Lokalværk havde endnu et spændende møde på Vallekilde Højskole, hvor jeg til sidst sad og fik associationer til en reklame: ”Ferien, du ikke vil hjem fra.”
På disse møder har værten altid to store opgaver:
1)at få afbrudt pausen, for der netværkes, drøftes muligheder, laves aftaler
2) få stoppet debatten, så vi kan komme hjem – en del af os har langt hjem.
Lokalværket består af 6 personer/ organisationer bl.a. Landliv. Vi har fået et tilskud fra Odsherred LBR til at lave en foredragsrække om grønne og socialøkonomiske virksomheder, og Vallekilde Højskole stiller gratis deres smukke gamle foredragssal til rådighed.
Lokalværkets netværksmøder har givet det første konkrete resultat
Og det giver resultater: Grøn Omsorg og Maarbjerggaard mødte hinanden på det første netværksmøde, og nu er der etableret et samarbejde, hvor Maarbjerggaard skal danne rammerne for at udvikle en socialøkonomisk virksomhed med udgangspunkt i Grøn Omsorg. Se mere www.groenomsorg.dk om generalforsamling den 24. maj med buffet med smagsprøver.
Energilandsby eller Energisk landsby
Dette møde handlede om energilandsbyer, hvor Ole Bruun fra Horslunde, Vest-lolland fortalte om deres erfaringer.
Han indledte med at sige, at han er misundelig over, at der er et netværk i Odsherred med ”hele den underskov af ressourcer” – det er der sikkert også på Lolland, men der er ikke etableret et netværk, som Lokalværket, som gør det muligt at mødes.
Snak, snak, snak
er rådet til, hvordan man skaber en energilandsby fra Ole Bruun,
”Hvor meget CO2, som vi har sparret, kan I læse I de tykke rapporter, som jeg har med – det vigtigste er ikke tallene, men alt det andet. Jeg kan ikke skille energilandsby fra det øvrige liv i vores område, så det skulle nok hedde ”Energisk landsby” ” fortalte Ole Bruun.
Historien om Horslunde er i den korte version: området på Vestlolland var i så ringe forfatning, at forskere kom til for at se på, hvor galt det stod til. Området var kendt for, at hovedstaden og de omliggende kommuner eksporterede deres klienter dertil, og medierne beskrev alt forfaldet.
Beboerforeningen i Horslunde opgav, men der skulle rent formelt generalforsamling til, hvor der var nogle nye, der blev valgt til bestyrelsen. De havde meldt klart ud, at de måske ville lave noget, hvis de fik tid. På det første bestyrelsesmøde kom der så mange ideer frem, ……. og et par år efter vandt Horslunde TV2Øst konkurrence ”Vis mig din landsby”
”Vi vandt en bænk med en messingplade på. Folk sagde, at jeg skulle tage bænken med hjem, for den ville blive ødelagt eller stjålet, men den blev stillet foran bageren, for det er” vores bænk” – og den gav os en stolthed, og har været med til at styrke opbakningen til alt det øvrige arbejde – og der er ikke en graffitistreg på den i dag”
1. råd: Snak
Ole Bruun fortalte det ene eksempel efter det andet på, hvordan kunsten er, at der bliver snakket.
F.eks. fik Horslunde penge til Energilandsbyen fra RealDania, og det stod på forsiden side om side med, at der skulle sparres i ældresektoren. Ole bor op til ”en rullator-sti”, så han fortalte sin kone, at han skulle klippe hæk den dag. Hvorvidt hækken nåede at blive klippet fik vi ikke at vide, men der blev snakket og forklaret om, at det ikke var den samme slags penge, så der også blev plads til at tænke i energi blandt de ældre.
2. råd: Få alle med
Få alle med – håndværkerne, kirken, vandværket, Brugsen, skolen, alle foreningerne
Det første råd anvendes til at få alle med – både grupperinger og enkeltpersoner. Hjælp dem til at se, hvordan de kan bidrage til at blive en del af den fælles opgave. Vandværket har været med til at fortælle om vand, men har også sponsoreret drikkevandskølere til henholdsvis skole og børnehave. Det betyder, at der ikke spildes så meget vand, før det bliver drikkekoldt, samt at børnene er begyndt at drikke langt mere vand i stedet sodavand.
Bageren er et vigtigt informationssted i byen ”Har I nu husket, at det er på onsdag, at ….?” og bageren tog også et initiativ, så der kom et par stykker morgenbrød mere i posen, hvis man kom gående eller på cykel i stedet for at tage bilen.
3.råd: Bed om hjælp og husk at tage imod den hjælp der er!
Der var meget mere inspiration at hente i Ole Bruuns oplæg, ligeså fra Karina Kragh Jespersen, Klimakoordinator i Odsherred Kommune og Helle Petersen, Energilandsbyen Egebjerg.
Energilandsby behøver man ikke at blive udnævnt til, man kan bare gå i gang – og der er meget inspiration at hente på nettet. Gode ideer til hjemmesider om dette modtages gerne mona@landliv.dk
Håber at fridagene giver anledning til at samle energi!
Sidste uges nyhedsbrev var bl.a. en opfordring til at samarbejde på tværs og kombinere den styrke, der ligger i fællesskabet – den sociale kapital – med andre kapitaler f.eks. den økonomiske.
Det kan måske lyde fint og fornemt, hvorfor dette nyhedsbrev er et eksempel fra det virkelige liv.
Jeg vil i dette nyhedsbrev samtidig lave en mini-introduktion til nogle af de mange kapitaler, som der er i lokalområde. Ordet kapital kan måske få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en garvet ildsjæl, men det er nu det ord, som bruges – og det betyder jo bare værdi i denne sammenhæng – og det kan være en fordel at vide, hvilke værdier vi har i et lokalområde, så vi kan bruge dem.
Det er med værdier i lokalområder, som i mange af andres livets forhold, vi tager dem enten som selvfølgeligheder eller vi aner ikke, at vi har dem. Tror, at der er andre end mig, der har ryddet op i skuffer og skabe og blevet glædeligt overrasket over, hvad vi har liggende af værdifulde ting (måske havde de ikke værdi for os, da vi lagde dem der, men tings værdi ændres nogle gange over tid).
Der er mange eksempler på, hvordan samarbejde på kryds og tværs styrker udviklingen og styrker lysten og kvaliteten til at bo og arbejde i et område. I er meget velkomne til at skrive om, hvordan I gør det hos jer.
På den måde kan vi blive inspireret til at skabe det samarbejde der egner sig til vores eget lokalområde lige nu.
