|
Hvordan får vi øjnene op for de mange ressourcer. Hsuk tilmelding til Ildsjælekonferencen
|
Is this email not displaying correctly? View it in your browser.
|
|
||
|
Dalsgårdsvej 153, 4250 Fuglebjerg 21 26 65 66
|
Hvordan får vi øjnene op for de mange ressourcer. Hsuk tilmelding til Ildsjælekonferencen
|
Is this email not displaying correctly? View it in your browser.
|
|
||
|
Er du forening eller virksomhed skal din digitale postkasse være klar den 1. november
Fuglebjerg bibliotek har et tilbud om et kort kursus den 3. oktober –
pressemeddelelsen fra biblioteket sætter jeg lige ind her:
Virksomhedsaften – torsdag d. 3. oktober 2013 på Fuglebjerg Bibliotek.
Næstved Bibliotek og Borgerservice indbyder virksomheder i Fuglebjerg og Omegn til en gennemgang af digital signatur og Digital post torsdag d. 3. oktober 2013 på Fuglebjerg Bibliotek kl. 19:00 – 20:30.
Digitaliseringen er over Danmark. Siden 1. juli har alle virksomheder og foreninger med et CVR-nummer skullet indberette moms via internettet. Og den 1. november skal alle virksomheder og foreninger oprette en digital postkasse, så de kan modtage post fra det offentlige.
Ikke alle virksomheder er imidlertid lige vant til at bruge en computer. Det var man allerede sidste år klar over i Erhvervsstyrelsen, som allierede sig med Kulturstyrelsen i et projekt, der skal sikre mindre it-parate virksomheder it-hjælp på bibliotekerne.
Næstved bibliotek og borgerservice er med i projektet og forsøger med forskellige indgangsvinkler, at hjælpe virksomheder og foreninger med at
En fælles mødeaften for virksomheder og foreninger på Fuglebjerg Bibliotek er kommet i stand på baggrund af et samarbejde mellem Næstved Erhverv, Netværket for mikrovirksomheder i Fuglebjerg og omegn og Fuglebjerg Bibliotek & Borgerservice.
Virksomhederne og foreninger, som har lyst til at deltage bedes tilmelde sig på Fuglebjerg bibliotek, tlf. 5588 4020 og oplyse navn og telefonnummer, samt til selve mødet medbringe deres cvr.nr., og hvis de allerede nu har oprettet sig med en digital signatur, deres nøglekort og det digitale signaturnr.
den 23. oktober 2013 på Vordingborg Rådhus kl. 17-20 – med mulighed for at arbejde videre selv indtil kl. 21.
Du ikke alene – vi andre sidder også og forsøger os lidt frem, men ville gerne føle os som en fisk, der bare nyder at bruge nyhedsbrevet, så vi når ud med vores budskaber og får skabt endnu mere salg i vores virksomhed.
Derfor laver vi et arbejdende værksted om Nyhedsbrevet, hvor du arbejder med dit eget nyhedsbrev, og samtidig kan hente sparring og give sparring fra de andre.
Den 23. oktober 2013 på Vordingborg Rådhus kl. 17-20 – med mulighed for at arbejde videre selv indtil kl. 21.
Det, vi ikke selv kan finde ud af, har vi en hotline til en ekspert: Betinna Meike. Betinna vil også svare på tekniske spørgsmål f.eks. om brugen af MailChimp, som mange af os mikro-virksomheder bruger, når vi sender nyhedsbreve ud (så medbring din bærbare eller tablet).
Vi skal afprøve netværk i praksis. Samtidig kan denne metode gøre, at vi kan få råd til at lære mange flere ting på en meget billig måde.
Formål med værkstederne:
Tilmelding er nødvendig.Denne gang er der kun oprettet en tilmelding via FB – på Mikronet. https://www.facebook.com/#!/events/525643817521073/, Af mystiske årsager er der en streg henover linket, når du ser det på hjemmesiden, men det virker. Ellers send din tilmelding til mona@monahvid.dk
Efter først-til-mølle-princippet. Der er max. 20 pladser – og husk at melde afbud, hvis du ikke kan komme til mona@monahvid.dk
Der serveres kaffe/te og en lækker sandwich.
