Hvordan skabes et mekka for mikrovirksomheder?

Hvordan kan vi skabe et mekka for mikrovirksomheder?
Hvis du skulle komme til at kede dig eller fik slappet så meget af, at din kreativitet for alvor kunne få lov at komme igennem, så vil jeg bede dig overveje dette spørgsmål.

Vi ved, at landdistriktsudviklingen er meget afhængig af erhvervsudviklingen, og mulighederne for erhvervsudviklingen på landet er primært mikrovirksomheder.

Og vi er inde i en forandring blandt de erhvervsaktive, hvor vi bevæger os væk fra, at stort set alle er lønmodtagere, indtil vi går på efterløn / pension til et meget mere blandet billede af de erhvervsaktive: Der bliver flere og flere projektansatte, freelancere og små selvstændige. Aldersfordelingen vil også blive meget mere bred end i dag, hvor vi allerede ser tendenser til, at unge etablerer virksomhed mens de går i skole, og ældre fortsætter med også at være erhvervsaktive efter pensionsalderen.

Ingen tvivl om, at de lokalområder / kommuner, der kan skabe et godt miljø for de små virksomheder vil blive vinderne – og det gælder både for iværksættere og etablerede virksomheder.

Især hvis de også evner at bryde skellet ned mellem de forskellige sektorer, så der bliver et tæt samspil mellem erhvervslivet og lokalsamfundene – krydret med et godt samarbejde med kommunen.

En af deltagerne fra Mikrovirksomheder i Fuglebjerg og omegn stillede mig forleden spørgsmålet: Skal vi ikke skabe et mekka her for mikrovirksomheder? Vordingborg og Guldborgsund Kommuner arbejder sammen om projektet ”Mikromekka” – så nu spørger jeg:

Hvordan skabes et mekka for mikrovirksomheder?

  • Hvad kan vi gøre som borgere?
  • Hvad kan lokalråd, bylaug m.m. bidrage med?
  • Hvilke tilbud og service kan kommunen og erhvervsservice give?

Svar på spørgsmålene sendes til mona@landliv.dk med emnet “Mekka for Mikroer”- eller kommenter på Facebook-siden: Landliv.dk

Rigtig god sommer

Mona Hvid

Om at lave landsbyvandringer

Det var en øjenåbner! Jeg har gået, cyklet, kørt igennem denne gade i mere end en menneskealder, men hvor er der meget, som jeg ikke har set” var en af kommentarerne ved byvandring igennem landsbyen Fanefjord på Møn.
Det var en rigtig spændende og berigende aften!

Turen på Møn var en del af bosætningsprojektet, så formålet var at få eksperternes bud på, hvordan menige borgere selv kan give bymiljøet et løft – især med tanke på, hvordan ser potentielle bosættere byen.
Jeg vil forsøge at skrive det kort – nogle når ikke at læse nyhedsbrevene, fordi de er for lange – så jeg øver mig

Opskriften er:

  • Annoncer /snak om det i god tid – både for at skabe opmærksomhed, men mange havde også sørget for, at forhaven havde fået en omgang.
  • Inviter personer med forskellig fagkundskab til at deltage i byvandringen – I behøver absolut ikke dem alle, men vælg ud f.eks.
    • en ejendomsmægler,
    • en person fra bevaringsforeningen,
    • en person, der har indsigt i lokalområdet historie mere generelt,
    • en, der kender alle historierne om, hvem der har bygget husene og hvem der har boet der osv. – Her skal I være meget opmærksomme på, at det skal være en person med selvdisciplin (det havde Jonna Kjær Nielsen, som deltog denne aften) for ellers når I ikke mange hundrede meter
    • en murer eller anden fagperson
  • En turleder, der kan påtage sig rollen, som den stride, der afbryder de mange spændende indlæg, for ellers bliver det ikke aftenkaffe, men natmad. (Gæt, hvem der havde den rolle i Fanefjord?)
  • Og slut af med aftenkaffe eller andet socialt, hvor der blive tid til at snakke, stille spørgsmål og evt. komme med gode ideer til, hvordan der kan arbejdes videre.

Ja, det var mig, der var aftenens guide, og jeg lærte mange ting: at huse kan have en krop, fik åbnet øjnene for, hvordan et faldefærdigt mejeri, der er blevet malet med flot graffiti kan være med til at løfte det bygningen og få ens øjne op for, hvor mange steder / flader, der er i byrummet (det ord kendte jeg godt) og pladser som kunne tænkes på en ny måde, så de giver mulighed for en snak, hvordan man kan skabe liv i gaden f.eks. ved hjælp af boder.

Vil anbefale til dem, der står og skal lave noget om på deres hus at få fat i en person, der ved noget om huse f.eks. bevaringsforeningen. På denne tur var det landskabsarkitekt Rigmor Nielsen fra Sprove, der inspirerede til, hvordan man med små midler kunne fastholde stilen ved de små landsbyhuse – og uden at hun pegede på det, så fik man også øjenene op for, hvordan man kan skabe forvirring i helhedsindtrykket, hvis man ikke tager udgangspunkt i huset stil. Det betyder ikke, at man kan ikke kan kombinerer nyt og gammelt – det kan blive rigtigt flot, hvis man har øje for husets stil og dets muligheder.
Derudover kunne jeg jo ikke lade være med at opfordre til, at man selv var aktiv for at få naboens hus solgt (altså hvis det er til salg) – du kan være med til at skaffe dig den bedste nabo, som du kan ønske dig. Lav evt en aftale om at du slår græsset og er med til at gøre det attraktivt. En lukket cafe havde gjort det helt fantastiske, at de havde dækket bordene op, så cafeen stod og signalerede: “Køb mig – jeg er lige til at åbne”
Ja, superkort blev det ikke
hilsen Mona Hvid

 

samlet logo MBBL

”Hvordan skaffer vi den første million”?

Som så ofte er spørgsmålet ikke så interessant som svaret.

Oplæg

Erfaringen fra alt arbejde viser, at startkapital er nødvendig. I frivilligt arbejde kan man ofte opnå støtte fra fonde og offentlige midler, hvis blot man selv har en indskudskapital. Det er altså ”den første million” der er sværest at skaffe.

læs hele indlægget