Nyhedsbrevene bliver ved med at være tilgængelige på Landlivs hjemmeside https://www.landliv.dk/bloggen/, så I forhåbentligt også kan hente inspiration senere. (Skal have fundet en lettere måde at finde frem til relevante nyhedsbreve, når der efterhånden bliver mange nyhedsmails – men det er der sikkert én af jer, der har en ide til. Og hvis der er, så skriv mona@landliv.dk) Kirkeruter på NordØst-Falster
Dette nyhedsbrev vil beskrive ideen til samarbejde mellem Stiftsrådet, menighedsrådene i 4 sogne, borgerforeninger, lodsejere, erhvervsliv og måske endnu flere – og samspillet mellem forskellige kapitaler for at skabe kirkeruter på NordØst Falster.
Det første fællesmøde er i næste uge den 16. maj kl. 19. Hvis du er lokal og har interesse i at medvirke til at udvikle cykel og vandreruter på NordØstFalster er du velkommen til at tilmelde dig til menighedsrådsformand Evelin Møller, evelin@live.dk eller tlf 30 28 55 75 senest den 13. maj
Og ambitionen er, at kirkeruterne bliver indviet lørdag den 7.september kl. 13!!!!
Det bliver et stykke koncentreret arbejde i løbet af reelt et par måneder. Dette kan kun lade sig gøre, hvis det forarbejde som styregruppen har lavet er godt nok, men det kan I komme til at høre mere om senere, nu tilbage til ideen og netværk på tværs. NordØst-Falster kommer man ikke bare lige forbi
NordØst-Falster har en stor udfordring, at det ikke ligger i nærheden af ”støvlen”, som er det geografiske område, der satses på i forhold til styrkelse af bosætning og erhverv, så derfor må der gøres noget for at få folk til at opdage de stedbundne ressourcer: Det er et meget smukt naturområde, her er ro, mange historiske seværdigheder, smukke kirker med deres særlige historie m.m. Jeg har allerede hørt flere historier om, hvor overraskede folk bliver stedets skønhed, når de bliver præsenteret for området.
Formålet med projektet er: At bidrage til udviklingen af landdistriktet gennem et kirkeligt aktiv, hvor borgere og turister kan opleve kirker og natur med henblik på at skabe eftertanke, fred og sundhed.
Menighedsrådene er gået sammen om at lave vandre- og cykelruter imellem deres kirker, som samtidig præsenteres igennem små videoer. Gæsterne kan se dem enten hjemmefra eller på deres SmartPhone, når de er i kirken. Der sættes QR-koder op.
“Parallel leg eller samarbejde”
(små børn leger parallelt, før de udvikler sig til at kunne lege sammen og samarbejde)
Mange steder arbejdes der meget parallelt, hvor menighedsrådene laver deres indsats, og lokalråd, landsbylav, borgerforening laver andre aktiviteter for at skabe sammenhold og styrke den sociale kapital – den værdi, der er i fællesskabet /sammenhængskraften (der skabes igennem relationer imellem mennesker, hvor tillid, normer og netværk er vigtige elementer).
Mange steder kunne man med fordel skabe broer mellem dette arbejde for at se på mulighederne for at udnytte ressourcerne bedre. – har vist før fortalt, at der i mit lokalområde blev lavet 3 fastelavnsarrangementer på samme tidspunkt, fordi man ikke vidste, hvad de andre planlagde – og der var ikke deltagere nok til 3 arrangementer!
Her har man valgt ikke at se snævert på, hvordan man kan lave gode cykel- og vandreruter og præsentere kirkerne, men inviterer til samarbejde, så der kan skabes synenergi.
For det første er det et samarbejde mellem flere menighedsråd, hvor de har inviteret borgerforeninger med f.eks. ”Liv i Stubbekøbing”
Den økonomiske kapital i form af erhvervslivet deltager også. Det kan være overnatningssteder, spisesteder, cykelsmeden – der sikrer at gæsterne service og forplejning undervejs, men også kunsthåndværkere, museer, gårdbutikker m.fl.
Sammen vil de beslutte, hvordan de synliggøre noget af den kulturelle kapital – den kulturelle rygsæk, der både omfatter kunst, kultur, historie, samfundsforhold, mad, vin og kende spillets regler.
I arbejdet med at planlægge ruterne og tilbyde service, samt gøre opmærksom på seværdigheder i området vil den humane kapital blive anvendt – Hvad den enkelte kan byde ind med for at få omsat det til realiteter.
Og så plejer der at ske det, når man mødes på tværs i en konstruktiv ramme: der opstår mange flere ideer om alt muligt – og dermed mulighed for yderligere udvikling.
Dette er ikke noget stort og forkromet projekt, som NordØst-Falster bliver en stor udviklingsregion af, men det er en af skridtene på vejen.
Når NordØst-Falster har lavet det meste af deres arbejde, vil I høre om det, og der vil komme til at ligge en manual / ”kogebog”, så det forhåbentlig skulle blive lettere for jer også at lave kirkeruter.
Vejret skulle blive til en god vandre- eller cykeltur i weekenden
Hilsen Mona
Denne uges nyhedsbrev er lidt inspiration til at få mere luft under vingerne.
Hanne Tanvig lavede et meget spændende oplæg på Landdistriktskonferencen om ”Nye perspektiver på ”landdistrikter” som sted for udvikling, et opgør med de gamle klassikere – er vi klar?”
Ándre undersøgelser viser, at interessen for at bosætte sig på landet er stor, hvor det er afstanden til job, der er barrieren for, at flere flytter – så lad os få koblet bosætning og erhverv, begynde at få mere fokus på de myriader af mirkovirksomheder, der er i landdistrikterne, og få gjort mulighederne meget mere synlige.
Nogle tror fortsat, at kultur er noget, som man køber en billet til inde i de store byer. Bovbjerg Fyr er et godt eksempel på noget andet og meget mere.
Det er umuligt kort at fortælle Hanne Tanvigs perspektiver og fremhævelse af muligheder, men jeg vil forsøge at gengive nogle af hovedpunkterne.
”Gentagelsernes fest” eller ”Kan vi få det til at blive til noget mere?”
Hanne indledte med at sige, at når man har arbejdet med landdistriktsudvikling igennem en årrække, så ligner det ”Gentagelsernes Fest” – og hun spørger: ”Kan vi ikke få det til at blive til noget mere”.
Der er et nyt univers med nye muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling kan give. Men det kræver, at vi tør se forbi de gamle definitioner og opfattelser af virkeligheden!!