Fyraftensmødet har fået økonomisk støtte fra Mikromekka, der er en del af Guldborgsund og Vordingborgs kommunes projekt om ”Mikrovirksomheder og vækst i yderområder” – Projektet har fokus på de ca. 4600 mikrovirksomheder, som er i de to kommuner og er støttet af Landdistriktspuljen, Landdistriktsprogrammet, LAG-Guldborgsund og de to Kommuner.
Nu åbnes der for tilmeldinger til det 2. af 3. værksteder for mikrovirksomheder om at bruge virtuelle medier til at styrke vores virksomhed.
Den 7. oktober kl. 17-20 på Vordingborg Rådhus
Det 1. værksted var om Facebook, det næste er om LinkedIn:
Er vi opmærksomme på og bruger de mange muligheder som LinkedIn giver mikrovirksomheder:
– hente viden
– vise sine kompetencer og dele sin viden
– “kollegiale” drøftelser med personer i hele verden
– indirekte og direkte markedsføring
– ?
Det er et værksted – og ikke et kursus: vi hjælper og inspirerer hinanden – både til, hvad mikrovirksomheder kan bruge LinkedIn til – men også hvordan (få og give hjælp til alt det, der driller)
og du kan finde en eller flere sparringspartnere, der kan give dig feedback til din proces med at lave en stærk profil.
Værkstedet er for dig, der allerede er på LinkedIn.
Vi bruger hinanden, og det, som vi ikke kan finde ud af Skyper vi med LinkedIn- ekspert Abelone Glahn
Du medbringer din egen pc/Mac/ Ipad/? – der er trådløst internet.
Du har inden værkstedet gjort dig overvejelser om, hvordan du bruger LinkedIn og hvad du gerne vil bruge det til – og får på værkstedet inspiration fra de andre til, hvad du yderligere kan bruge det til. Du har også gjort dig overvejelser om, hvilke udfordringer, det giver dig for at få det omsat til praksis – både indhold og tekniske udfordringer.
Pris: Det er gratis, men du skal tilmelde dig her. Der er 20 pladser – først-til-mølle!
Jeg vil facilitere jer igennem værkstedet, så vi i praksis får udnyttet, hvad et netværk kan – ved at dele ud af sin viden og få inspiration til det, som jeg har svært ved.
Hvad vi ikke i fællesskab kan finde ud af, har vi en ekspert i Facebook Betinna Meinke, KvinderOnline (hun kan også hjælpe mænd!) som vi kontakter online. Årsagen til at eksperten ikke er i lokalet er, at så ville vi bare spørge hende i stedet for at bruge hinanden / netværket.
Der er kaffe/te og en sandwich til aftensmad.
Har du spørgsmål: mona@landliv.dk
Landliv v. Mona Hvid tlf 2126 6566 er arrangør og Mikromekka gør det muligt.
Glæder mig til denne aften.
Hilsen
Mona Hvid
Fyraftensmødet har fået økonomisk støtte fra Mikromekka, der er en del af Guldborgsund og Vordingborgs kommunes projekt om ”Mikrovirksomheder og vækst i yderområder” – Projektet har fokus på de ca. 4600 mikrovirksomheder, som er i de to kommuner og er støttet af Landdistriktspuljen, Landdistriktsprogrammet, LAG-Guldborgsund og de to Kommuner.![Skjold_navn_lille_4f[1]](https://www.landliv.dk/wp-content/uploads/Skjold_navn_lille_4f1-300x89.gif)
Arbejdende Værksted for Mikrovirksomheder og Lokalområder den 12.september kl. 17-20 hos Væksthuset, Marienbergvej 132, 4760 Vordingborg
Der er kommet et afbud – så der er en plads tilmelding til mona@landliv.dk
– og du har chancen for at komme med
den 7.oktober om LinkedIn
den 21.oktober om …. ja, det er ikke helt besluttet endnu!
Får du heller ikke udnyttet de muligheder, der er ved at bruge Facebook til markedsføring?
Så er du ikke alene – vi andre sidder også og forsøger os lidt frem, men ville gerne føle os som en fisk, der bare nyder at bruge Facebook, så vi når ud med vores budskaber.
