje, der kan udløses på 1 uge. Det, der slider / barrierer:

• Lovgivningen
• Andre regler
• Forstå det officielle sprog
• Økonomien
• Administration og dokumentation:
  • Hvilken administration er strengt nødvendig?
  • Man oplever, at man skal ”lave noget andet” end det man troede – hvem melder sig ikke for at lave papirarbejde til kommunen?
  • Vi har brug for hjælp til at komme over den formelle hurdel
  • Det bliver sværere og sværere at komme i gang. Der kommer flere og flere regler, som ikke følges op.

Nogle af barrierne er rammevilkår, men vi må blive ved med at arbejde på at mindske det, der slider, og styrke det, der giver liv og engagement.
Kom med dine tilføjelser og kommentarer – der er plads til dine ideer og kommentarer lige her nedenunder!

Jeg har hadet at gå til reception!

At komme til en konference / seminar, hvor jeg ikke kendte nogen.

 Følte mig som en tumpe med et lysende, ja nærmest blinkende skilt i panden, at her stod én, der var udenfor, og der sikket ikke kunne finde ud af noget som helst.

Hvis der kom én jeg kendte, så kan det nok være, at jeg hægtede mig på.

Satte mig selvfølgelig altid ved siden af nogen, som jeg kendte, og i det hele taget holdt mig tæt til dem i pauser.

Ja, jeg kunne finde på at melde mig til en workshop, som jeg ikke var særligt interesseret i – bare for at føle mig tryg ved at være sammen med nogen, som jeg kendte lidt.

Det er rigtigt, at sådan har jeg haft det – spørg mine tidligere kolleger, og de vil storgrinende berette om, hvordan jeg kunne gå og brokke mig en hel formiddag, fordi jeg skulle til reception om eftermiddagen.

Der er flere, der har det som jeg havde, men det kan læres, især når motivationen er, at den mest effektive måde at få viden, sparring, hjælp er igennem netværk. 

 Derfor handler dette nyhedsbrev om At netværke i større forsamlinger

Til orientering:

Hvad er der brug for på landet: Nytænkning af landdistrikter?

Der er 13 pladser tilbage på seminar den 24. november, hvis du vil have en af de sidste pladser https://www.landliv.dk/tilmelding/

Landdistriktspuljen er meldt ud – se http://www.mbbl.dk/nyheder/nyhed/landdistriktspuljen-stoetter-nu-ogsaa-turisme

 Netværk – vedligeholde og skabe nye kontakter

1. Medbring visitkort eller små lapper med dit navn. lokalområde, mailadresse – det kan også være en folder om noget interessant fra dit område, hvor du skriver dit navn og mail på.

2. Der skal både være tid til at få talt med nogle af dem, som man kender:

– de, som man kender godt og ser tit behøver nok ikke så meget opmærksom på f.eks. Landlivs seminar

– de, som man kender mere overfladisk, hvor det kan være vigtigt at få vekslet et par ord, og på den måde få en føling med, hvad de er optaget af nu, og hvad der sker i deres lokalområde.
Og så skulle man også helst komme hjem med mindst 3 nye kontakter: det kan være personer, der siger noget i løbet af dagen, der viser, at de arbejder med noget, som også I har fokus på i jeres lokalområde eller har noget viden eller ….

Eller nogen, som man bare falder i snak med.

Det er absolut ikke bare pjat, at der findes dyre kurser i Small-Talk, for det er vi mange, der har brug for at lære: men på Landlivs seminar er det let, for her kan man altid spørge til, hvordan dagens emne interesser, eller hvad har I gang i i jeres lokalområde / organisation.
3. Sæt dig ved siden af nogen, som  du ikke kender – og præsenter dig, og lyt og spørg til, hvad sidemanden er kommet for
4. Hvis I har noget, som I gerne vil bruge hinanden til, så aftal, hvem der “har bolden” – ellers går man tit og venter på den anden tager kontakt, og hverdagen har jo den evne, at den tit overhaler det, som vi har lyst til
5.Netværksvæg

Det er der ikke alle steder, hvor man kommer frem, men det bliver der på Landlivs seminar
Lav et opslag op om, hvad du gerne vil have mere viden om / udveksle erfaringer / …
for eks:

– Multifunktionshuse – er der nogen, der ved noget om, hvor man kan søge?  gode ideer til indretning? praktiske erfaringer med at organisere brugen osv? – skriv navn, lokalområde og mail
– Mikrovirksomheder på landet – er du ved eller har startet en lille virksomhed, og vil gerne drøfte, hvordan mit lokalområde og jeg kan få glæde af hinanden? Hvordan bliver man synlig lokalt?
– Hvordan byder I tilfyttere velkommen?
ja, mulighederne er mangfoldige

  
Hvis du er interesseret i emnet, så skriv dit navn, lokalområde og mail på opslaget. 