I det nye univers kan det lokale og de stedlige værdier, som der er i landdistrikterne, få en stor betydning. Hanne brugte et par eksempler til at udfordre vores billede af, hvad landdistrikter er – og gav dermed et par eksempler på, hvordan vi kan gøre for at få det til at blive til noget mere:
De integrerende iværksættere
Familien, der flytter på landet med masser af bagage, for at bosætte sig, få bedre rammer for at folde deres liv ud, og det lykkes dem at koble bosætning og erhverv. ”I dag er problemet at vi ikke kan få øje på kombinationsmulighederne”
Familien, som Hanne brugte som eksempel, er blot en del af et stort netværk, der består af forskningsinstitutioner, virksomheder og mange andre, der er beliggende udenfor lokalområdet. De er bare en lille brik, der ligger der, fordi de har valgt stedet og internetadgangen er der.
De integrerende iværksættere, der kobler det lokale med deres øvrige netværk – får skabt et nyt rum, hvor de samarbejder med andre både lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
Der er andre iværksættere, der tager udgangspunkt i det lokale, og de uudnyttede muligheder, der ligger og venter på, at nogen tager fat i dem og gør noget ved dem.
Disse iværksættere har hidtil været usynlige og vi har ikke forstået, at det er erhvervsudvikling – og mikrovirksomheder er det formentlig det største erhvervspotentiale i landdistrikterne.
Mange af dem er tilflyttere, der kommer med betydelige ressourcer, og som kan komme med nye pust til lokalsamfundene.
Du kan læse mere i ”Nyt brug af land – nye landbrugere – integrerende iværksættere i landdistrikterne” Planlægning og friluftliv 30/2012. Kan downloades på sl.life.ku.dk
Bovbjerg Fyr
Er interessant, for her ude arbejder flere hundrede frivillige, erhvervsfolk, kulturpinger sammen. De går sammen på tværs af kultur og interesse skel, skaber fællesskaber, kulturoplevelser, udviklingen og erhverv.
Der er masser af inspiration at hente http://bovbjergfyr.dk/ og I kan finde mere og andre eksempler i Projekter og lokal udvikling i yderområder? En analyse af ti projekter med succes (Hanne Tanvig er forfatter, MBBL er udgiver). Kan downloades fra Livogland.dk
Hanne Tanvig understreger, at det er fællesskaber, der evner at gå på tværs og operere i det nye felt af muligheder, som tiden, teknologien og globaliseringen giver, der kan skabe endnu mere udvikling.
Hanne på Ildsjælekonferencen 2011
Ophæves afstand og tid?
Globaliseringen og den nye teknologi giver mulighed for nye former for lokalisering og organisering.
Det er ikke længere afstanden til byen, der bestemmer udviklingen, men udviklingen kan ske gennem relationer på stedet og samspillet med andre fra regionalt til globalt.
Det er IKKE længere en kamp mellem land og by, få ophævet det klassiske billede af landet og det klassiske billede af byen, og lav i stedet koblinger, så lagkagen kan komme til at se større og anderledes ud – der kan skabes meget mere.
Kapitaler – det er meget andet end penge
Det er vigtigt, at lokalområderne ser på, hvilke kapitaler, der er til rådighed – og der er mange former for kapitaler – noget, der er / skaber værdi. Hanne nævnte kun et par af dem i sit oplæg:
Den humane kapital – det enkelte menneskes kompetencer er vigtig – det viser også eksemplerne med de nye iværksættertyper.’
Den sociale kapital (sammenhængskraften skabt af tillid, normer og netværk) Det er ofte den sociale kapital der bruges og næres i de mange lokale projekter, og som er afgørende for, at folk har lyst til og kan bo der.
Men hvis vi skal have mere udvikling, fastslår Hanne Tanvig, så skal vi et skridt videre, agere mere strategisk og økonomisk i det nye rum, mellem det sociale og det økonomiske og mellem det lokale og globale. Undersøgelsen af de ti projekter med succes viser netop, at det grundlæggende handler om mobilisering og organisering af en lokal strategisk ledelse – ’en institutionel kapital’. Men den vil der utvivlsomt også tiltrækkes mange flere tilflyttende integrerende iværksættere.
Ugens spørgsmål:
Kender I iværksætterne og mikrovirksomhederne i jeres område?
Inddrages de i det lokale arbejde – til andet end at få sponsoreret en gevinst til det årlige bankospil?
Kan vi, som borger / lokalområde gøre noget for at styrke deres virksomhed?
Hvordan gør vi vores lokalområde attraktivt for at få flere iværksættere til at slå sig ned hos os eller få flere lokale til at blive iværksættere?
Kan vi skabe fællesskaber på tværs – så vi kan lave vores egne små eller store fyrtårne i vores lokalområde?
Hvad har vi af ressourcer / kapitaler, der evt. kunne spille sammen på en ny måde
Så vi sammen kan lave en endnu større lagkage!!
Jeg ved godt, at mange af jer tænker: “Jamen, så skaf os en bedre internetdækning.” Beklager, det er udenfor dette nyhedsbrevs formåen – men der er nok brug for et vedholdende ønske om dette fra jer – stillet til de rette.
Hilsen Mona
25 % flytter igen indenfor 1-2 år, der er især 4 grunde til dette:
1) urealistiske drømme
2) føler sig ikke taget imod
3) ikke integreret i “fællesskabet”
4) savner familie og venner
For 2 uger handlede nyhedsbrevet om de to første årsager, mens dette handler om de næste 2 Til nye læsere: Du kan læse tidligere nyhedsbreve https://www.landliv.dk/bloggen/
Ikke integreret i fællesskabet
Brug lige et par sekunder til at overveje: Hvad gør du for at hjælpe de nye til at føle sig som en del af jeres lokalområde / forening?
Jeg vil kunne skrive side op og side ned med historier, som jeg har hørt rundt omkring om, hvordan nogen har været så opmærksom på dem, som de kender, at de helt glemmer at tænke på dem, der er nye, når man kommer til møde, starter fritidsaktiviteter efter sommerferien osv.
Spring eksemplerne over, hvis du bare bliver i dårligt humør af at læse dem:
f.eks. historien om tilflytteren, der gik ned i hallen den dag, hvor man skulle tilmelde sig badminton. Ingen ænsede de nye, for de andre havde jo ikke set hinanden hele sommeren, så der var meget gensynsglæde og meget, der skulle tales om. Da vores tilflytter kommer til, kan de få en plads enten kl. 22.30 eller kl. 6 om morgenen. Der er mange ledige tider på mere tillokkende tidspunkter, men dem kan de ikke få: ”De er reserveret til de, der plejer at spille, og de melder sig nok i løbet af nogle dage” Denne familie har ikke herefter deltaget i lokale arrangementer, men dyrker deres fritidsinteresser i den nærliggende købstad.