Derfor laver vi et arbejdende værksted om Facebook, hvor du arbejder med din egen side, og samtidig kan hente sparring og give sparring fra de andre.
Det, vi ikke selv kan finde ud af, har vi en hotline til en ekspert: Betinna Meike.
Vi skal afprøve netværk i praksis. Samtidig kan denne metode gøre, at vi kan få råd til at lære mange flere ting på en meget billig måde.
Værkstedet er det første af 3, hvor vi styrker vores online markedføring gennem 3. forskellige virtuelle medier: Facebook, Linkedin, ?
Formål med værkstederne:
Tilmelding er nødvendig. Efter først-til-mølle-princippet. Der er max. 20 pladser – og de er besat
Du medbringer din egen pc/Mac/ Ipad/? – der er trådløst internet.
Du har inden værkstedet gjort dig overvejelser om, hvad du gerne vil bruge Facebook til – og får på værkstedet inspiration fra de andre til, hvad du yderligere kan bruge det til. Du har også gjort dig overvejelser om, hvilke udfordringer, det giver dig for at få det omsat til praksis – både indhold og tekniske udfordringer.
Jeg vil facilitere jer igennem værkstedet, så vi i praksis får udnyttet, hvad et netværk kan – ved at dele ud af sin viden og få inspiration til det, som jeg har svært ved.
Hvad vi ikke i fællesskab kan finde ud af, har vi en ekspert i Facebook Betinna Meinke, KvinderOnline (hun kan også hjælpe mænd!) som vi kontakter online. Årsagen til at eksperten ikke er i lokalet er, at så ville vi bare spørge hende i stedet for at bruge hinanden / netværket.
Der er kaffe/te og en sandwich til aftensmad.
Har du spørgsmål: mona@landliv.dk
Landliv v. Mona Hvid tlf 2126 6566 er arrangør og Mikromekka gør det muligt.
Glæder mig til denne aften.
Hilsen
Mona Hvid
Fyraftensmødet har fået økonomisk støtte fra Mikromekka, der er en del af Guldborgsund og Vordingborgs kommunes projekt om ”Mikrovirksomheder og vækst i yderområder” – Projektet har fokus på de ca. 4600 mikrovirksomheder, som er i de to kommuner og er støttet af Landdistriktspuljen, Landdistriktsprogrammet, LAG-Guldborgsund og de to Kommuner.![Skjold_navn_lille_4f[1]](https://www.landliv.dk/wp-content/uploads/Skjold_navn_lille_4f1-300x89.gif)
Hvordan kan vi skabe et mekka for mikrovirksomheder?
Hvis du skulle komme til at kede dig eller fik slappet så meget af, at din kreativitet for alvor kunne få lov at komme igennem, så vil jeg bede dig overveje dette spørgsmål.
Vi ved, at landdistriktsudviklingen er meget afhængig af erhvervsudviklingen, og mulighederne for erhvervsudviklingen på landet er primært mikrovirksomheder.
Og vi er inde i en forandring blandt de erhvervsaktive, hvor vi bevæger os væk fra, at stort set alle er lønmodtagere, indtil vi går på efterløn / pension til et meget mere blandet billede af de erhvervsaktive: Der bliver flere og flere projektansatte, freelancere og små selvstændige. Aldersfordelingen vil også blive meget mere bred end i dag, hvor vi allerede ser tendenser til, at unge etablerer virksomhed mens de går i skole, og ældre fortsætter med også at være erhvervsaktive efter pensionsalderen.
Ingen tvivl om, at de lokalområder / kommuner, der kan skabe et godt miljø for de små virksomheder vil blive vinderne – og det gælder både for iværksættere og etablerede virksomheder.
Især hvis de også evner at bryde skellet ned mellem de forskellige sektorer, så der bliver et tæt samspil mellem erhvervslivet og lokalsamfundene – krydret med et godt samarbejde med kommunen.
En af deltagerne fra Mikrovirksomheder i Fuglebjerg og omegn stillede mig forleden spørgsmålet: Skal vi ikke skabe et mekka her for mikrovirksomheder? Vordingborg og Guldborgsund Kommuner arbejder sammen om projektet ”Mikromekka” – så nu spørger jeg:
Hvordan skabes et mekka for mikrovirksomheder?