  
Før kaffepausen præsenterer I, der har lavet et opslag ULTRAKORT, hvad I gerne vil, og hvor I står i kaffepausen, så de andre kan finde frem til dig. Mens kaffen og kagen indtages aftaler I, hvem der tager kontakt og på hvilken måde. (må lige sige at Landliv ikke har mulighed for at facilitere arbejdet).
6. Nyd at være tilstede!

 
I må meget gerne kommentere / forbedre / udfordre dette nyhedsbrev. Det kan enten ske her eller på Facebook Landliv As

 
og så skal jeg se at få lært, hvordan jeg laver Nyhedsbrevet lidt bredere, få mere styr på typografien , men det kommer – små skridt.
14.11.12 Mona

Hvad er der brug for på landet: Nytænkning af landdistrikter?Vil du have del af Landlivs erfaringer med arbejde i lokalområder, som du kan bruge i dit eget lokalområde  – så er den hurtigste måde at deltage i vores gratis seminar.
Her vil vi dele ud af praktiske erfaringer, som vi har fået ved at arbejde sammen med jer om, hvordan man styrker udviklingen af lokalområder.
Men også på denne dag vil I kunne bidrage med jeres erfaringer til:

• At holde ild i ildsjæle
• Hvordan får vi flere aktive
• Hvordan styrkes samspillet mellem tilfytterne (og deres skøre ideer) med ” de gamle”

Senere på dagen vil der blive gode ideer til samspillet med især kommunerne, hvor vi kombinerer vores erfaringer med den nyeste forskning fra Hanne Tanvig (disse resultater forventes offentliggjort af Københavns Universitet i december 2012)
og hele dagen vil vi arbejde med, hvordan vi kan skabe nytænkning af landdistrikter  – både hos os selv og styrke landdistrikternes image hos flere.

Seminar den 24. november 2012 kl. 9.30 – 15.00

Grønt Center, Råhavegård, Holebyvej 9, 4960 Maribo

Tilmelding og program finder du www.landliv.dk  senest den 19. november på forsiden er der både link til program og tilmelding.

Samkørsel

Der er allerede kommet mange tilmeldinger fra hele Region Sjælland, så der skulle være gode muligheder for at finde nogen at køre sammen med. I stedet for at ringe rundt, så er det nemt og enkelt at bruge intelligent samkørsel. Jeg har oprettet en event,  http://gomore.dk/events/338-seminar-nytaenkning-af-landdistrikter-holeby, så du kan bare gå ind og tilbyde et lift eller oprette et lift, så I sparer penge og skåner miljøet, hvis nogen har problemer med det, så skriv til mig.

Konkurrence

Vi skal have gjort intelligent samkørsel kendt af flere. Intelligent samkørsel er bare en anderledes og lettere måde at gøre det, som vi allerede gør rigtig meget på landet: nemlig at køre sammen. Det intelligente er, at istedet for at ringe, SMS  eller maile rundt, opretter eller søger et lift på en hjemmeside (og senere en app), og du får en sms eller mail om hvem der skal køres sammen med og hvor I mødes.
Det er så nemt, men vi skal have gjort det kendt, derfor har vi brug for gode ideer – og blandt de gode ideer trækkes lod om 4 gavekort til Mini-krydstogt Kiel- Helsingør for 2 personer.
Du kan komme med et eller flere ideer  til et eller flere af disse spørgsmål:
A: Forslag til slogans til intelligent samkørsel

B: Ideer til, hvordan man gør intelligent samkørsel kendt – hvem skal det fortælles til, og hvordan

C: Hvad kan du gøre for at gøre intelligent samkørsel en del af din hverdag?
Du behøver som sagt ikke svare på alle spørgsmål, men vi har i den grad brug for gode ideer, og at vi er mange, der begynder at tænke og tale og handle “intelligent”
Skriv svarene her http://www.transportpaalandet.dk/hvad-er-samkorsel/hvordan-gor-vi-samkorsel-kendt/
Vi håber på at se jer om ca 14 dage
hilsen Mona