Eller om tilflytteren (mig som borger og ikke som repræsentant for Landliv), der møder op til et møde om lokaldemokrati, hvor man sidder ved runde 8 mandsborde. Der er to, som jeg kender, der hilser på mig, men ingen ved bordet hilser eller taler til mig, før i slutningen af kaffepausen, hvor en ældre herre, der sidder ved siden om mig, spørger hvem jeg er. Hvis jeg nu ikke var sådan en lokaldemokratinørd, så ville jeg ALDRIG senere være mødt op til noget lokalt.
Mange lokalområder laver velkomstarrangementer for tilflyttere med mere eller mindre held: ”De kommer jo ikke, selvom vi har annonceret i avisen, lavet opslag osv. Og de nye kommer heller ikke til høstfesten, sommerfesten osv. og det har vi også annonceret.”
Det er ikke nok med annoncering – og opslag, og måske ikke engang via virtuelle medier, for de fleste frygter situationen som de, der ville spille badminton. (For øvrigt læser mange tilflyttere ikke den lokale avis / gratis avisen, ”Der står meget om en masse mennesker, som jeg slet ikke kender”)
Inviter personligt og tilbyd, at I kan følges ad, og så vil du præsentere dem for nogle andre i lokalområdet. Nisserne er et godt eksempel på dette:
I Faksinge mødes (især) lokalområdets mænd hver søndag kl. 9.30 i en lille rydning i en lille bitte skov under et halvtag. Det startede med at ejeren gik derned med en kande kaffe og 2 ekstra krus, og nu er det blevet en tradition, og der er altid en ekstra kop, og et ekstra glas til nyankomne, men Nisserne fandt ud af, at nye og fastboende skulle inviteres – ”Skal vi følges på søndag”. (billedet af Nisserne får i næste uge – billedet er transparent, så jeg skal have lært noget mere teknik, for at I kan se det – kan afsløre, at det ser hyggeligt ud)
Nye vil måske også gerne hjælpe for at blive en del af fællesskabet – overskuelige og konkrete opgaver.
Ikke alle ønsker at blive integreret! Og det skal der også være plads til. Og man har som tilflytter ret til at vælge imellem, hvad man ønsker at blive integreret i, men åben for muligheden og være opmærksom på samtalerne – jeg har flyttet en del, og når man i 1½-2 timer har talt om den, der er gift med, som er søn af osv., så kniber det mig at holde koncentrationen og interessen.
Valgstavn Forfatteren Knud Sørensen citeres i artiklen ” Der er noget romantisk ved at pakke sin bil om morgenen for at køre ud i landskabet” (Kristeligt Dagblad den 9.3.2013) for at lancere et nyt begreb: ”Valgstavn er det sted, man vælger at gøre til sit. Og vælger at stille sig solidarisk med.” Mens hjemstavn er der, hvor vi er opvokset. Jeg synes, at dette begreb kunne give anledning til en god snak, når man mødes lokalt: Hvad skal til for at vores område kan blive fleres valgstavn.
Savner familie og venner
Det er jo ofte et vilkår ved at flytte, og den eneste måde, som man kan hamle op med dette, er at få knyttet bånd / skabt relationer, der er så værdifulde, at tilflytterne heller ikke vil undvære dem. Samt at lokalområdet giver muligheder, så det kan blive deres valgstavn.
Gode råd til tilflyttere for at blive integreret i prioriteret rækkefølge:
Børn
Hund, som du skal lufte
Meld dig ind i en forening
Lyt, spørg og bland dig – nogle steder med forsigtighed i starten, for mange steder kan man være lidt forskrækkede overfor de nye, der kommer med alle deres gode ideer, men vær vedholdende.
Ugens spørgsmål:
Hvad gør du for at tage imod og tilbyde en plads i fællesskabet?
Hold da op, hvor det er mange – det koster mange ressourcer, både økonomisk og menneskeligt – både for den enkelte familie, men det koster også noget for lokalområdet.
Der er nogle få, der er nomadefamilier – men det er kun de få, og det kunne være, at hvis de blev taget godt imod, at de blev.
Undersøgelser viser, at det oftest er en af disse årsager, der ligger bag at folk flytter igen:
Urealistiske drømme
Føler sig ikke taget imod
Ikke integreret i ”fællesskabet”
Savner venner og familie
Og meget af det kan vi faktisk gøre noget ved.
Urealistiske drømme
Der er mange veje til at få afstemt forventningerne.
I Bosætningsprojektet i 3 lokalområder i Vordingborg har ejendomsmæglerne det tilbud til potentielle købere, at de kan få en kop kaffe og en snak med en bosætningsambassadør.
Selvom ejendomsmægleren har et godt kendskab til lokalområdet, og hvad der er af skoler, indkøbsmuligheder osv., så kan de ikke have indsigt i de lokale forhold.
I denne samtale deler ambassadørerne ud af deres lokalkendskab – også at her lugter ind imellem, når der køres gylle ud, og andre lokale forhold på godt og ondt. Men også en samtale, hvor bosætningsambassadøren lytter sig frem til forventningerne.
På Lolland-Falster er der en gruppe, der er ved at skrive 43? ting, som du ikke ved om Lolland-Falster, som du måske skal vide, inden du flytter til.
Landbrug og andet erhverv ville med stor fordel kunne invitere indenfor – hvordan man kan gøre det, er vi i gang med at finde ud af i samarbejde med DLS (Dansk Landbrug Syd)
Det kunne også gøres igennem større bosætningevents, hvor man inviterer til en bosætningsdag.
Nogle lokalområder har en feriebolig, som de stiller til rådighed for potentielle tilflyttere udenfor sæsonen, så de kan få prøvet at bo i området i en kortere periode. Kom endelig med jeres andre gode ideer!
2. Føler sig ikke tager imod
34,6 % af danskerne gør ikke noget for at tage imod sin nye nabo. Jeg havde nær slugt teen, da jeg læste denne undersøgelse!
Er det, fordi vi ikke vil trænge os på? Eller vi skal ikke have klinket noget, vi ved jo ikke, hvordan de er?
Eller er det bare ganske almindelig uvidenhed om, hvor meget det betyder?
Der skal ikke så meget til, blot en banken på, måske med en lille blomst, sige velkommen, og præsentere sig, og evt. hvis der er noget, så sig til.
Sidst vi flyttede, kom genboen med 2 stykker lagkage, da flyttefolkene var kørt: ”Velkommen til. I kan nok have brug for et stykke lagkage efter en lang flyttedag. Vi bor lige overfor – og hvis der er noget, så bor vi altså lige overfor. God aften” og så gik de igen. Den lagkage smagte rigtig, rigtig godt.
I næste nyhedsbrev kan I læse om bosætningsambassadørerne, og vil meget gerne bringe historier fra jeres område, om hvordan I gør det!!!
her skriver jeg også om de to sidste grunde til fraflytning.