Svar på spørgsmålene sendes til mona@landliv.dk med emnet “Mekka for Mikroer”- eller kommenter på Facebook-siden: Landliv.dk
Rigtig god sommer
Mona Hvid
Det var en øjenåbner! Jeg har gået, cyklet, kørt igennem denne gade i mere end en menneskealder, men hvor er der meget, som jeg ikke har set” var en af kommentarerne ved byvandring igennem landsbyen Fanefjord på Møn.
Det var en rigtig spændende og berigende aften!
Turen på Møn var en del af bosætningsprojektet, så formålet var at få eksperternes bud på, hvordan menige borgere selv kan give bymiljøet et løft – især med tanke på, hvordan ser potentielle bosættere byen.
Jeg vil forsøge at skrive det kort – nogle når ikke at læse nyhedsbrevene, fordi de er for lange – så jeg øver mig
Ja, det var mig, der var aftenens guide, og jeg lærte mange ting: at huse kan have en krop, fik åbnet øjnene for, hvordan et faldefærdigt mejeri, der er blevet malet med flot graffiti kan være med til at løfte det bygningen og få ens øjne op for, hvor mange steder / flader, der er i byrummet (det ord kendte jeg godt) og pladser som kunne tænkes på en ny måde, så de giver mulighed for en snak, hvordan man kan skabe liv i gaden f.eks. ved hjælp af boder.
Vil anbefale til dem, der står og skal lave noget om på deres hus at få fat i en person, der ved noget om huse f.eks. bevaringsforeningen. På denne tur var det landskabsarkitekt Rigmor Nielsen fra Sprove, der inspirerede til, hvordan man med små midler kunne fastholde stilen ved de små landsbyhuse – og uden at hun pegede på det, så fik man også øjenene op for, hvordan man kan skabe forvirring i helhedsindtrykket, hvis man ikke tager udgangspunkt i huset stil. Det betyder ikke, at man kan ikke kan kombinerer nyt og gammelt – det kan blive rigtigt flot, hvis man har øje for husets stil og dets muligheder.
Derudover kunne jeg jo ikke lade være med at opfordre til, at man selv var aktiv for at få naboens hus solgt (altså hvis det er til salg) – du kan være med til at skaffe dig den bedste nabo, som du kan ønske dig. Lav evt en aftale om at du slår græsset og er med til at gøre det attraktivt. En lukket cafe havde gjort det helt fantastiske, at de havde dækket bordene op, så cafeen stod og signalerede: “Køb mig – jeg er lige til at åbne”
Ja, superkort blev det ikke
hilsen Mona Hvid
Aldrig før har et af Landlivs nyhedsbreve givet så mange tilbagemeldinger, som sidste uges, hvor jeg skrev om hvor galt det kan gå, når samspillet mellem tilflyttere og fastboende løber af sporet, men dem får I først i næste uge, da jeg ved, at der er flere indlæg på vej.
I denne uge vil jeg forsøge at remse nogle af de fordele, som der kan være ved tilflyttere deltager i det lokale arbejde, udover at husene ikke står tomme, der sikres fortsat liv og omsætning i lokalområdet.
Tilflytterne kender ikke de uskrevne regler og tabuer.
Tilfyttere tør / eller kommer til at sige det, som de fastboende ikke tør sige. De kan være bange for at venskab og relationer tager skade – og i værste fald blive sat udenfor det gode selskab.
Det er ikke sjældent, at jeg bliver kontaktet før et møde i et lokalområde og bliver spurgt, om jeg ikke kan foreslå eller gøre opmærksom på det ene eller det andet – f.eks. at det vil være en god ide, hvis der blev plantet vejtræer eller gøre opmærksom på at én skal have al opmærksomheden. Årsagen til, at vedkommende ikke selv siger det: ”Jeg vil ikke være uvenner med nogen” – eller ” Mine naboer er måske ikke interesserede”
Tilflytterne siger det, for de er ikke en del af forhistorien og aner ikke, hvilket spinatbed eller hvepsebo de kommer til at træde i – og har måske heller ikke så meget at miste.
Har lige snuppet et par overskrifter fra Laura Tolnov Clausens præsentation på Ildsjælekonferencen 2011 af lidt af hendes ph.d “At gribe muligheden for forandring – en analyse af ikke-deltagelse …”
Tilflytterne er ikke blevet hjemmeblinde
Men især er tilflytterne ikke blevet hjemmeblinde – vi kender det alle: har knoklet med at tapetsere gangen, fået malet dørkarme og endda også dørene og gulvet har fået en omgang. Der mangler lige loftlisterne – men det når vi en anden dag. Hvor lang tid går der, før du ikke længere lægger mærke til det? (Synet kan dog godt holdes klart i mange år, hvis det er en del af kampen med ægtefællen, der heller aldrig gør det, som han/hun lover, men det er helt en anden historie).
Tilflyttere kommer med andre billeder af virkeligheden
Vi har jo alle vores billede af virkeligheden, som er forskellig, men vi forsøger jo ofte som gruppe at tilpasse os hinandens billede af den – tilpasser os i en vis grad for så er vi en del af ”stammen” / flokken.
Tilflytterne kommer fra andre ”stammer” med en anden bagage og ser derfor på vores lokalområde og dets muligheder med andre øjne.
Bag mange af de spændende projekter, der sker rundt omkring i de danske landdistrikter står oftest tilflyttere – og successen kommer lettere i hus, hvis det sker i et samspil mellem de nye og de gamle.
Deltagelse i det lokale arbejde
er den hurtigste og mest effektive måde hurtigt at blive integreret i lokalsamfundet – fortælles der igen og igen.
Er der flere fordele, som jeg har overset?
2 vigtige spørgsmål
Med ønsket om en rigtig god grundlovsdag – det er i sandhed en dag, der bør fejres, da vi har en grundlov, der giver ret til ytringsfrihed, ligeværd og medansvar.
Mona
Så har jeg igen fået en mail fra en tilflytter med opgivenhed og en beslutning om at flytte igen efter 3 år. Han blev rigtig godt modtaget, selvom han har et noget andet tempo end de fleste i lokalområdet. Han har en stilling, som gør, at han er kendt lokalt og hans arbejde er blevet meget rost – ”for nu sker der noget, og vi må bakke op” Lad os kalde ham Niels.
Jeg har i beskrivelsen forsøgt at sløre historien så meget, at den ikke umiddelbart kan genkendes – for tanken med dette nyhedsbrev er ikke at hænge nogen ud, være forarget eller andet, men blot konstatere, at sådan kan det gå og give inspiration til at være mere opmærksom, så det ikke sker i jeres baghave.
Men efter et års tid så begyndte den lille modstand – så vidt jeg kan gennemskue startede det, da Niels kom til at træde 2 personer over tæerne – angiveligt fordi de ikke passede deres funktion i lokalområdet, hvilket Niels gjorde opmærksom på. Dette var en delvis offentlig hemmelighed, som man har set igennem fingre med i maaange år (måske fordi ingen har turdet lægge sig ud med dem eller ”det er ikke mit ansvar – det er der nok nogle andre, der burde gøre”).
Så hørte jeg ikke noget i godt et år, men bemærkede, at der var blevet lidt stille om hvad jeg hørte fra det lokalområde. For et halvt år siden talte jeg så med én, der kom med nogle voldsomme beskyldninger mod Niels, og nogle beskrivelser, som jeg slet ikke kunne forstå. Tog mig tid til at lytte og spørge, og efter lidt tid kunne vedkommende konstatere, at hun faktisk ikke vidste om det var sandt, men det var det, der blev sagt.
Jeg ringede fluks til Niels efter at have fået hans mail for at høre hans version. Han fortalte, at han først undrede sig over, at han ikke længere blev bakket op. Fik heller ingen modstand, der blev ikke sagt noget – han beskrev det som at slå i dynen, ingen modstand, ingen reaktion, ingenting. Var uforstående og rådvild. Efter et halvt års tid ændredes det, og nu kunne han mærke, at der blev lavet ”rævekager”, nogle støbte kugler – mens andre var affyringsrampen. I starten små angreb, og han forsøgte at manøvrere i feltet for at få en direkte dialog, så der kunne kommes ind til problemet, men uden held. Hans fornemmelse var, at det var de to, der ikke passede deres funktion, der var årsagen. Senere har han via snak fundet frem til, at det er den ene + den andens kone, der startede modstanden, og som fortsat bærer ved til bålet.