Med håbet om, at dette inspirerer til en snak om modtagelse af tilflytter, samtidig vil jeg opfordre til, at I spørger folk, der flytter ret hurtigt igen, om der var noget, I som lokalområde kunne have gjort anderedes, så I evt kan lære af det, og de næste får lyst til at blive boende.
Jeg bliver hyret til en del foredrag i denne tid, hvilket jeg er glad for, og det giver også anledning til nogle refleksioner
“Skræmmende så præcist du slår ned i de problemstillinger, som vi har hos os”
Dette var én af tilbagemeldingerne efter mit foredrag i aftes for nogle lokalområder, som jeg slet ikke kender, har ikke engang hørt rygter om dem.
På en gang er lokalområder meget forskellige og samtidig er der nogle udfordringer og problemstillinger, der er meget ens, når man gerne vil udvikle sit lokalområde, og ikke ønsker, at sidste mands lukker og slukker.
Jeg oplever, at der spildes meget god tid i lokalt arbejde, fordi I alle sammen stort set skal drage de samme erfaringer, og ikke har mulighed for at stå på hinandens skuldre og inspireres af hinandens erfaringer.
Oplever også, at mange kører sur eller træt i det lokale arbejde, fordi de ikke har mulighed for / råd til / ved ikke, hvor de kan hente sparring.
Som én skrev til mig i dag, som afslutning på sin mail om nogle af alle de benspænd, der var i hans lokalområde: “Du skal ikke svare på dette, det hjælper på mine tanker bare at skrive.” Han vidste, at jeg havde indsigt i de problemer, som han skrev om, og bare det at forklare det til en neutral person, som har indsigt, kan være en hjælp.
Ildsjælekonferencerne og sidst Landlivs seminar om ”Hvad er der brug for på landet?” er steder, hvor I kunne mødes og inspirere hinanden, hvor der er lavet noget forarbejde og skabt en udviklende ramme om dagens drøftelser. Tilbagemeldingerne er meget tydelige: de har givet inspiration og ny energi til mange.
Vi ved
1. at der er brug for erfaringsudveksling på tværs
2. at der er brug for processtøtte ind imellem
3. at I godt kan selv, men vejen kan gøres nemmere, hvis de to første ting var til rådighed.
Nu er det mig, der har brug for hjælp til nytænkning – hvordan kan vi skaffe ressourcerne til dette, og hvordan kan det gøres? S.U.
Landdistrikktsudvikling og CeBit messe, hvad søren har de med hinanden at gøre?
Europas største IT-messe – der er så stor, at der er 4 buslinjer inde på området, der er 26 haller, der er på størrelse med eller større end BellaCentret – 500000 m2 under tag – og mange, mange mennesker – 98 % mænd, og af de 2 % kvinder er næsten halvdelen asiatere (fordeling mellem køn er min fornemmelse).
Her er rigtig mange jakkesæt – har aldrig set så mange, og så er der it-nørder i alle afskygninger og 4 kvinder fra Danmark:
Det er så usædvanligt på messen, så vi blev hurtigt døbt “The 4 ladies” i centret for guidede ture!
Abelone Glahn, Mona Hvid, Marianne Christensen, Lise RavnkildeDet smukkeste bygningsværk på Hannover Messen
Nu har jeg faktisk været hjemme i et par dage – men det er fortsat svært at sortere i de mange informationer, og hvad der er relevant for hvem.
På en messe med så mange mennesker, er det dejligt at kunne trække sig tilbage i en lydstol og lytte til Bach
Messens hovedtema er Shareconomy , hvilket passede fint med netværkenes ønske om at dele og skabe forretning dermed.
Mikrovirksomheder er et vigtigt element i udvikling af regionens erhvervsliv og ikke mindst landdistrikternes!
Vi var inviteret af Cloudsters – et meget stort netværk af mikrovirksomheder og frivillige at tale på deres stand om grænseoverskridende netværksamarbejde, om hvordan vores små lokale virksomheder netværker, og hvordan vi arbejder med udvikling i landdistrikterne.
Cloudsters har base i Lübeck, og de vil meget gerne samarbejde med os, der bor nord for dem selv. De er også meget opmærksomme på, at hvis vi skal have glæde af Femerntunnellen for alvor, så skal vi have skabt en kulturel og samarbejdsbro mellem Nordtyskland og Region Sjælland.
Cloudsters http://luebeck.cloudsters.net/ er et gigantisk netværk, der har flere end 150.000 mikrovirksomheder og freelancere tilknyttet en større postliste, hvor der udveksles opgavemuligheder. Derudover findes Cloudsters i flere tyske byer, hvor Lübeck betragtes som hovedsædet. Her er godt 400 virksomheder tilknyttet som egentlige medlemmer.
Erhvervsinteresse Det lolland-falsterske netværk Mikronet har flere gange allerede haft kontakt med Cloudsters med henblik på at drage gensidig nytte. – Vi tænker meget ens om netværk og kon-kollegialt samarbejde, og også om hvordan sådanne samarbejder kan løfte en egn, siger Abelone Glahn, der er medstifter at Mikronet. – Grundtanken bag Cloudsters er ikke kun at bruge hinanden til opgaveløsning, men også at erlægge frivillig arbejdskraft til lokalsamfundet. Cloudsters medlemmer lægger 20% af deres arbejdskraft til lokalsamfundet, og dette tiltrækker mange, som også er medlemmer uden at have deres egen virksomhed – de ønsker simpelthen at bidrage til, at deres egn udvikles.
Jeg talte med flere fra netværket, som arbejdede gratis fra nogle få timer til et par dage om ugen, fordi det gav mening – gav mulighed for at bruge sine kompetencer et sted, hvor der virkelig er brug for dem. “Vi bliver nok boende her de næste ca 20 år – vi har små børn, og jeg vil gerne bidrage til, at området udvikler sig. Den viden, som jeg har, kan jeg ofte bidrage med virtuelt, og samtidig er det meget givende at komme på Cloudsters – der er en særlig stemning. Og vi arbejder udfra et nyt mindset – en tro på, at hvis vi deler, så kan det blive til endnu mere – meget mere end vi kunne forestille os.”
Der netværkes, lyttes og noteres – her er det Abelone Glahn og Marianne Christensen, der hører om nogle af Cloudsters erfaringer
Man kan leje sig ind i kontorlandskabet for en meget billig penge. Og her mødte vi de nyuddannede, der ikke kunne få job, som gennem netværk og frivilligt arbejde fik skabt sig kontakter, og personer, der havde svært ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked – fandt fodfæste igen (en kom i de to første måneder og drak en kop kaffe og sagde ikke noget – er i dag i fuld sving med arbejde)
Mens vi besøgte Cloudsters stand var det også tydligt, at grundtanken bag Cloudsters tiltrak opmærksomhed i det tyske erhvervsliv, blandt andet var ministerpræsidenten for Schleswig-Holsten på besøg, ligesom Handelskammeret i Hamborg (billedet nedenfor) fik en grundig orientering på stedet.
”Mødes i Skyen”
Deltagerne i Cloudsters mødes desuden i det virtuelle rum, hvor også opgaver løses på tværs af geografiske grænse. Det betyder, at mange af de små selvstændige kan arbejde uafhængigt af tid og sted og udvikle deres forretninger online. Det samme kan vi gøre her i Danmark – hvis vi ”byggede” en sådan Cloud, en sky, hvor alle informationerne og arbejdsredskaberne ligger. Noget tilsvarende vil i Danmark kræver, at man har den virtuelle platform. I Lübeck er de så heldige, at grundlæggerne af Cloudsters er it-kyndige, der selv har programmeret og derfor fået den store arbejdsplads med de mange grupper i skyen til at fungere så godt.
Udover at de mange netværkssamtaler nåede vi også at se os omkring på messen. Vi havde heldigvis bestilt et par guidede ture, for messen er enorm.
Jeg kan se mange perspektiver i mødet med Cloudsters:
De har igennem en årrække praktiseret samarbejde mellem mikrovirksomheder – har fået opbygget en platform, hvor det er nemt at finde frem til, hvem der kan hvad.
De har lavet lokale projekter, hvor man har arbejdet sammen: mikrovirksomheder, frivillige fra større virksomheder samt borgere om at få konkrete aktiviteter og virksomheder op stå.
Dette kunne f.eks. bruges til at få etableret landsbyvirksomheder rundt omkring, som kunne være samlingspunktet til aktiviteter til udvikling af landsbyen
Der er et fysisk sted, hvor man går hen og arbejder, og når man har tid bidrager til de andres projekter ( jeg spurgte både her og på andre stande der arbejdede med Co-Working. om de havde de samme udfordringer, som vi har flere steder på vores vækstfabrikker: at folk har så travlt med at få deres egen virksomhed op at stå, at der ikke er overskud til at involvere sig i de andres. Dette kunne de ikke genkende, og deres bud var, at når nogen valgte en sådan arbejdsplads, så valgte de DET.) Er der allerede en platform, som vi kan bruge, som er let at gå til – også hvis man ikke er IT-kyndig?
– bruger nogen af jer andre platforme, der egner sig til at udvikle projekter på? som egner sig til både at lave storenetværk og små og store projekter – fra vi skal lave oprydningstag; hvem vil være med, og hvordan gør vi det – til at lave større projekter, og samtidig gøre det let at finde frem til kompetencer?
– Jeg er blevet kontaktet af en ledig AC fra Nordsjælland, der gerne vil lave et netværk, at ledige med højere uddannelser, der gerne ville hjælpe frivilligt med noget i udtænkning af opgaver i landdistrikterne, dertil har vi brug for en platform eller lignende, hvor I kan finde hinanden. En platform kunne bl.a. bruges til:
1) præsentere vores ideer, og få indspil og modspil, og udvikle dem her.
2) samle sig en gruppe – virtuelt eller fysisk, der vil give sparring
3) give mulighed for at lokalområdet kan følge med, og bidrage både med ideeer, men også tilbyde at lave nogle af de opgaver, der skal laves.
4) ……… og meget mere end jeg kan forestille mig lige nu.
og hvis det virkelig skal virke, vil det være godt med også fysiske lokaler, som kan indrettes til kontorlanddskab og møde lokaler. Jeg tror, at det sidste ikke ville være så svært i DK, da vores kommuner er meget åbne overfor at stille lokaler til rådighed. Flere virksomheder vil sikkert gøre det samme, da flere og flere virksomheder ikke bare taler om socialt og lokalt engagement, men ønsker også at gøre noget ved det. For ikke at tale om foreningslokaler.
Lad os endelige høre flere perspektiver i at etablere virtuelle netværk, og gerne kombinerede det med fysiske.
Cloudsters vil rigtigt gerne have besøg – de brænder for at udbrede deres måde at arbejdet på, og vil gerne give sparring til vores arbejde med at opbygge virtuelle og fysiske netværk.
Der er allerede flere netværk i Region Sjælland for mikrovirksomheder – send gerne besked om flere, så laver Landliv en liste:
Mikronet http://mikronet.dk/om-mikronet/ Formål: At styrke og øge selvstændig vidensvirksomhed gennem effektiv videns- og erfaringsudveksling i virksomhedsnetværk.
Mikromekka.dk http://www.mikromekka.dk/ Mikromekka.dk er en hjemmeside for Mikrovirksomheder, Netværk for Mikrovirksomheder og Freelancere.Hjemmesiden er en del af projektet “Mikrovirksomheder og vækst i yderområder”
Projektets formål er at understøtte de ca. 4600 mikrovirksomheder og de mikronetværk, som er beliggende i Vordingborg og Guldborgsund kommuner.
At styrke de eksisterende netværk
At udvikle en strategi for at benytte mikrovirksomhederne som løftestang i erhvervsudviklingen
Mikromekka holder forårskur den 18. marts kl. 15 – 18”Hvordan indleder jeg et samarbejde med en konkollega, uden at han/hun løber med min ide?” er titlen på det oplæg, som juristen Peter Lind Nielsen
Al begyndelse er svær Jeg har lige grinet, så stolen rystede under mig: Nu ville jeg lige vise jer noget af det anderledes formidling af, hvad fremtidens it kan gøre for os, så jeg havde stået mussestille og optaget IBMs flotte danseshow på min telefon. Har også fundet ud af at uploade den, og så skulle jeg se den http://www.youtube.com/watch?v=X7gdkzU4214 Af ukendte årsager har jeg kun optaget 0,2 sekund – og jeg havde nærmest ondt i armene bagefter af at have stået stille så længe. Bedre held næste gang med al den nymodens teknik – men jeg skal nok komme efter det.
Den skulle komme til at ligge på IBMs hjemmeside vedr messen i løbet af næste uge – optaget af en, der er mere kyndig udi videooptagelser end jeg er .
Tak til Mikromekka.dk for togbilletter / ophold. Vordingborg og Guldborgsund Kommune ønsker bl.a. igennem dette projekt at styrke “det lille erhverv”
En erhvervsform med store udviklingsmuligheder – ikke mindst i landdistrikterne (har I vist hørt mig sige adskillige gange før)
Marianne Christensen og jeg fordeler skriveopgaverne på vej hjem i toget.