Efter 2½ år gik han ud af det lokale arbejde og overlod de initiativer, der var sat i gang til de øvrige, der sad i styregrupper / bestyrelser, hvorefter udviklingsarbejdet gik helt i stå, og man er ved at returnere tilskud fra fonde o. lign.
Nu har Niels og familien sat huset til salg, og et nyt job venter lige efter sommerferien.
Hvad er moralen i denne historie?
Det har jeg ikke mulighed for at svare på, men der er nogle ting, som måske kan bruges.
1. ”Det er ganske vist”
Som H.C. Andersen skrev i ”Fjeren, der blev til 5 høns” kan jo godt trækkes frem her.
Sladder og negativ omtale er rigtig godt underholdsstof – ellers var adskillige formiddagsblade, ugeblade og TV-stationer for længst lukkede. Der er noget dejligt lunt og trygt i at være fælles om en gang god forargelse – det giver en god oplevelse af fællesskab, og livet bliver heller ikke så kedeligt. Der er masser af underholdning i det, og så ved man også, hvad man skal snakke om, når man møder den næste på sin vej. Som en sagde: ”Det er det nemmeste”
Sladder er absolut også positivt!
”Det er jo, fordi vi interesserer os for hinanden” – det er også kittet, der er med til at styrke fællesskabet.
Mit budskab er:
Sladder er ikke uskyldigt – du påtager dig et ansvar, når du hygger dig med at sladre. Du kan være med til at tale et område, en person, en bygning, en forening, et arrangement ned eller du kan være med til at styrke det.
Der er lavet en større udenlandsk undersøgelse om sladder som social modstandsform – det er et meget effektivt redskab, der ligesom terror har den styrke, at det er usynligt, og man ved ikke, hvad og hvem man er oppe imod. (Her var der sikkert nogen, der fik kaffen galt i halsen! Men det er korrekt, at sladder og terror har de samme elementer i sig: det er fejt, det bygger på frygt, og ikke mindst på frygten for frygten. Hvem kan sige sig helt fri for, at de nødigt vil blive bagtalt i deres lokalområde? og så holder mange af os hellere mund med det, der trænger til at blive gjort noget ved)
Det betyder ikke, at vi skal gå rundt og være jubel-idioter hele tiden, og kun må sige det positive. Nej, men måden som man taler om det, der kunne være anderledes, må gerne gøres med respekt, og for at bidrage til, at man selv kan være en del af løsningen eller inspirere andre til at gøre noget.
Jeg vil opfordre til
(Det blev til en lille del af mine foredrag: ”Det gode ved sladder” og fra ”Kvinder sladrer – mænd udveksler informationer”)
Vil meget gerne høre de gode historier om, hvordan ”sladder” bruges positivt.
2. ”Jeg kan godt sige dig, hvad der skal til:
De (tilflytterne) skal lære at holde deres mund”
Dette var min mors kommentar, da jeg kom hjem og fortalte, at jeg havde talt med en studerende, der evt. ville skrive speciale om mødet mellem tilflyttere og de fastboende.
Og så fortsatte min mor ellers: ”De flytter på landet – og det gør de vel, fordi vi har nogle værdier, som de gerne vil blive en del af, og så kommer de og fortæller os, at vi lever forkert og vil lave det hele om”
Jeg skal lige fortælle, at min mor er meget åben overfor nye og for andres ideer, men her fik jeg lige trykket på en knap, som også er en del af hende – og som jeg tror de fleste af os også rummer: De skal ikke komme og lave tingene om!
Jeg tror, at kunsten for tilflyttere er på den ene side at gøre noget, og vide at timing kan være meget, meget vigtigt.
Vil meget gerne modtage bidrag til nyhedsbreve om, hvordan tilflyttere og ”de gamle” har brugt deres forskellighed til at udvikle lokalområdet.