Jeg er meget spændt på, hvordan vi skaber flere netværk på tværs over Femern, så vi kan få bygget den mentale bro til Nordtyskland. Ingen tvivl om at de føler en tilknytningmod nord – det vil gavne hele vores region, og vi må bruge enhver anledning til at gøre det!
Mona
Dette nyhedsbrev er inspireret af Gitte Husballe, Skamstrup, der gør opmærksom på, at det er nødvendigt at blive mere præcis på, hvad en landsby er, da det ikke alene er landdistrikterne, der nu kæmper for deres overlevelse. Det gør købstæder og provinsbyer også – og til venstre kan I se linket til artikel om storbyernes kamp.
Gittes budskab er, at der er en stor risiko for at landdistriktsmidlerne vil blive anvendt til andet end landdistrikter – og jer, der sidder i LAG-bestyrelser kan garanteret allerede se denne tendens.
I er meget velkommen til at diskutere emnet på Facebookside Landliv a/s
Tak til Gitte, for at du tager dette emne op! Mona
Hej Mona
Jeg bliver af og til så gal når jeg hører eller læser om store byer som betegnes som “landsbyer”. I ildsjæle sammenhæng har jeg af og til hørt deltagere kalde byer som Næstved for en landsby. Hvor pladserer det så f.eks. Skamstrup med 100 husstande. Hvor hører vi til i alle de fine ord om udvikling/afvikling.
Jeg har googlet det og fandt et skriv hos Naturstyrelsen om Landsbyer i yderområder. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/763A1CCB-B00F-41C6-9DA6-B32813CA19E1/0/Landsbyeriyderomr.pdf side 11.
Der er landsbyer. Der er yderområder. Og der er landsbyer i inderområder og i yderområder. I alle tilfælde er en landsby over 40-50 indbyggere, og maks 1000. Så må Næstved vil være en provinsby i yderområde eller lign.
Hvis landsbyer (iflg. ovenstående definition) ikke skal afvikles, er det vist på tide at få styr på hvad det man taler om. Ellers løber provinsbyer i yderområder med opmærksomheden, pengene, og alle tiltag.
Jeg er helt med på at landsbyer ikke længere kan have et butiksliv, foreningsaktiviteter på alle områder,skole, større erhverv osv. Vi vil bare gerne kunne bo her. Ikke blive overset, f.eks. vedr. offentlig transport, cykelstier, brand og redning (incl. ambulancer) osv. Hvis landsbyer ikke tælles med ved vurdering af behov for større ting i provinsbyer i yderområder, så dør provinsbyen også.
Med venlig hilsen
Gitte Falster Husballe En rigtig LANDSBY, Skamstrup www.skamstrupmolle.dk
Næstved har ca 43.000 indbyggere og er Sjællands største by
Andre reaktioner på sidste uges nyhedsbrev
Reaktion på sidste uges nyhedsbrev fra William Houman, Nyord “Ja – nogle gange må man også reklamere for noget, som synes selvindlysende: Man tager da imod de allerfleste nye virksomheder med åbne arme (undtagen de klassiske bilskrotpladser og larmende eller ildelugtende virksomheder). Jeg hørte en tilflytter, der nu ernærer sig som web-designer, sige, at på Møn havde han et begyndende netværk 14 dage efter, at han var ankommet – i København ville det have taget 1 eller 2 år. Sådan er der også forskel på storby og land”
“Lad os hylde tilflytterne som helte” var slutreplikken i sidste uges nyhedsbrev.
Den bemærkning er der kommet en del reaktioner på:
Hvad mener du med det? Det glæder jeg mig til at høre nærmere om
Det skal du ikke sige, når min mand hører det – han er ikke positiv overfor tilfytterne og al deres gode ideer
Jeg har gået et par dage og tænkt på, hvad du skrev: Du har jo ret, de er jo helte på en måde
Hvad mener jeg så med det: At vi skal tage rigtigt godt imod tilflyttere – det gælder både personer og virksomheder.
Som jeg skrev i sidste uges nyhedsbrev er der et potentiale for tilflytning: 30 % vil gerne flytte til landdistrikterne, hvis de kunne vælge frit.
Det betyder, at for nogle er det er rigtigt stort skridt at flytte “ind” på landet, så de har overskredet nogle grænser og bevæget sig ud i noget helt nyt.
Derfor er det vigtigt, at blive taget godt imod – også for virksomheder (Der kommer senere et nyhedsbrev om bosætningsambassadører)
At tage imod nye virksomheder
Jeg hører fra den ene lokale virksomhed efter den anden forskellige udgaver af dette budskab: ” Det tager 5 år før de lokale begynder at bakke op om en ny virksomhed”
Hvordan tager du imod nye virksomheder i jeres område:
Venter du på, at de går konkurs eller flytter?
Byder dem velkommen og hører om, hvad de laver, og hvad de gerne vil?
eller venter på at nogle andre byder dem velkomme?
Byder dem velkommen og spørger interesseret til, hvad I som lokalområde kan gøre for at hjælpe dem på vej?
Køber deres produkter / serviceydelser?
og fortæller andre om den nye virksomhed og hvad de kan få i denne?
Den personlige markedsføring er altid god – og hvis et lokalområde beslutter sig for at hjælpe en virksomhed på vej, så er deres chancer for at overleve mange-mange-doblet. – og dermed kan vi også blive en af hverdagens små helte.
Vi kan alle blive helte i vores eget liv, hvis vi tør flytte os – fysisk eller tankemæssigt – og indtage nyt land. Hvis vi ikke havde nogle gode udfordringer, problemer, så havde vi ikke en chance for at blive en helt! Eventyrmodellen om helterejsen
Vi kan lære meget af eventyrmodellen om helterejsen – også når vi laver udviklingsarbejde i landdistrikterne.
Vores helt er ligesom alle de andre i landsbyen, på mange måder tilfreds, men kan også se, at der trænger til at ske noget andet. Sådan har vi det vist alle Vi går og vender skråen lidt, men tænker: “Nå ja, når de andre er tilfredse eller bare hygger sig med at gå og brokke sig, så er det vel sådan det er.”
For nogle bliver “kaldet” for stort – der sker forskellige ting, så man ikke bare kan slå sig til tåls, og beslutter sig for at gøre noget ved det, og passerer “tærsklen” og vil forandringen.
I eventyrerne møder man på rejsen hjælpere / allierede og farer/ “fjender” – ofte 3 af hver slags. Hvem er dine hjælpere og “fjender” i den udvikling / forandring, som du / I er i gang med lige nu? At tænke en udviklingsproces et eventyr, kan faktisk være en rigtig god “øjenåbner” – for her må man se sig om, som man gør i eventyrerne ved at bruge sin intuition, og vide, at alt ikke er, som det ser ud på overfladen. Hold godt øje med, hvor man kan få hjælp – også fra uventede kanter, og holde øje med faldgrubberne.