God sommer-weekend Mona
Jeg er Bosætnings Ambassadør på Vestmøn, det er helt fantastisk så mange nye beborer vi har fået det sidste år, det myldrer ind med alle typer, børnefamilier-unge og gamle og selv feriehuse er vi på besøg hos.Det må gerne fortsætte og når vi ikke har plads mere, så sender vi dem gerne til andre områder på Møn. Kender i nye på Vestmøn, som ikke har haft besøg af en Ambassadør så kontakt mig gerne, vi vil gerne byde alle nye velkommen. Eller har du blot lyst til at vide noget mere så skriv til mig.
Bosætnings Ambassadør Lillian Sand, Askeby på Facebook.
”En stor undersøgelse af yderområdernes potentialer viser, at det især er kysterne, naturen, fællesskabet og bygningsarven, der scorer højt hos danskerne, når de skal fremhæve kvaliteterne på landet” – således indledes artiklen fra Realdania https://www.realdaniadebat.dk/
Det ved vi godt, men det skal fortælles, og der skal tages imod – udover at vi alle har en opgave, så kan enkelte borgere blive bosætningsambassadør.
Bosætningsambassadører dukker op rundt omkring i landet – Landsbyforum i Vordingborg Kommune startede for et par år siden i samarbejde mellem 3 lokalområder: Bårse-Beldringe, Lundby og VestMøn og Landliv et ambassadørkorps.
Dette nyhedsbrev er meget inspireret af det sidste netværksmøde blandt ambassadørerne i ”Håbet” , hvor den røde løber tog imod ambassadørerne til det halvårlige netværksmøde
Etablering af bosætningsambassadører
Da vi startede fandtes der ikke bosætningsambassadører – (så vidt vi ved), hvorfor vi havde et par møder for at få talt os frem til rollen, og hvordan vi ville gribe det an.
Bosætningsambassadørens rolle
Nogle steder er rollen alene at hjælpe ejendomsmæglerne med at få solgt huset. Hvor ejendomsmægleren henviser til bosætningsambassadøren for at de kan fortælle mere om, hvordan det er at bo i området, dets muligheder og dets udfordringer.
I Vordingborg er det kun få at ejendomsmæglerne, der har fundet ud af, hvilken hjælp ambassadøren kan lave, mens det i et par jyske kommuner er blevet en stor succes.
Rollen er her at byde velkommen til tilflyttere, fortælle om mulighederne i lokalområdet, og tilbyde på forskellige vis til at blive integreret og høre, hvad de har brug for, og så hjælpe med det.
Velkomstfolder
At lave en velkomstfolder om de vigtigste informationer fra ens nære lokalområde var en vigtig proces for ambassadørerne, bl.a. fordi det gav en bevidsthed og en stolthed over, hvad området har at byde på. Det er blevet lavet til en fysisk folder, der deles ud ved besøget (vi ved, at det er begrænset for meget information, som man kan fortælles, og som bagefter huskes. )
Går ud og byder velkommen
og her er noget palletten af ting, som bosætningsambassadørerne kan gøre:
Den enkelte tager det med, som der passer til dem og situationen – det skal jo ikke blive en helaftensforestilling:
– blomst – om det er fra blomsterhandleren, haven eller grøftekanten betyder ikke det store, bare den er pæn
– eller en flaske rødvin eller en gave fra en lokal butik eller producent
– velkomstfolder til området og andre relevante foldere
– turistbrochuren for egnen. Dette er ret vigtigt, at man husker dette, da tilflytterne ikke bare skal lære nærmiljøet men egnen at kende, og det er vigtigt, at de har ideer til, hvad de skal præsentere venner og familie for, når de kommer på besøg (de kunne jo også blive meget interesseret i området ….)
– et års gratis medlemsskab – foredragforeningen, forsamlingshuset, idrætsforeningen, een billet til høstfesten – nogle steder er det også gaver fra de lokale handlende f.eks. en gratis klipning
– fortælle om de lokale mødesteder f.eks. Nisserne som jeg skrev om i forrige nyhedsbrev: Her er så billedet

– tilbud om at følges til arrangementer. De fleste bryder sig ikke om at komme som ny til et arrangement, hvor alle kender hinanden.