Når man så har overvundet alle kampene og har fundet eleksiren / de vise sten, så er eventyret ikke slut, så skal man hjem til landsbyen med det, og få dem til at erkende, at det kan bruges, og få dem til at gøre det. Her behøver jeg vist ikke “oversætte” – vi alle oplever den ene gang efter den anden, at nu har vi fået …., og så bliver det ikke brugt.
Dette er den ultrakorte version af helterejsen. Der kan hentes mere inspiration i Anders Stahlschmidts bog ” Tag ordet – Grib forsamlingen ” side 58-79
og husk at statistikker i høj grad kan laves, som man gerne vil have det.
Statestik var ikke det mest populære fag hos mig, da jeg læste – men den smule viden om statistik, der trængte ind i mit unge hoved, har jeg haft rigtig meget glæde af siden da.
Nåede lige at fatte tilstrækkeligt til, at jeg ved, at det er med statistik som med forsikringspolicer – det vigtigste står med småt, men vi gider ikke læse det!
Jeg er meget bekymret for, hvordan vores opfattelse af virkeligheden bliver formet af overskrifterne.
Vi bliver udsat for så store informationsmængder og vores hjerne fanger meget mere end vi kan nå at fatte, og når ting bliver sagt eller skrevet noget tilstrækkeligt mange gange, så ender det med, at vi tror, at det bliver en sandhed.
F.eks. udsættes vi jævnligt for overskrifter om, at folk vil bo i de store byer – nyheder, der er “dokumenteret af en undersøgelse” – underforstået, at der ikke er nogen, der vil bo hos os i landdistrikterne, men det er ikke rigtigt – ikke alle vil gerne bo i landdistrikterne, men der er faktisk mange, der gerne vil.
Hvis tallene blev renset, så det viste noget om, hvor mange, der gerne vil bo i landdistrikterne i forhold til befolkningsantallet de steder, så ville det være højre procentsatser, så ville mange statistikker ser anderledes ud.
Tallene bliver oftest opgjort efter antal hoveder. Hold da op, hvor ville der blive trængsel på landet, hvis alle de, der bor eller gerne vil bo i byerne flyttede ud – så kneb det nok noget med at vi kunne udvikle de særlige kvaliteter, som det gode liv på landet giver.
Det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage og tro, at tilflytterne kommer strømmende til, og forskningen giver os faktisk nogle gode redskaber, som vi kan bruge for at tiltrække nogle af de, der gerne vil bo på landet.
Dette nyhedsbrev handler om: – resultater fra forskning, der viser nogle tal om potentielle tiflyttere til landet
Næste nyhedsbrev handler om begrundelse for at flytte til, og hvorfor 25 % flytter igen inden for et år (kan godt afsløre, at det især handler om manglende integration og hjemfølelse)
I dette nyhedsbrev er forskningsresultaterne hentet fra en antologi, der lige er udkommet på Syddansk Universitsforlag, redaktør Gunnar Lind Haase Svendsen. Du kan se indholdsfortegnelse og forordet her http://www.universitypress.dk/images/pdf/2656.pdf Den koster kr. 100
Der står på bagsiden, at bogen rummer 23 letlæste, populærvidenskabelige og velillustrerede artikler,
Der er rigtig meget god veldokumenteret viden, som der er brug for i landdistrikterne!
men jeg kunne godt ønske mig, at den var lettere at læse (har mailet med Gunnar L H S om dette, og han har takket ja til, at jeg en anden gang giver feedback på en antologi målrettet os, hvor landdistriktsudvikling er en del af livet, før den kommer i trykken).
Der er et par artikler, der matcher denne periodes tema om bosætning, hvor der i dette nyhedsbrev vil blive kombineret erfaringer med vores arbejde med bosætning bla. Landsbyforum i Vordingborg med forskningsresultater fra artikel fra bogen:
Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? af Jens Fyhn Lykke Sørensen, Syddansk Universitet
Der er en del, der hellere vil bo et andet sted end de gør i dag – og heraf vil flere gerne bo på landet.
Det resultat kan man se i flere undersøgelser, og alligevel spurgte studieværten på P4 i går (den 19.4 kort efter kl. 16) Anne Mette Hjalager (Syddansk Universitet), hvorfor vi skulle ofte kræfter på yderområderne, når vi ved, at folk ikke vil bo der …. f.eks. på Lolland-Falster (jeg kan ikke citerer ordret, da jeg kørte i bil, og hidsede mig voldsomt op over sådan en udtalelse)
Tilbage til Jens Fyhn Lykke Sørensens resultater, der med udgangspunkt i en undersøgelse blandt Ærøs og Odenses borgere kan se, at der er et “betydeligt tilflytningspotentiale til landsbyer”
Hele 30 % af deltagerne i undersøgelsen ville bosætte sig i landsbyer eller ude på landet, hvis de kunne vælge frit – det svarer til, at der ville bo lige så mange på landet, som i slutningen af 60-erne
Man kan dog ikke med sikkerhed sige, at resultaterne er gældende for alle borgere i landet, men hvis tallene omregnes til landsplan svarer det til 400.000 borgere!
Journalisten udtaler, og overskrifterne fortæller igen og igen, at al bevægelse går fra land til by, men det er ikke sikkert, at sandheden er så enkel.
Derfor opfordrer Jens Fyhn også til, at landdistriktsudvikling ikke bare skal omfatte os, der bor der, “men også i høj grad omfatte dem, som foretrækker at bo på landet, hvis de kunne få det til at hænge sammen med deres og familiens job- og uddannelsesmuligheder” Det er en udfordring, der er til at tage og føle på!
Her er der nok brug for at tænke anderledes – at se erhvervsudvikling som andet end traditionelle virksomheder, selvom de er så hjerteligt velkomne, men der er et overset erhvervsliv: mikrovirksomhederne. Dem er der allerede mange af i landdistrikterne, men de er ikke særligt synlige.
I Guldborgsund og Vordingborg kommuner er der ca 4600 mikrovirksomheder!!! Disse to kommuner har startet et projekt for at gøre noget for disse virksomheder, især med fokus på netværk og faglig udvikling www.mikromekka.dk
(Skriver en dag et nyhedsbrev om, hvad lokalområder kan gøre for erhvervsudviklingen – har du ideer, så hører jeg det gerne)
Lad os hylde tilflytterne som helte
mindre kan vel også gøre det, men hvad mener jeg egentlig med det!
Se næste uges nyhedsbrev
Nedenfor ser du billedet af gårsdagens helte i min have. Én time forinden var jorden dækket af sne – det er da livskraft, som vi kun kan inspireres af.
Hanne på Ildsjælekonferencen 2011