– lytte sig til, om de har brug for nogle konkrete kontakter o.lign.
– og “du kan altid ringe til mig”
Jamen , ringer de så?
Der er nogle, der gør, men det væsentligste er, at man ved, at der er én, der har lokalkendskab og som har tilbudt, at jeg må ringe.
Fra Facebook:

Dettte er resultatet af et ambassadør besøg med blomster og folder. Til Højre Dorte – bosætningsambassadør, der besøgte Pia, tv. Pia tænkte på at fraflytte området – MEN efter besøget er hun sørme blevet boende og særdeles aktiv, senest valgt ind i Borgerforeningen, hvor der her skal vaskes op efter en velbesøgt generalforsamling.
Synes ikke godt om længere · · Stop med at følge opslag · 9. marts kl. 18:00
Vigtigt at bosætningsambassadørerne mødes og inspirerer hinanden.
I bosætningsprojektet i det sydsjællandske brugte vi et par aftner til at finde ind til, hvad er det vi gør og hvordan gør vi det. Og så har vi oprettet en lukket bosætningsgruppe på Facebook, hvor der kan deles udfordringer, ideer og ikke mindst de gode historier.
Samtidig skal man være opmærksom på, at gruppen hele tiden skal suppleres – det bedste er, at der hele tiden sker en udvikling af gruppen, hvor nye kommer til, mens andre holder pause.
Bosætningsambassadørerne mødes 2 gange årligt til netværksmøde – for at bakke op, få et puf og få ny inspiration, “og så nytter det alligevel” og udvikle nye tiltag sammen.
Det er også på disse møder, hvor man får drøftet usikkerheden ved at stå på trappen og ringe på, får fortalt succeshistorierne, og får ideer til nye tiltag.
Hvordan får vi viden om tilflyttere og hvordan sikrer vi at lokalområdet ved at, der er bosætningsambassadører?
Begge spørgsmål har været oppe på de netværksmøder, der har været afholdt indtil nu, og der kommer hele tiden ideer til, og andre justeres. Det vigtigste er at være bevidste om, at dette er en fortløbende opgave.
Også velkomst til nye virksomheder
Det er ikke mindre vigtigt at tage imod de nye virksomheder, ligegyldigt om de er små eller store, og hjælpe dem med den lokale markedsføring – kontakt til journalist, velkomsthilsen på lokalområdets hjemmeside og Facebookside – og ikke mindst det mest effektive informationssystem lokalt: snak.
“Vi har haft en frisør, der er flyttet ud til os for over 1 år siden – og det var først for nylig, at jeg kom i tanke om, at hende må jeg da støtte – at jeg ikke har tænkt på det noget før, undrer mig: jeg er bosætningsambassadør. Jeg ringede til min frisør igennem mange år, og aflyste min tid, og sagde, at jeg ville prøve den lokale frisør, for jeg mener, at vi skal bakke op lokalt. Det var hun helt enig i”
Den nye frisør kunne fortælle, at hendes forretning var vokset støt og roligt siden hun flyttede fra købstaden og til landsbyen: dels var der en del bykunder, der nu kørte på landet, dels var der stor opbakning fra de lokale – ikke mindst fra tilflytterne, som der en del af på Vestmøn” (Eva kontakter journalist efter at hun har lavet aftale om det med frisøren)
“Vi skal da have fortalt den historie: Det kan ikke bare lade sig gøre at flytte ud, men det kan også betale sig”
Velkomstarrangementer
Årlige velkomstmøder / middage
Udflugt i lokalområdet – arrangeret som fælles bustur, eller i samkørsel i private biler, hvor nye og gamle er samlet i den enkelte bil,
vandreture i lokalområdet, hvor der fortælles om stedet
– alle arrangementer kombineret noget konkret information og historier med noget socialt – kaffe bord, middag, grillarrangement
Der er flere tilbagemeldinger om, at det lykkes bedst, når man skal lave noget sammen, f.eks. maden, og dette arrangeres, så nye og gamle arbejder sammen.
Vi har en forsigtig konklusion: det er ikke nok at skrive om det i de lokale aviser og lave opslag – personlige invitationer er bedre, og i den mundtlige udgave: bedste resultater.
Discussion